24. mar. 2015

Tandlæsning, kontrol og angst for fremtiden



Tandlæsning

For nogle måneder siden var jeg til tandlæsning hos Dorte Bredgaard.  Jeg havde læst om hendes arbejde på Facebook - og jeg syntes det var så spændende at det måtte jeg prøve.  Ikke fordi der var noget i vejen med mine tænder som sådan...
Der blev taget grundige fotos af mine tænder, og så gik Dorte ellers i gang med at fortælle om mine tænder - og om mig.
Under samtalen kom Dorte med spørgsmålet om jeg havde behov for kontrol? Hm, tænkte kort over det og mente at det havde jeg haft tidligere i mit liv, men synes overhovedet ikke jeg sådan havde behov for kontrol...

I dette blogindlæg vil jeg fortælle om 2 specifikke hændelser...

Jeg har for nylig været på ferie på Kap Verde.  En solrig og varm oplevelse, netop det vi kom for.  Det var et stort hotel med rigtig mange gæster.
Selvfølgelig kan det mærkes, det at jeg færdes blandt mange mennesker, jeg som er vant til at være kun to  det meste af tiden! En lille smule uro i luften, auraen bliver påvirket...og jeg.
Det var en morgen i morgenmadsrestauranten at jeg fik den veldige AHA oplevelse...
Jeg bliver opmærksom på at jeg, uden at vide det, faktisk havde rubriceret og nationalbestemt rigtig mange af hotellets gæster.  Det drejer sig her om familieforhold f.eks.  Her var bedstefar og bedstemor af sted, havde de søn eller datter med? Nej, det måtte være søn, de havde samme næse ... Var det to søstre fra Finland som var af sted, eller var det simpelthen to vennepar? Her var mor og datter fra Sverige, en venindeflok, et ældre ægtepar fra Tyskland og et nygift par fra Frankrig..
Hvis jeg ikke kunne se nationaliteten på ansigtsform eller farve, var det jo enkelt at lytte til sproget.
Det gik med et op for mig at jeg simpelthen havde sat en rigtig stor del af de mennesker som sad i nærheden af os i bås.  Jeg havde lavet kasser til at putte dem i, hver i sin kasse...
Hold da op ! Det interessante i det var, at jeg ikke indtil da havde været klar over hvad jeg egentlig havde gang i.  Det var som om det var noget der skete, fuldstændig ubevidst.
Og  jeg blev også  klar over at det ikke var noget nyt i mit liv...



I alle de år jeg fløj i SAS havde jeg jo gjort det samme.  Alle passagerer blev "scannet" på vej ind i flyet så jeg viste hvem der var hvem, hvilken nationalitet, hvem rejste alene, hvem var sammen, var de i familie, var det forretningsforbindelser, var det politikere, var det sportsfolk, hvis det var sportsfolk, var det basketballspillere (de var jo så høje alle sammen) eller fodboldspillere,  eller var det  medlemmer af et orkester, klassisk eller pop?  Forstår I?
Min første tanke var, at det er nok noget alle gør...
Jeg vidste heller ikke at jeg gjorde det.  Men nu, nu ved jeg at det er det jeg gør.
Og - jeg gør det jo for at have kontrol Dorte!  Jeg måtte simpelthen kontrollere alt og alle, vide det hele for at være sikker... Jeg, som troede og påstod at det med kontrol - det havde jeg ikke brug for!

Dette er jo også en helt sikker måde at adskille mig på.  Mig - og så alle de andre.. I årevis har jeg studeret og praktiseret Et Kursus i Mirakler.  En af lektionerne er: "Jeg vil ikke dømme noget af det der sker". Jeg har troet - at jeg klarede det sådan nogenlunde...Bare set, og accepteret det der er.  Men ubevidst har jeg altså kontrolleret og rubriceret tusindevis af mennesker uafbrudt.
Det var lidt af en øjenåbner.  Jeg er taknemmelig over at have fået øje på denne måde at agere på.  Det er sådan jeg er.  Nu ved jeg det.  Og det er ingen grund til at fordømme mig selv for det.  Jeg ser bare at det er sådan - og så griner jeg godt nok ad det!  Tænk hvor trættende! Et kæmpe arbejde - jeg nu tænker på at give slip på.  Nu må de klare sig selv...Og jeg kan holde fri.

Jeg takker Dorte for at have bragt dette på banen.. det med blottede tandhalse - som tyder på at man har brug for at have kontrol. TAK ! 
Det kan tydeligt ses både på nr. 2 tand i overmunden, til venstre (min højre) og også på tænderne i undermunden.

Der er intet at frygte...


En af mine yndlingslektioner i Kurset er denne: Lektion 48 - Der er intet at frygteJeg ved, at hvis jeg føler frygt er det fordi mine tanker er ude i fremtiden og og jeg kan forestille mig all verdens ting.
Så hver gang jeg oplever frygt, kan jeg sige til mig selv: Der er intet at frygte, nuet er den eneste tid der eksisterer.

Jeg står foran store forandringer i mit liv lige nu.  Vort hus er sat til salg, og vi har købt en grund i nærheden hvor vi vil bygge et nyt hus.  Den dag dette blev bestemt, hvor slutsedlen var skrevet under, fik jeg umanerlige smerter i min tand nr. 7 i overmundens højre side.  Jeg kunne overhovedet ikke tygge i den side, den var ekstremt følsom overfor tryk.  Hm...
Følsomheden og smerten i tanden varede nogle dage.  I går fortalte jeg om det i vor lille AKIM gruppe, om at jeg er sikker på det har med  frygt at gøre.  Vi (min mand og jeg) har allerede haft diskussioner om det nye hus, placering, udseende, osv. osv. så sikkert er det en blanding af frygt for fremtiden og også om jeg kan blive hørt tilstrækkeligt, at jeg ikke lader mig køre over, at jeg tager min plads!
Når jeg vågnede i morges var smerten  pist væk.  Intet spor.  Tak for det!!

Der er nemlig intet at frygte - fremtiden vælger jeg at lægge i Guds hænder.  Et øjeblik havde jeg taget fremtiden tilbage - men nu er den på plads der hvor den hører hjemme igen.

I GUDS HÆNDER.


23. dec. 2014

Har dette været et anderledes år?



På hvilken måde har dette år været anderledes end de foregående år mon?  Jeg ved det egentlig ikke, men de af dere som har prøvet at sejle med sejlbåt, kjenner kanskje fornemmelsen av at hejse sejl og slukke for hjælpemotoren når man er kommet ut av havnen. Den fornemmelsen har jeg hatt av året som nå snart får nytt navn.  Fornemmelsen av at tingene nærmest går av seg selv i stilhed - og jeg følger bare med uten anstrengelser.


Kursus hos Radoslav Hristov

I foråret har jeg været i Sofia, Bulgarien hos Radoslav Hristov og fået eneundervisning i forgyldning og specielt "Sinaitic gilding". Dvs. kunsten at male i ægtempera ovenpå guld i forskellige varianter. Radoslav er nok en af verdens førende ikonografer udi den kunst.  Hans ikoner er enestående! Jeg fik prøvet  at male ovenpå vandforgyldning

 
som her - ærkeenglen Gabriel.
 



Dette giver et fantastisk flot resultat (hvis man altså mestrer forgyldningen OG det at male OG ridse)Det er helt sikker en metode jeg vil bruge fremover - jeg øver mig!
 

 
 og jeg malede Maria Magdalena oven på olieforgyldning.
 
Tur til Kreta
 
Tenk så heldig jeg er! I maj var jeg invitert til Kreta av en ikonkursdeltager fra Skien (Takk Tone Johnsen for din gjestfrihet)... Alle "damene" som nå jevnlig maler i Ragnhilds Englehus var invitert på en ukes ferie i Tones herlige hus på Kreta!  Vi  hadde den beste guide man kunne tenke sig - Tone tok os med til mange små avsidesliggende kapeller og kirker, vi fik sett ikoner i massevis, og vi fik badet og spist og også drukket god græsk vin. 
Og så fikk vi selvfølgelig også handlet litt inn i mellem... Et opphold som var godt både for kropp og sjel.
 
 
 
Udsigten fra Tones terasse
 
 
 
 
Meditationskursus

Jeg ble under et meditasjonskurs (tak Marie Ek Lipanovska) igjen minnet om at jeg jo kunne se meg være i det jeg ønsket for meg selv... og det har jeg været i siden.
 Det vidste jeg jo godt - havde bare glemt det igen!  Er det ikke utroligt?

Jeg kan avsløre at noe jeg gjerne ville skulle skje var at jeg kom ut til flere med mine ikoner og mine kurser.  Min produksjon er ganske stor og vårt hjem er fyldt av herlige ikoner som utstråler kjærlighet.

Udstilling i Vejby Kirke

Jeg blev i foråret inviteret til at udstille i Vejby kirke sammen med Eva Müller som maler "moderne" ikoner. Udstillingen varede fra slutningen af juni til midt i august. Det blev også en succes, mange besøgte udstillingen og jeg solge 3 af mine ikoner.

Min "samling" af ikoner er nu blevet betragtelig mindre. I år har jeg solgt 13 av mine ikoner - det ser jeg som en stor gave. Tak!

Ikonkursus på Færøerne

Et av årets højdepunkter var ikonkurset på Mykines på Færøerne, et kursus som varede en hel uke! Primus motor i hele det foretagendet har været Bjørk Gudmundsen (tak Bjørk).  Det hele blev arrangeret helt perfekt, fra madindkøb og indlogering til bestilling af helikopterbilletter.  Der blev grint usedvanlig meget og sunget endnu mere (tak Torfrid).

 
Fantastisk at få lov til at koncentrere sig om Kristus - intensivt i så mange dager. 
Kurset blev afsluttet med en lille udstilling i Mykines smukke kirke, hvor vi  lavede vor egen lille gudstjeneste (tak til Marit Holm Petersen) 
Og tak kære, skønne færøske kvinder for at det blev mulig. 
 
Ikonkurs i Halden
 
Igen i år ble det mulighet for et ikonkurs i Halden (tak Wenche Høidahl). Kurset strakte seg over 5 dager. 
Sølvi med sin Maria Magdalena
 
 
 
 Wenche, Marit, Lene og Kari
 
 Som "gammel" haldenser er det selvfølgelig specielt å få lov til å komme tilbake til min barndomsby!  Kurset ble avsluttet med en utstilling i Galleri WendA - det ble også en stor succes, både når det gjelder besøkende og og salg av ikoner! Jeg fikk hilst på  klassekammerater, gamle bekjendte og jeg mødte også nye ansigter. 
 
 
En ekstra stor glede var det for meg at vi fikk besøk af Ragnhild og Lisbeth fra Skien og representanter fra  Dragsmark Kirke hvor en av mine ikoner henger i kirkerummet. (takk Sven Alander).
 
Årets sidste kursus
 
 
Årets sidste kursus foregikk i november - fire ivrige ikonmalere ses her med hver sin ikon,  fra højre Ester med St. Silouan, Jan med Kristus, Lotte malede Anna med Maria og Kirsten med sin Ærkeenglen Gabriel.  For et herlig kursus - flotte resultater også!
 
Mit eget krybbespil 
 
I december måned har jeg hygget mig med at male Jesu fødsel.  Det har været så dejligt at have sådan en smuk ikon at se frem til hver eneste dag.  Små ansigter, englevinger, får og fløjtespiller, den gode hyrde og æsel og okse.  Oliventrær og blomster.  Der var rigeligt at tage fat på.
Men nu er ikonen ved at være færdig.  I aften lægger jeg sidste hånd på mit værk.
 
 
 
Og med dette ønsker jeg  alle en lys og glædelig jul
og et nyt år som fortsat fyldes med fred og kærlighed til os alle.
 
Anne-Marie

 

20. dec. 2014

Visdom fra Maria




Jeg er nærhedens princip
siger Gudsmoder.
Jeg er nærheden og jeg vejleder jer i hverdagen
Kærligheden til hverdagen, til de nære ting,
til mennesker og miljø har min specielle omsorg.

 Hver dag er en gave.
 Forvalt denne gave i dette nu.
Gå ind i nuet med et åbent sind..
Rens al uro væk  fra krop og sjæl.
Tag vare på livet! Tag vare på hverdagen! 
 
Vis omsorg for både mennesker og dyr.
 
 
 
Tak Maria for at du ALTID er ved min side.


17. dec. 2014

Meet me here - poem by Adyashanti



                   I am going... with an open mind - the beginner's mind.



 
 
My teacher used to say, "Stay in beginner's mind. Never leave beginner's mind, because in beginner's mind, the possibilities are infinite. They're open. Anything can happen.
You're open to learn anything you need to learn. If your view of... something needs to change, you're open for it to change. No matter how deeply you have seen something, no matter how much you think you know something, stay in beginner's mind.


Don't get rigid. No matter how great a revelation you may have had, no matter how great an opening in the core and depth of your being, if you stay in innocence, in the mind that's very light, that never takes its ideas as truth, then there will be a much greater potential for your thoughts, as well as your communications with others, to be naturally inspired."

~Adyashanti

15. dec. 2014

Do not worry

 
 
 

This is so comforting.  I do not have to worry about a thing. Really!!
The end of all this is absolutely sure.  How can that be?

I actually never really left my Home.  I am dreaming.  Now my memory comes back to me - bit by bit, and at a pace that is perfectly made to fit me.
I do not have to worry about the time, as long as I know the end is sure. It is written in the stars!

The truth is this: I am LOVE, and that will NEVER change. 










13. dec. 2014

Wisdom from Mother Mary





Hvor er jeg taknemlig over at få denne besked i dag:

Relating to difficul t feelings in a way that does not aggravate them or cause them to be a problem in your life is a skill that must be learned. It takes some effort to become conscious of your thoughts and feelings. 
Most people are not aware of what they are thinking and feeling, nor do they realize that they have a choice about how they will respond to their thoughts and feelings. Most people react to their thoughts and feelings without realizing that there is another way to relate to them that is likely to be less problematic. This lack of awareness causes people to be victims of their own humanness, of the thoughts they were given. The human condition is a state of suffering for the simple reason that people don’t naturally question their thoughts and feelings. 

They assume that their thoughts are valid, and they assume that their thoughts are their thoughts. These are mistaken assumptions that lead to so much pain. These assumptions are at the root of human suffering. So again, what if your thoughts and feelings were not yours? They are what give you the experience of being a human being, while you are actually much more than a human being: You are a spiritual being. So when I say that your thoughts and feelings are not yours, I mean that they have nothing to do with the spiritual being that you are and everything to do with the human being that you actually are not. 

There is nothing wrong with being a human being, of course, except that identifying with what makes you human— your thoughts and feelings— means that you will suffer. There is a time in your evolution when suffering is meant to be the driving force. Suffering carries evolution forward. And there comes a time when suffering is no longer necessary and the evolutionary lesson is how not to suffer within the human condition, because this is possible. You could say that how not to suffer while being human is the last lesson before graduating to a more divine state. 

Many are ready to learn how to do this, and many are teaching this, because humanity is reaching a critical point in its evolution, where human beings must learn to live in greater harmony and peace. Suffering is caused by the resistance, sense of lack, and false beliefs of the egoic mind. Attaining peace and happiness is largely a matter of moving beyond such thoughts and beliefs. You move beyond them simply by not believing them. The pain that results from believing such thoughts drives the discovery of this truth. You eventually see that these thoughts are not true and not helpful, that they have betrayed and misled you. What is it that is capable of seeing this great truth? You are! 

When you connect with your divine nature, you feel wise, peaceful, and loving. When you believe your thoughts, you feel lacking, fearful, and unloving and you lose touch with the truth about yourself and about life. Your thoughts create a sense of being someone who struggles with life. Without these thoughts, you are free to experience life as the beautiful and joy- filled gift that it is.

12. dec. 2014

Er jeg virkelig sånn? Del 2




Jeg ved ikke helt hvor jeg skal begynde.  Så jeg skriver bare.
For ikke så mange år siden - måske 6-8 år, begyndt jeg at sætte spørgsmålstegn ved min reaktion til andres sygdom. Jeg blev opmærksom på at min reaktion måske ikke var særlig hensigtsmæssig.
Der tales meget om at mænd bliver pylrede når de er syge, så i en periode "gemte" jeg mig lidt under det.  Slog min irritation væk. Irriterende at ens mand bliver syg , lige midt i skiferien f.eks. 
 
Jeg husker jo også udmærket hvor irriteret jeg blev på min mor de sidste år hun levede - og var syg.
Irriteret og samtidig bange, så forfærdelig bange for at miste hende...
 
Jeg har aldrig helt forstået min reaktion.  Før forleden, hvor der ligesom blev hævet en port op og der inde, kunne jeg få øje på hvad der foregik i mit sind.
 
En stor lettelse var det faktisk.  Jeg skal ikke belemre jer med fortællinger fra min barndom - kun lidt...
Fra jeg var 3 år, var jeg i perioder under min mors sygdom "udplasseret" hos venlige familiemedlemmer.  Jeg gik sådan lidt på rundgang.  Nogle gange var det i nogle uger, andre gange i flere måneder og en enkelt gang var jeg væk i 1/2 år.  Alt sammen på grund at sygdom. Jeg længedes efter min mor - noget så grusomt. Jeg lærte samtidig at opføre mig pænt hos de forskellige, være snill og flink så de holdt af mig (men det er en anden historie!)  Jeg er helt på det rene med og tror på at mine forældre altid har gjort alt det bedste de kunne for mig og mine søskende i den svære tid det var..
 
Jeg forstår nu at der er blevet lagt et ganske grundig mønster hos mig fra jeg var helt lille.  Sygdom blandt mine nærmeste var blevet ensbetydende med at jeg blev sendt af sted fra resten af familien. Det blev ensbetydende med at jeg blev afskåret fra kærligheden.
Sygdom har jeg  gjort synonymt med afvisning og bortvisning, jeg så det som et frontalangreb mod mig...og herfra stammer min vrede. På dette angreb har jeg reageret med vrede.
 
Så når jeg (ind til i går) oplevede sygdom hos min nærmeste, reagerede jeg med irritation først og fremmest.  Men under den irritation har jeg fået øje på vrede - en virkelig stor vrede.
Jeg synes jo det ville være naturlig at reagere med omsorg og kærlighed, det gør jeg også i et vist omfang, men nedenunder er der denne VREDE!!
 
OK så, nu ser jeg den og hvad så?  Jeg ved det - fortiden er forbi og overstået, den kan ikke røre mig mere...  Hvor ofte har jeg ikke hørt mig selv gentage den sætning!  Men den har altså kunnet røre mig, fortiden har lavet et reaktionsmønster -  som nu forsvinder.  Jeg er ikke interesseret i det længere.
 
Jeg ser det - jeg accepterer det og giver det ud i verden til skue.  Sådan vil det fordufte som det ingenting det var.
Jeg ser det og dømmer det ikke...
 
 
Jeg vil nu omfavne mig selv med min egen kærlighed, og med kærligheden som strømmer fra Maria
 
 -  Maria  - som altid er hos mig. ALTID.
 
 
Husk - hun er også hos dig