23. dec. 2014

Har dette været et anderledes år?



På hvilken måde har dette år været anderledes end de foregående år mon?  Jeg ved det egentlig ikke, men de af dere som har prøvet at sejle med sejlbåt, kjenner kanskje fornemmelsen av at hejse sejl og slukke for hjælpemotoren når man er kommet ut av havnen. Den fornemmelsen har jeg hatt av året som nå snart får nytt navn.  Fornemmelsen av at tingene nærmest går av seg selv i stilhed - og jeg følger bare med uten anstrengelser.


Kursus hos Radoslav Hristov

I foråret har jeg været i Sofia, Bulgarien hos Radoslav Hristov og fået eneundervisning i forgyldning og specielt "Sinaitic gilding". Dvs. kunsten at male i ægtempera ovenpå guld i forskellige varianter. Radoslav er nok en af verdens førende ikonografer udi den kunst.  Hans ikoner er enestående! Jeg fik prøvet  at male ovenpå vandforgyldning

 
som her - ærkeenglen Gabriel.
 



Dette giver et fantastisk flot resultat (hvis man altså mestrer forgyldningen OG det at male OG ridse)Det er helt sikker en metode jeg vil bruge fremover - jeg øver mig!
 

 
 og jeg malede Maria Magdalena oven på olieforgyldning.
 
Tur til Kreta
 
Tenk så heldig jeg er! I maj var jeg invitert til Kreta av en ikonkursdeltager fra Skien (Takk Tone Johnsen for din gjestfrihet)... Alle "damene" som nå jevnlig maler i Ragnhilds Englehus var invitert på en ukes ferie i Tones herlige hus på Kreta!  Vi  hadde den beste guide man kunne tenke sig - Tone tok os med til mange små avsidesliggende kapeller og kirker, vi fik sett ikoner i massevis, og vi fik badet og spist og også drukket god græsk vin. 
Og så fikk vi selvfølgelig også handlet litt inn i mellem... Et opphold som var godt både for kropp og sjel.
 
 
 
Udsigten fra Tones terasse
 
 
 
 
Meditationskursus

Jeg ble under et meditasjonskurs (tak Marie Ek Lipanovska) igjen minnet om at jeg jo kunne se meg være i det jeg ønsket for meg selv... og det har jeg været i siden.
 Det vidste jeg jo godt - havde bare glemt det igen!  Er det ikke utroligt?

Jeg kan avsløre at noe jeg gjerne ville skulle skje var at jeg kom ut til flere med mine ikoner og mine kurser.  Min produksjon er ganske stor og vårt hjem er fyldt av herlige ikoner som utstråler kjærlighet.

Udstilling i Vejby Kirke

Jeg blev i foråret inviteret til at udstille i Vejby kirke sammen med Eva Müller som maler "moderne" ikoner. Udstillingen varede fra slutningen af juni til midt i august. Det blev også en succes, mange besøgte udstillingen og jeg solge 3 af mine ikoner.

Min "samling" af ikoner er nu blevet betragtelig mindre. I år har jeg solgt 13 av mine ikoner - det ser jeg som en stor gave. Tak!

Ikonkursus på Færøerne

Et av årets højdepunkter var ikonkurset på Mykines på Færøerne, et kursus som varede en hel uke! Primus motor i hele det foretagendet har været Bjørk Gudmundsen (tak Bjørk).  Det hele blev arrangeret helt perfekt, fra madindkøb og indlogering til bestilling af helikopterbilletter.  Der blev grint usedvanlig meget og sunget endnu mere (tak Torfrid).

 
Fantastisk at få lov til at koncentrere sig om Kristus - intensivt i så mange dager. 
Kurset blev afsluttet med en lille udstilling i Mykines smukke kirke, hvor vi  lavede vor egen lille gudstjeneste (tak til Marit Holm Petersen) 
Og tak kære, skønne færøske kvinder for at det blev mulig. 
 
Ikonkurs i Halden
 
Igen i år ble det mulighet for et ikonkurs i Halden (tak Wenche Høidahl). Kurset strakte seg over 5 dager. 
Sølvi med sin Maria Magdalena
 
 
 
 Wenche, Marit, Lene og Kari
 
 Som "gammel" haldenser er det selvfølgelig specielt å få lov til å komme tilbake til min barndomsby!  Kurset ble avsluttet med en utstilling i Galleri WendA - det ble også en stor succes, både når det gjelder besøkende og og salg av ikoner! Jeg fikk hilst på  klassekammerater, gamle bekjendte og jeg mødte også nye ansigter. 
 
 
En ekstra stor glede var det for meg at vi fikk besøk af Ragnhild og Lisbeth fra Skien og representanter fra  Dragsmark Kirke hvor en av mine ikoner henger i kirkerummet. (takk Sven Alander).
 
Årets sidste kursus
 
 
Årets sidste kursus foregikk i november - fire ivrige ikonmalere ses her med hver sin ikon,  fra højre Ester med St. Silouan, Jan med Kristus, Lotte malede Anna med Maria og Kirsten med sin Ærkeenglen Gabriel.  For et herlig kursus - flotte resultater også!
 
Mit eget krybbespil 
 
I december måned har jeg hygget mig med at male Jesu fødsel.  Det har været så dejligt at have sådan en smuk ikon at se frem til hver eneste dag.  Små ansigter, englevinger, får og fløjtespiller, den gode hyrde og æsel og okse.  Oliventrær og blomster.  Der var rigeligt at tage fat på.
Men nu er ikonen ved at være færdig.  I aften lægger jeg sidste hånd på mit værk.
 
 
 
Og med dette ønsker jeg  alle en lys og glædelig jul
og et nyt år som fortsat fyldes med fred og kærlighed til os alle.
 
Anne-Marie

 

20. dec. 2014

Visdom fra Maria




Jeg er nærhedens princip
siger Gudsmoder.
Jeg er nærheden og jeg vejleder jer i hverdagen
Kærligheden til hverdagen, til de nære ting,
til mennesker og miljø har min specielle omsorg.

 Hver dag er en gave.
 Forvalt denne gave i dette nu.
Gå ind i nuet med et åbent sind..
Rens al uro væk  fra krop og sjæl.
Tag vare på livet! Tag vare på hverdagen! 
 
Vis omsorg for både mennesker og dyr.
 
 
 
Tak Maria for at du ALTID er ved min side.


17. dec. 2014

Meet me here - poem by Adyashanti



                   I am going... with an open mind - the beginner's mind.



 
 
My teacher used to say, "Stay in beginner's mind. Never leave beginner's mind, because in beginner's mind, the possibilities are infinite. They're open. Anything can happen.
You're open to learn anything you need to learn. If your view of... something needs to change, you're open for it to change. No matter how deeply you have seen something, no matter how much you think you know something, stay in beginner's mind.


Don't get rigid. No matter how great a revelation you may have had, no matter how great an opening in the core and depth of your being, if you stay in innocence, in the mind that's very light, that never takes its ideas as truth, then there will be a much greater potential for your thoughts, as well as your communications with others, to be naturally inspired."

~Adyashanti

15. dec. 2014

Do not worry

 
 
 

This is so comforting.  I do not have to worry about a thing. Really!!
The end of all this is absolutely sure.  How can that be?

I actually never really left my Home.  I am dreaming.  Now my memory comes back to me - bit by bit, and at a pace that is perfectly made to fit me.
I do not have to worry about the time, as long as I know the end is sure. It is written in the stars!

The truth is this: I am LOVE, and that will NEVER change. 










13. dec. 2014

Wisdom from Mother Mary





Hvor er jeg taknemlig over at få denne besked i dag:

Relating to difficul t feelings in a way that does not aggravate them or cause them to be a problem in your life is a skill that must be learned. It takes some effort to become conscious of your thoughts and feelings. 
Most people are not aware of what they are thinking and feeling, nor do they realize that they have a choice about how they will respond to their thoughts and feelings. Most people react to their thoughts and feelings without realizing that there is another way to relate to them that is likely to be less problematic. This lack of awareness causes people to be victims of their own humanness, of the thoughts they were given. The human condition is a state of suffering for the simple reason that people don’t naturally question their thoughts and feelings. 

They assume that their thoughts are valid, and they assume that their thoughts are their thoughts. These are mistaken assumptions that lead to so much pain. These assumptions are at the root of human suffering. So again, what if your thoughts and feelings were not yours? They are what give you the experience of being a human being, while you are actually much more than a human being: You are a spiritual being. So when I say that your thoughts and feelings are not yours, I mean that they have nothing to do with the spiritual being that you are and everything to do with the human being that you actually are not. 

There is nothing wrong with being a human being, of course, except that identifying with what makes you human— your thoughts and feelings— means that you will suffer. There is a time in your evolution when suffering is meant to be the driving force. Suffering carries evolution forward. And there comes a time when suffering is no longer necessary and the evolutionary lesson is how not to suffer within the human condition, because this is possible. You could say that how not to suffer while being human is the last lesson before graduating to a more divine state. 

Many are ready to learn how to do this, and many are teaching this, because humanity is reaching a critical point in its evolution, where human beings must learn to live in greater harmony and peace. Suffering is caused by the resistance, sense of lack, and false beliefs of the egoic mind. Attaining peace and happiness is largely a matter of moving beyond such thoughts and beliefs. You move beyond them simply by not believing them. The pain that results from believing such thoughts drives the discovery of this truth. You eventually see that these thoughts are not true and not helpful, that they have betrayed and misled you. What is it that is capable of seeing this great truth? You are! 

When you connect with your divine nature, you feel wise, peaceful, and loving. When you believe your thoughts, you feel lacking, fearful, and unloving and you lose touch with the truth about yourself and about life. Your thoughts create a sense of being someone who struggles with life. Without these thoughts, you are free to experience life as the beautiful and joy- filled gift that it is.

12. dec. 2014

Er jeg virkelig sånn? Del 2




Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.  Så jeg skriver bare.
For ikke så mange år siden - måske 6-8 år, begyndt jeg at sætte spørgsmålstegn ved min reaktion til andres sygdom. Jeg blev opmærksom på at min reaktion måske ikke var særlig hensigtsmæssig.
Der tales meget om at mænd bliver pylrede når de er syge, så i en periode "gemte" jeg mig lidt under det.  Slog min irritation væk. Irriterende at ens mand bliver syg , lige midt i skiferien f.eks. 
 
Jeg husker jo også udmærket hvor irriteret jeg blev på min mor de sidste år hun levede - og var syg.
Irriteret og samtidig bange, så forfærdelig bange for at miste hende...
 
Jeg har aldrig helt forstået min reaktion.  Før forleden, hvor der ligesom blev hævet en port op og der inde, kunne jeg få øje på hvad der foregik i mit sind.
 
En stor lettelse var det faktisk.  Jeg skal ikke belemre jer med fortællinger fra min barndom - kun lidt...
Fra jeg var 3 år, var jeg i perioder under min mors sygdom "udplasseret" hos venlige familiemedlemmer.  Jeg gik sådan lidt på rundgang.  Nogle gange var det i nogle uger, andre gange i flere måneder og en enkelt gang var jeg væk i 1/2 år.  Alt sammen på grund at sygdom. Jeg længedes efter min mor - noget så grusomt. Jeg lærte samtidig at opføre mig pænt hos de forskellige, være snill og flink så de holdt af mig (men det er en anden historie!)  Jeg er helt på det rene med og tror på at mine forældre altid har gjort alt det bedste de kunne for mig og mine søskende i den svære tid det var..
 
Jeg forstår nu at der er blevet lagt et ganske grundig mønster hos mig fra jeg var helt lille.  Sygdom blandt mine nærmeste var blevet ensbetydende med at jeg blev sendt af sted fra resten af familien. Det blev ensbetydende med at jeg blev afskåret fra kærligheden.
Sygdom har jeg  gjort synonymt med afvisning og bortvisning, jeg så det som et frontalangreb mod mig...og herfra stammer min vrede. På dette angreb har jeg reageret med vrede.
 
Så når jeg (ind til i går) oplevede sygdom hos min nærmeste, reagerede jeg med irritation først og fremmest.  Men under den irritation har jeg fået øje på vrede - en virkelig stor vrede.
Jeg synes jo det ville være naturlig at reagere med omsorg og kærlighed, det gør jeg også i et vist omfang, men nedenunder er der denne VREDE!!
 
OK så, nu ser jeg den og hvad så?  Jeg ved det - fortiden er forbi og overstået, den kan ikke røre mig mere...  Hvor ofte har jeg ikke hørt mig selv gentage den sætning!  Men den har altså kunnet røre mig, fortiden har lavet et reaktionsmønster -  som nu forsvinder.  Jeg er ikke interesseret i det længere.
 
Jeg ser det - jeg accepterer det og giver det ud i verden til skue.  Sådan vil det fordufte som det ingenting det var.
Jeg ser det og dømmer det ikke...
 
 
Jeg vil nu omfavne mig selv med min egen kærlighed, og med kærligheden som strømmer fra Maria
 
 -  Maria  - som altid er hos mig. ALTID.
 
 
Husk - hun er også hos dig


11. dec. 2014

Er JEG virkelig sånn?


Anne-Marie - 3 år
 

De sidste dager har jeg blitt oppmerksom på ting om meg selv jeg aldri ville ha drømt om...
Jeg har i flere år sett på mine følelser omkring min barndom og de svikt jeg har vært utsatt for.
Jeg har i timevis vært i terapi og selvutvikling hos mange forskjellige terapeuter, psykologer og coaches. Noen "løsning" kom aldrig.  Heller ikke noen forløsning.    Det er helt i orden. Noen ganger må man nærme seg langsomt...

Nå har jeg  blitt opmerksom på  et reaksjonsmønster hos mig som jeg ærlig talt ikke har forstått tidligere. Eller har fått øye på...

Men det gjør jeg nå.

Jeg har fått øye på det - og forstått.

Jeg har nå tatt tilløp - og vil fortsette min fortelling i morgen.

8. dec. 2014

Wisdom from Mother Mary


What do you really want?
 
Are you ready to declare that? Are you ready to give peace and love your attention? Are you ready to choose peace and love instead of some fleeting desire churned out by the ego? This may not seem like an important question, but it is extremely important, because it marks a turning point in one’s evolution, when it becomes possible to finally get what you really want.
 
Are you willing to turn away from, or at least not give so much importance to, your other desires? You might not be, and that’s fine too. But if you are ready, then declare your deepest desire. This is my third teaching. Declare that you want peace and love. Feel the depth and power of this desire and let it fuel your will to give peace and love your attention.
 
You and the spiritual forces that support your evolution will jointly brin g peace and love into your life when you declare that you want these things more than anything else.
Everyone’s evolution eventually comes to this: You realize that your deepest desire is for peace and love and you declare this in your heart. Then life conspires to bring you exactly that.
 
 Are you ready to know the truth about life and the truth about yourself— that you are what you desire most deeply? You are love and peace. Your life has always been about discovering this.
 
 
Source:  Ten Teachings for One World  - Wisdom from Mother Mary ~ Gina Lake





6. okt. 2014

Frygten som forsvandt - igen...

 
Det var en voldsom vind - dagen før vi skulle afsted...


Afsted på en lang vandring, med al bagage på ryggen, jeg har ikke veid min rygsæk, men med vand er det nok 12 kg.
Det er i overkant...
Men min kære rygsæk sidder som hørte den til min krop, så det føles ikke så tungt.
Dette indlæg handler om bekymring.
Fordi vinden har været så kraftig de seneste dage, ville mine tanker meget gerne fortælle mig om hvor farligt det ville blive.. der oppe i bjergene, på stejle, smalle stier, med afgrunden på den ene side.

 
"Læs lidt i din bog", sa Erik.
Ok - jeg ved det jo godt, der ER intet at frygte, men den kom alligevel igen - frygten for højder og  også frygten for min fysiske formåen...om jeg overhovedet kunne klare at gennemføre turen.
Så frem med den lille bog jeg har valgt at tage med på rejsen:"Healing the Unhealed Mind" af Kenneth Wapnick.


Altså, hvis jeg vælger Jesus som min lærer i stedet for egoet, er der INTET i verden  som kan påvirke mig...
Så er der kun en ting at gøre. Jeg må vælge igen. 
Og jeg valgte igen. Jeg valgte igen og igen. Jeg tillod ikke mine tanker om "turens farer" at komme igen.
Morgenen var fyldt med sol og næsten vindstille.
Sækken på, og op i højderne...
Det var fantastisk. Vejret, vinden..  Vinden havde vendt- vi havde medvind...!

Jeg fik også lavet en lille balance på et af de højeste punkter.

Godt nok var jeg forpustet i de stejleste stigninger, men jeg nød udsigten og den smukke natur. Jeg gik, et skridt ad gangen, opmærksom...


Tvers over øen... Glæde når vi kunne se havet på begge sider.
På et tidspunkt snublede jeg, og jeg indså at jeg måtte sætte hænderne ned i nogle arrige, stikkende planter. Ingen vej tilbage - au for den! Uopmærksom.
Jeg lod  det være, skyllede med vand-og gik  videre. Smerten var væk efter nogle minutter, (mærkerne er der dog endnu)

En perfekt dag - det var det. Og så lærerig på mange måder.

Chora - fra vor lejlighed:

Hvor enkelt livet er - når jeg vælger at være i NUET.

15. sep. 2014

Et kursus i ikonmaling - lidt ud over det sædvanlige...

 
Fra venstre:  Leika, Torfrid, Marit, Eir, Bjørk og Jensia

Jeg synes det er så stort - at få lov til at slutte et kursus af, i så smuk en kirke som kirken på Mykines.

Her lavede vi vor helt egen afslutning - ledet af Marit som valgte de salmer vi skulle synge (bl. Leid milde ljos som jeg kender fra Norge) og så sluttede vi af med fælles Fadervor.  Og alle de smukke Kristus ikoner lyste oppe ved altret - så forskellige og alligevel den samme...

7 hele dage tilbragte vi sammen - 7 forskellige kvinder. Vi blev under denne uge som til en slags fælles krop - stærke morgenmeditationer, tid tilbragt i stilhed og også til tider nogle frustrationer over at penslen ikke rigtigt ville som hovedet tænker.
Alle deltagere malede St. Katharina Klostrets udgave af Kristur Pantokrator - den smukkeste der findes.  Her er min egen udgave:
Intensitet - nøgleord på kurset...


Hvor var det lærerige dage.  På alle måder lærerige.  Det var dage med stor accept fra alle om at acceptere det der var og er. Her var hjælp og omsorg for hinanden i rigt mål.
Der var megen latter og sang - og en helt speciel måde at synge på - de færøske kvinder har.  Det skal bare det til, at en enkelt nynner en lille strofe (som regel Torfrid) og så sætter hele forsamlingen i glad og højlydt sang.  Hvor er det skønt at opleve!!! Ren glæde. Tak for det.

Og så var der naturen.  Et helt kapitel for sig.  Så vildt og så smukt.  Så skiftende - fra tæt, tæt tåge, for så et øjeblik senere at se solen komme fra, tågen lette og alt blive lyst...

Mykinesbygd


Dagene gik så alt for hurtigt - og fuldstændig gnidningsløst.  Alle ting passede sammen - vi passede sammen.  Tilfældigt sammensat ville nogle måske sige - men jeg forsikrer at INGENTING er tilfældigt.  Vi  var blevet bragt sammen, fordi hver og en havde noget at lære af de andre  og at  lære ud  til os andre.
Nogle dage blev lange - vi blev fanget ind i ikonens selve energi. Som n af kursusdeltagerne sagde den sidste dag - "Jeg kan MÆRKE Kristus energien!"  Det kunne vi alle - mere eller mindre bevidst.

Lyset på Mykines er helt specielt - muligvis kan du fornemme  det på nogle af disse billeder..
 I huset til venstre Kristians hus (også gæstehus) malede vi...


Kirken i midten...

 
Det var svært at slippe ikonerne om eftermiddagen - enkelte dage blev der malet til klokken var over 18.  




Og så har jeg ingen billeder på min telefon fra vore middage, som vi skiftevis spiste i Bjørks og Marits hyggelige  huse. Det hele fungerede bare så perfekt - og jeg er taknemmelig for at dette kursus kunne lade sig gennemføre!



Hvis nogen skulle foreslå et kursus i ikonmaling på Mykines en dag - ville jeg være være tilbøjelig til at sige JA!!

Og helikopterturen både ud og hjem var et helt eventyr i sig selv - ren glæde...
kan ses her:helikoptertur


14. aug. 2014

Hva vil jeg egentlig med livet?

 
Tja, hvad vil jeg med livet mon?  Hvad vil jeg - hvad er livet til for? Gjør jeg det jeg vil? Vil jeg det jeg gjør?  Vil jeg mere enn det jeg gjør?  Gjør jeg mere enn det jeg vil?
 
Det er da helt utrolig hvor mange spørgsmål som bliver stillet inne i mit hode.  Hvor mange tanker som kan drøne rundt hvis jeg bare gir fritt spill!  Og det gjør jeg jo også - ofte.  Det er helt vilt forstyrrende og ikke særlig gavnlig.
Men kanskje skulle jeg prøve å svare på noen av spørsmålene - en gang for alle.  Når de så er besvart - så er jeg færdig med det.  Og hvis  spørsmålene  skulle komme igjen - så VET jeg at de er blitt besvart en gang - nemlig den 14.august 2014.
 
Hva vil jeg med livet?
Jeg vil bare  leve mit liv.  Jeg vil våkne opp hver morgen i taknemlighet over at jeg stadig er i live og at jeg har fått enda en dag å leve i.  Og jeg husker at takke min Gud for det.  Og jeg husker at lægge dagen i hans hænder. 
Jeg vil leve i glæde.  Jeg husker at jeg selv vælger.
 
Hva vil jeg - hva er livet til for?
Mit liv er til for - når jeg har våknet om morgen og konstatert at jeg stadig er i live - å fylle mit liv med akkurat det jeg kan og vil.  Fylle livet med det som gjør meg glad og det som gjør andre glade.
Jeg vil la mitt hjerte veilede meg.  Jeg vil leve fra mit hjerte.
Og ikke noensinne ta overilede beslutninger, men lytte indad og høre hva som bliver sagt.
Det er mit liv til for.
 
Gjør jeg det jeg vil?  
JA, jeg gjør det jeg vil. Jeg gjør det mit hjerte og min mavefornemmelse forteller meg.
Jeg vil ALDRI mere ha vondt i maven fordi jeg er i gang med noe som jeg vet jeg  EGENTLIG ikke skulle gjøre...
 
Vil jeg det jeg gjør?
JA, når jeg gjør noe  er det 100%.  Jeg er tilstede i det jeg gjør med hele meg. Jeg ønsker meg ikke andre steder hen er der jeg er.  Jeg ønsker ikke å beskjæftige meg med noe annet end det jeg gjør... 
 
Vil jeg mere enn det jeg gjør?
Noen ganger vil jeg mere enn det jeg gjør. Men så bliver det på en vis satt en stopper for det - får ikke gjort alt det jeg vil.  Jeg må se litt på balancen i mit liv.  Tingene skal passe.  Jeg skal jo ikke gape over mere enn det jeg kan overkomme.  Men på aller forunderligste vis bliver tingene reguleret sådan at det passer fuldstændig.
Jeg havde her på sensommeren villet alt for meget.  Mit program var alt for fyldt op. 
Men "pludselig" havde jeg så alligevel fri - hm - når jeg ikke selv kan finde ud af det så har jeg andre som hjælper med det. Tak engle!!
 
Gjør jeg mere enn det jeg vil?
NEJ!  Det er det faktisk helt slut med.  Jeg har godt nok gjort meget mere enn det jeg vil i mit liv.  Det bliver man syg af.  Det ved jeg.  En meget dårlig ide at blive ved med at gøre ting man ikke har sitt hjerte 100% med i. 
Derfor er det vigtig at jeg tænker mig godt om før jeg siger ja til noget som helst.  Jeg vil ikke blive ved med at stå i en situation hvor jeg skal noe som jeg helst ikke vil.
SLUT med det.
 
 
 
Og hvad gør jeg så?
Tja, f.eks. går jeg en tur langs stranden med Anton.  Lille Anton som altid er glad - specielt glad er han når han kan løbe efter mågerne på stranden. 
 
Og jeg går bare der og kikker - ud på havet og på alle de smukke sten, og på bølgerne som aldrig bliver trætte af at rulle in på stranden.  De gør det bare.
Jeg gør det også bare. Går langs stranden og med vind i håret og finder nogle sten som råber på at blive lagt ovenpå hinanden...  Vent lidt Anton!
 
 
 



 Så kan vi gå videre - her står en lille nisse og kikker ud over havet... fuldstændig i fred - og bare er...


29. jul. 2014

We are not here to ignore the illusion - we are here to heal it


Please join me in this prayer:


Dear God,

 For the children of Gaza and for the children of Israel,
for the leaders in their right mind and for the leaders who are not,
may Your Light pour forth
upon a darkened place.
Work a miracle
and end the war,
end the violence,
end the hatred
that has engulfed two peoples ...
who are One in You.
Lift their relationship
to divine right order,
out of darkness and into Light,
out of war and into peace,
out of fear and into Love.
Heal all hearts
of judgement and blame.
May insanity end,
and forgiveness prevail.
Touch them all, dear God,
and us.
Amen


~ Marianne Williamsen

15. jul. 2014

Enter with love the temple of the heart...


 
 




"Ramana's Song" by Kirtana - just wonderful.

Lyrics:

Why do you seek the path that leads away
Deeper into the woods
When home is your aim
Why do you pitch your tent on foreign land
Turn toward the Self
Go back the way you came

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still and know that I AM
I AM that I AM
Be still and know that I AM
I AM that I AM

Knowing the world of form to be a dream
Fashioned from consciousness
Mind is quelled
Everything that is
Is only Self
How can you be attracted or repelled?

Give up for good tomorrow which is false
Immerse yourself and dwell in the heart instead
And in the presence of that holiness
Do not even raise your head

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM

Though you may run to the end of the earth
In an effort to find the Self
Your search is in vain
Like looking for the necklace that never left your neck
Why not end this ceaseless strain

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM

10. jul. 2014

I dag vil jeg ikke lave en fløjtenes fis.


Min mentale faste viste med stor tydelighed en regel jeg har lavet for mig selv. Det ser ud til at det er en vigtig regel for mig.  Eller skal jeg sige VAR en vigtig regel.  Jeg har bestemt mig for at fjerne den regel - for den er totalt ubrugelig.

Det er denne regel: Hver dag, det meste af din vågne tilstand, er det vigtig at du beskæftiger dig med noget af betydning.

"Noget af betydning" indebærer en kæmpestor vifte af ting jeg kan holde på med i løbet af en dag.  For mig har det bl.a. været følgende:

Havearbejd, vask af tøj, klippe den busk der trænger, fjerne nogle døde blomster, male videre på en ikon, begynde på en ny ikon, skrive et blogindlæg, poste noget interessant på Facebook eller G+, læse i Kurset, læse videre i den bog jeg har begyndt på, vaske Anton, handle ind til aftensmad,  tilgive at jeg har taget på i vægt, overveje om jeg skal rulle en tur på skøjter, eller cykle en tur... jamen listen er uendelig - uendelig siger jeg.

Selv om jeg giver hver dag til Gud, er jeg ikke i stand til at holde fast i det, jeg skal jo leve siger mit ego, ting skal laves siger det, du kan ikke kun sidde i en gynge og kikke på bjergene...

Jo, det vil jeg prøve i dag.  Ikke sidde i gyngen - men pakke en strandtaske og bare ligge ved stranden for mig selv og glo ud over havet.










9. jul. 2014

Mental faste i 7 dager


7 dages mental faste bestemte jeg mig for - inspireret af Lisa Natoli, og en slags "opskrift" af Emmet Fox (som jeg slet ikke kender...)
Jeg skulle til Norge i en uges tid - så jeg syntes at ideen var perfekt - min mentale faste begyndte et par dage inden vi tog afsted til vor hytte på Signebøenfjellet syd for Halden.
Jeg havde modstand faktisk på slavisk at skulle følge Emmet Fox's anvisninger - jeg havde ikke engang læst dem må jeg indrømme.
Så jeg "designede" min egen faste - og det er jeg godt tilfreds med!

Efter at have læst og ikke mindst praktiseret Et Kursus i Mirakler de sidste 12 år, har jeg i virkeligheden været på en slags mental faste det meste af de 12 år. Men ideen fangede mig fordi jeg syntes det kunne være interessant at intensivere denne "faste".



 
 
Og hvad er det så for en slags faste er der nogle der har spurgt mig...  Det vil jeg  prøve at forklare her. Der er altså ikke ret meget hokus pokus i det...  For mig drejer det sig om 3 ting:
 
  1.  Jeg starter min dag ( straks jeg slår øjnene op-eller så hurtigt jeg husker det) med at takke min Gud for at jeg fået endnu en dag som jeg kan vælge at fylde med det jeg holder aller mest af.   
  2. Jeg beder om hjælp til  gennem hele dagen, at observere mine tanker - og at minde mig selv om at jeg kun accepterer de tanker jeg deler med Gud.   I Et Kursus i Mirakler siger Jesus at GLÆDE er min funktion. Det er jeg med på!  Hvis jeg observerer den mindste snert af noget som ikke er glædeligt og som  gør mig urolig - beder jeg om hjælp til at lade tanken passere - uden at tage stilling til den.
  3. Jeg slutter min dag med at takke for den hjælp jeg har fået gennem hele dagen og i vished om at jeg har beskæftiget mig med det som var fuldstændig rigtigt for mig på denne dag.  
Under opholdet i Norge har jeg afsluttet læsningen af "The End of Death" af Nouk Sanchez.  Det har været utroligt hjælpsomt og noget af en øjenåbner for mig.  Specialt emnet om mit specielle forhold til kroppen er bare brilliant!
 
Jeg er fuldstændig klar over hvor meget jeg elsker min krop.  Bare den mindste lille ting som er i vejen - så får det min fulde opmærksomhed.  En lille splint i fingeren, et myggestikk der kradser, en ukendt plet på mit ben - sådanne ting sætter straks gang i en masse tanker... som INTET har med glæde at gøre, men KUN bekymring!! Jeg ønsker det ikke!
Det jeg gør, er at huske (igen) at give kroppens hensigt til Gud
Jeg lader mig narre hele tiden med hensyn til kroppen.  Jeg ønsker over alt på jorden at den skal  være sund og rask, smuk og ikke blive ældet for hurtigt, bevare sin smidighed og elastisitet.  Men egoets plan har kun et mål: døden.  Det troede jeg på - lige så sikkert som amen i kirken - jeg skal dø.  En gang i mellem ønsker jeg faktisk at dø - tænk på freden - og at jeg kommer hjem til GUD!!  Det er en stor tiltrækning. 
Og se så på den anden side:  Jeg ønsker at leve med en sund og smuk krop der intet fejler... 
Prøv lige at se - disse to ting kan jo ikke forenes! 
 
MEN - hvis jeg nu giver kroppen hensigt til Gud - ja så kan den ikke bedrage mig. Kroppens helse bliver garanteret, (men vel at mærke hvis det overhovedet ikke er snert af kropsidentifikation i mig). 
 
Perhaps you do not realize that this removes the limits you had placed upon the body by the purposes you gave to it. As these are laid aside, the strength the body has will always be enough to serve all truly useful purposes. The body's health is fully guaranteed, because it is not limited by time, by weather or fatigue, by food and drink, or any laws you made it serve before. You need do nothing now to make it well, for sickness has become impossible.  W-136.18
 
Yet this protection needs to be preserved by careful watching. If you let your mind harbor attack thoughts, yield to judgment or make plans against uncertainties to come, you have again misplaced yourself, and made a bodily identity which will attack the body, for the mind is sick. W-136. 19:1-2
 
Det kræver vist flere indlæg - dette er kun mine foreløbige tanker om emnet...
 
 
Her er for øvrigt et link til Emmet Fox og en en gratis PDF fil med hans fil:
The Seven Day Mental Diet: How to Change Your Life in a Week.
 
 
 


4. jun. 2014

It is all about balance...rocks and mind


Some weeks ago I found some "stacked stones" at the beach.  I HAD to touch - I was sure they were glued together.. They were not, and fell over, I felt really bad about it!
My latest rock balance at the beach of St. Helene
That was the start for me... I had to try to balance rocks too.  Luckily, I live near a beach where there are plenty of stones!
I usually go for a walk with my dog Anton each morning - after my morning meditation.  Some days I change this.  No meditation before the walk.  But meditation during the walk, i.e.  I stop if I notice a stone that is calling my name. And then I spend some time balancing ... This is as good a form of meditation as any. Meditation is for me connectiong with the place within where total silence abides.
With the rocks it is a question of finding that special point where you instantly know - it clicks - like the "master of balance art"  Michael Grab explains here:
“The most fundamental element of balancing in a physical sense is finding some kind of ‘tripod’ for the rock to stand on. Every rock is covered in a variety of tiny to large indentations that can act as a tripod for the rock to stand upright, or in most orientations you can think of with other rocks.
By paying close attention to the feeling of the rocks, you will start to feel even the smallest clicks as the notches of the rocks in contact are moving over one another. In the finer point balances, these clicks can be felt on a scale smaller than millimeters.
Some point balances will give the illusion of weightlessness as the rocks look to be barely touching. Parallel to the physical element of finding tripods, the most fundamental non-physical element is harder to explain through words. In a nutshell, i am referring to meditation, or finding a zero point or silence within yourself. Some balances can apply significant pressure on your mind and your patience. The challenge is overcoming any doubt that may arise.”
I found Michael Grab when I googled "balance art" and this guy is a total genius I think.

For me  it is not all about balancing rocks.  It is about balancing my mind..

31. mar. 2014

Mission completed

Vemodigt at tage afsked med Radoslav. 11 dage sammen, intenst 5-6 timer hver dag, så kommer man tæt på hinanden.
Radoslav har boet 5 år i Toledo i Spanien, hvor han arbejdede som ikonmaler i et kunstgalleri.  Hans kone og 2 drenge blev i Bulgarien.Han har  været på længre ophpold i Jerusalem på scholarship, og også boet på St. Katharinaklostret over en længre periode, malet ikoner der og studeret de gamle.
Hans foretrukne teknik er nok den jeg kom hertil for at lære, nemlig Sinai forgyldning, har aldrig set ordet på dansk, på engelsk heder det Sinaitic gilding. 


Udover at fortælle mig  om forgyldning og ikonmaleri, har vi talt rigtigt meget om Bulgarien og forholdene her, om bulgarsk  historie, om landets nuværende regering, om protesterne, om de private vagtværn (et af landets største problemer) og om tiden med kommunisme og omvæltningerne efter murens fald og åbningen til vest. 

Jeg kommer hjem, fyldt med nye indtryk, og med ny viden på flere områder end jeg havde forestillet mig.

Radoslav spurgte om jeg havde lært det jeg forvventede når jeg kom, og jeg svarede helt ærligt, jeg ved ikke hvad jeg forventede, jeg kom ligsom helt blank og åben, villig til at tage det ind som blev givet.  Og det har jeg gjort.

Selvfølgelig, hvis vi nu havde været flere på et hold, havde jeg også haft muligheden for noget mere socialt...En gang i mellem var jeg lidt alene.  Men kors hvor er det også lærerigt!  At jeg er i stand til at minde mig selv om at jeg ALDRIG er alene, selv om det synes sådan, og ikke forfalde til selvmedlidenhed.

Kære venner - hvad er problemet? Mens jeg skriver dette, har jeg indtaget en salat med fire forskellige oste, og er i gang med at spise en Seabass på dampet spinat med kartoffelmos...  
Jeg har lige afsluttet et kursus med eneundervisning af en af verdens førende ikonmalere når det gælder Sinai forgyldning.  Er det ikke stort?

Nu kan jeg næsten ikke vente med at komme hjem og prøve det jeg har lært. Og muligvis kan jeg videregive min  nyvundne viden til de næste hold som kommer for at lære ikonmaling hos mig.
Jeg vil gøre mit aller bedste.



Med venlig hilsen fra Sofia og hundeparken... Med træer fyldt med uldne armbånd, som bulgarerne hænger i træene efter at have gået med dem fra den 14. februar... Det er en bøn om glæde, fred og velstand. En levn fra gammel tro, siger Radoslav.

28. mar. 2014

Suppekøkken...

Det fik jeg ikke fortalt igår, men min morgenkirke var i går omdannet til et serveringssted.  Store gryder med suppe var stillet op, der var kurve med brød, og vandflasker til uddeling.


Det begyndte sandsynligvis efter messe, dvs. Efter jeg var gået...  Som jeg har fortalt, er der megen fattigdom her, og der er nogle, rigtig, rigtig rige.

"We have many, many criminals" siger Radoslav... Forskellen på før og nu, er at mange af dem sidder i parlamentet og regeringen.  Her har været voldsomme protester mod den siddende koalitionsregering. Hver eneste dag i over et år har menneskemengder mødtes foran parlamentsbygningen i protest.  I begyndelsen op mod 40 000 mennesker, i går var der måske 100...


I dag begyndte jeg langt om længe på grafittoen. Forsigtig ridse linjer på Ærkeenglen Gabriel, med mere eller mindre tryk, finde de vigtige linjer....
 Der ser helt uoverskueligt ud.  Men som jeg plejer at sige - en ting ad gangen, ikke fokusere på hele ikonen, men tag en detalje ad gangen.


Her har jeg begyndt på den del af tøjet som hænger over armen.  
Jeg liker denne formen.  Det minder mig om selve livet,  sådan som vi er.  Det minder mig om Ikke at lede efter kærlighed og lys udenfor mig selv.  Kærligheden er i mig, kærlighedens er i dig. Kærligheden er det du er.  Den lyser ud af dig.  Akkurat som Gabriel her, lyset kommer indefra.
Hvor er det skønt med sådan en påmindelse!

Minutiøst arbejde.  Mærker jeg er lidt nervøs for ikke at gøre det godt nok.  Føler mig som en skolepige... Radoslav er så god til at opmuntre og siger hele tiden, det retter vi, det ordner vi, kunsten er at få det til at se ud som om "fejlene" var med vilje og bruge dem i det videre arbejde.

Kan du se fejlene her?


Det kan jeg heller ikke!

I morgen går det videre, Maria Magdalena venter også.  Men først Gabriel.

Nogle af mine Kremer pigmenter er ubrugelige siger Radoslav.  De er for sandede... Det vidste jeg godt.  Jeg har nu investeret i en slags tempera pasta, som skulle være bedre. Bare nogle få farver som er gode idet mindste til ansigt og hænder.

...Og min lærer er i gang med at kopiere et par vigtige ikonbøger samt en stor samling ikonfotos til mig.  Jeg er vel nok heldig!