7. nov. 2012

Forberedelse til udrensning/faste


Om ikke så lenge går turen til  Thailand på endnu et udrensnings/faste ophold.  Denne gang til KohChang, en ø som ligger nede ved grænsen til Burma.  Stedet har samme ejer som Spa KohSamui hvor vi var for nogle år siden.
Så nu er "nedtrapningen" eller forberedelserne i gang.  Det indebærer at vi stille og rolig overgår til vegetarkost og udelukker alle stimulanser.  Dvs. ingen rødvin til maden og snart heller ikke kaffe og the, kun urtethe.  Vi har denne gang været meget standhaftige...
Vi startede for snart 10 dage siden med at udelukke vin og spiritus, samt al kød undtagen kylling. Nu for tiden er der fisk og kylling på menuen til aftensmad og masser af grønt.  Om en uge er det også væk. Jeg synes det går forbavsende godt, selv om jeg SAVNER et glas vin (eller to!) til maden ind i mellem.
For at sætte mere fut i udrensningen vil vi nu også tage en "liver flush" hver anden eller tredie dag, inden vi rejser.
Den laver jeg sådan:

Liver Flush
2 spsk. olivenolie
saften af 1 citron
5 fed hvidløg
1 spsk. revet frisk ingefær
lidt cayennepeber
saften af 2 appelsiner.

Alle ingredienser blendes og drikkes umiddelbart.  Det smaker, om ikke godt - så ok.  Det er stærkt!

Selve fasten varer i 7 døgn. Efter fasten begynder vi at spise forsigtigt...optrapper over flere døgn.
Fasten er en udmærket anledning til at bare observere og se hvad det egentlig gør ved mig at jeg ikke skal spise.  I sig selv er det meget interessant.

Jeg bruger rigtig meget tid på mad.  Først skrives indkøbslister, så handle, bære ud og ind, sætte på plads, tage frem, kikke i kogebøger, forberede og så endelig til sidst spise...Jeg elsker god mad.  Under en faste frigives denne tid helt og holdent!

Hvorfor jeg vil faste? Det handler om at give slip, det er en udrensning  som ikke kun  foregår i fordøjelsessystemet,  men sandelig  også på det psykiske plan. Det er vigtig også at kunne give slip på gamle tankemønstre og følelser - det er  en udrensningskur BÅDE for krop og sind.
Dagene starter som regel med meditation og yoga.  Der er også tai chi undervisning og  fitnessapparater hvis man skulle være til det... Der er forskellige muligheder for massage,  f.eks.herlig thaimassage (glæder mig).

5 gange om dagen får vi serveret en drik bestående af bentonitler og psylliumhusk.  Den har to hensigter:  for det første er bentonitler kendt for at opsuge giftstoffer fra belæg på tarmvæggene, og styrker dermed udrensningen.  Phsyllium husk æser op i maven, så den tager sultfornemmelsen.  (den tager IKKE lysten til mad)..
Formiddag og eftermiddag tages et kaffelavement (ja!) - det eneste sted kaffe hører hjemme siger de :))

Kik selv her ind på stedets hjemmeside:  http://www.thespakohchang.com
Stedet ligger noget afsides, i stille, grønne omgivelser.
For at komme til øen Kohchang tager vi en taxi ( ca. 5 timers kørsel  fra Bangkok) samt en lille færgerejse til sidst.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg modtager med glæde dine kommentarer!