11. dec. 2014

Er JEG virkelig sånn?


Anne-Marie - 3 år
 

De sidste dager har jeg blitt oppmerksom på ting om meg selv jeg aldri ville ha drømt om...
Jeg har i flere år sett på mine følelser omkring min barndom og de svikt jeg har vært utsatt for.
Jeg har i timevis vært i terapi og selvutvikling hos mange forskjellige terapeuter, psykologer og coaches. Noen "løsning" kom aldrig.  Heller ikke noen forløsning.    Det er helt i orden. Noen ganger må man nærme seg langsomt...

Nå har jeg  blitt opmerksom på  et reaksjonsmønster hos mig som jeg ærlig talt ikke har forstått tidligere. Eller har fått øye på...

Men det gjør jeg nå.

Jeg har fått øye på det - og forstått.

Jeg har nå tatt tilløp - og vil fortsette min fortelling i morgen.

8. dec. 2014

Wisdom from Mother Mary


What do you really want?
 
Are you ready to declare that? Are you ready to give peace and love your attention? Are you ready to choose peace and love instead of some fleeting desire churned out by the ego? This may not seem like an important question, but it is extremely important, because it marks a turning point in one’s evolution, when it becomes possible to finally get what you really want.
 
Are you willing to turn away from, or at least not give so much importance to, your other desires? You might not be, and that’s fine too. But if you are ready, then declare your deepest desire. This is my third teaching. Declare that you want peace and love. Feel the depth and power of this desire and let it fuel your will to give peace and love your attention.
 
You and the spiritual forces that support your evolution will jointly brin g peace and love into your life when you declare that you want these things more than anything else.
Everyone’s evolution eventually comes to this: You realize that your deepest desire is for peace and love and you declare this in your heart. Then life conspires to bring you exactly that.
 
 Are you ready to know the truth about life and the truth about yourself— that you are what you desire most deeply? You are love and peace. Your life has always been about discovering this.
 
 
Source:  Ten Teachings for One World  - Wisdom from Mother Mary ~ Gina Lake





6. okt. 2014

Frygten som forsvandt - igen...

 
Det var en voldsom vind - dagen før vi skulle afsted...


Afsted på en lang vandring, med al bagage på ryggen, jeg har ikke veid min rygsæk, men med vand er det nok 12 kg.
Det er i overkant...
Men min kære rygsæk sidder som hørte den til min krop, så det føles ikke så tungt.
Dette indlæg handler om bekymring.
Fordi vinden har været så kraftig de seneste dage, ville mine tanker meget gerne fortælle mig om hvor farligt det ville blive.. der oppe i bjergene, på stejle, smalle stier, med afgrunden på den ene side.

 
"Læs lidt i din bog", sa Erik.
Ok - jeg ved det jo godt, der ER intet at frygte, men den kom alligevel igen - frygten for højder og  også frygten for min fysiske formåen...om jeg overhovedet kunne klare at gennemføre turen.
Så frem med den lille bog jeg har valgt at tage med på rejsen:"Healing the Unhealed Mind" af Kenneth Wapnick.


Altså, hvis jeg vælger Jesus som min lærer i stedet for egoet, er der INTET i verden  som kan påvirke mig...
Så er der kun en ting at gøre. Jeg må vælge igen. 
Og jeg valgte igen. Jeg valgte igen og igen. Jeg tillod ikke mine tanker om "turens farer" at komme igen.
Morgenen var fyldt med sol og næsten vindstille.
Sækken på, og op i højderne...
Det var fantastisk. Vejret, vinden..  Vinden havde vendt- vi havde medvind...!

Jeg fik også lavet en lille balance på et af de højeste punkter.

Godt nok var jeg forpustet i de stejleste stigninger, men jeg nød udsigten og den smukke natur. Jeg gik, et skridt ad gangen, opmærksom...


Tvers over øen... Glæde når vi kunne se havet på begge sider.
På et tidspunkt snublede jeg, og jeg indså at jeg måtte sætte hænderne ned i nogle arrige, stikkende planter. Ingen vej tilbage - au for den! Uopmærksom.
Jeg lod  det være, skyllede med vand-og gik  videre. Smerten var væk efter nogle minutter, (mærkerne er der dog endnu)

En perfekt dag - det var det. Og så lærerig på mange måder.

Chora - fra vor lejlighed:

Hvor enkelt livet er - når jeg vælger at være i NUET.

15. sep. 2014

Et kursus i ikonmaling - lidt ud over det sædvanlige...

 
Fra venstre:  Leika, Torfrid, Marit, Eir, Bjørk og Jensia

Jeg synes det er så stort - at få lov til at slutte et kursus af, i så smuk en kirke som kirken på Mykines.

Her lavede vi vor helt egen afslutning - ledet af Marit som valgte de salmer vi skulle synge (bl. Leid milde ljos som jeg kender fra Norge) og så sluttede vi af med fælles Fadervor.  Og alle de smukke Kristus ikoner lyste oppe ved altret - så forskellige og alligevel den samme...

7 hele dage tilbragte vi sammen - 7 forskellige kvinder. Vi blev under denne uge som til en slags fælles krop - stærke morgenmeditationer, tid tilbragt i stilhed og også til tider nogle frustrationer over at penslen ikke rigtigt ville som hovedet tænker.
Alle deltagere malede St. Katharina Klostrets udgave af Kristur Pantokrator - den smukkeste der findes.  Her er min egen udgave:
Intensitet - nøgleord på kurset...


Hvor var det lærerige dage.  På alle måder lærerige.  Det var dage med stor accept fra alle om at acceptere det der var og er. Her var hjælp og omsorg for hinanden i rigt mål.
Der var megen latter og sang - og en helt speciel måde at synge på - de færøske kvinder har.  Det skal bare det til, at en enkelt nynner en lille strofe (som regel Torfrid) og så sætter hele forsamlingen i glad og højlydt sang.  Hvor er det skønt at opleve!!! Ren glæde. Tak for det.

Og så var der naturen.  Et helt kapitel for sig.  Så vildt og så smukt.  Så skiftende - fra tæt, tæt tåge, for så et øjeblik senere at se solen komme fra, tågen lette og alt blive lyst...

Mykinesbygd


Dagene gik så alt for hurtigt - og fuldstændig gnidningsløst.  Alle ting passede sammen - vi passede sammen.  Tilfældigt sammensat ville nogle måske sige - men jeg forsikrer at INGENTING er tilfældigt.  Vi  var blevet bragt sammen, fordi hver og en havde noget at lære af de andre  og at  lære ud  til os andre.
Nogle dage blev lange - vi blev fanget ind i ikonens selve energi. Som n af kursusdeltagerne sagde den sidste dag - "Jeg kan MÆRKE Kristus energien!"  Det kunne vi alle - mere eller mindre bevidst.

Lyset på Mykines er helt specielt - muligvis kan du fornemme  det på nogle af disse billeder..
 I huset til venstre Kristians hus (også gæstehus) malede vi...


Kirken i midten...

 
Det var svært at slippe ikonerne om eftermiddagen - enkelte dage blev der malet til klokken var over 18.  




Og så har jeg ingen billeder på min telefon fra vore middage, som vi skiftevis spiste i Bjørks og Marits hyggelige  huse. Det hele fungerede bare så perfekt - og jeg er taknemmelig for at dette kursus kunne lade sig gennemføre!



Hvis nogen skulle foreslå et kursus i ikonmaling på Mykines en dag - ville jeg være være tilbøjelig til at sige JA!!

Og helikopterturen både ud og hjem var et helt eventyr i sig selv - ren glæde...
kan ses her:helikoptertur


14. aug. 2014

Hva vil jeg egentlig med livet?

 
Tja, hvad vil jeg med livet mon?  Hvad vil jeg - hvad er livet til for? Gjør jeg det jeg vil? Vil jeg det jeg gjør?  Vil jeg mere enn det jeg gjør?  Gjør jeg mere enn det jeg vil?
 
Det er da helt utrolig hvor mange spørgsmål som bliver stillet inne i mit hode.  Hvor mange tanker som kan drøne rundt hvis jeg bare gir fritt spill!  Og det gjør jeg jo også - ofte.  Det er helt vilt forstyrrende og ikke særlig gavnlig.
Men kanskje skulle jeg prøve å svare på noen av spørsmålene - en gang for alle.  Når de så er besvart - så er jeg færdig med det.  Og hvis  spørsmålene  skulle komme igjen - så VET jeg at de er blitt besvart en gang - nemlig den 14.august 2014.
 
Hva vil jeg med livet?
Jeg vil bare  leve mit liv.  Jeg vil våkne opp hver morgen i taknemlighet over at jeg stadig er i live og at jeg har fått enda en dag å leve i.  Og jeg husker at takke min Gud for det.  Og jeg husker at lægge dagen i hans hænder. 
Jeg vil leve i glæde.  Jeg husker at jeg selv vælger.
 
Hva vil jeg - hva er livet til for?
Mit liv er til for - når jeg har våknet om morgen og konstatert at jeg stadig er i live - å fylle mit liv med akkurat det jeg kan og vil.  Fylle livet med det som gjør meg glad og det som gjør andre glade.
Jeg vil la mitt hjerte veilede meg.  Jeg vil leve fra mit hjerte.
Og ikke noensinne ta overilede beslutninger, men lytte indad og høre hva som bliver sagt.
Det er mit liv til for.
 
Gjør jeg det jeg vil?  
JA, jeg gjør det jeg vil. Jeg gjør det mit hjerte og min mavefornemmelse forteller meg.
Jeg vil ALDRI mere ha vondt i maven fordi jeg er i gang med noe som jeg vet jeg  EGENTLIG ikke skulle gjøre...
 
Vil jeg det jeg gjør?
JA, når jeg gjør noe  er det 100%.  Jeg er tilstede i det jeg gjør med hele meg. Jeg ønsker meg ikke andre steder hen er der jeg er.  Jeg ønsker ikke å beskjæftige meg med noe annet end det jeg gjør... 
 
Vil jeg mere enn det jeg gjør?
Noen ganger vil jeg mere enn det jeg gjør. Men så bliver det på en vis satt en stopper for det - får ikke gjort alt det jeg vil.  Jeg må se litt på balancen i mit liv.  Tingene skal passe.  Jeg skal jo ikke gape over mere enn det jeg kan overkomme.  Men på aller forunderligste vis bliver tingene reguleret sådan at det passer fuldstændig.
Jeg havde her på sensommeren villet alt for meget.  Mit program var alt for fyldt op. 
Men "pludselig" havde jeg så alligevel fri - hm - når jeg ikke selv kan finde ud af det så har jeg andre som hjælper med det. Tak engle!!
 
Gjør jeg mere enn det jeg vil?
NEJ!  Det er det faktisk helt slut med.  Jeg har godt nok gjort meget mere enn det jeg vil i mit liv.  Det bliver man syg af.  Det ved jeg.  En meget dårlig ide at blive ved med at gøre ting man ikke har sitt hjerte 100% med i. 
Derfor er det vigtig at jeg tænker mig godt om før jeg siger ja til noget som helst.  Jeg vil ikke blive ved med at stå i en situation hvor jeg skal noe som jeg helst ikke vil.
SLUT med det.
 
 
 
Og hvad gør jeg så?
Tja, f.eks. går jeg en tur langs stranden med Anton.  Lille Anton som altid er glad - specielt glad er han når han kan løbe efter mågerne på stranden. 
 
Og jeg går bare der og kikker - ud på havet og på alle de smukke sten, og på bølgerne som aldrig bliver trætte af at rulle in på stranden.  De gør det bare.
Jeg gør det også bare. Går langs stranden og med vind i håret og finder nogle sten som råber på at blive lagt ovenpå hinanden...  Vent lidt Anton!
 
 
 



 Så kan vi gå videre - her står en lille nisse og kikker ud over havet... fuldstændig i fred - og bare er...


29. jul. 2014

We are not here to ignore the illusion - we are here to heal it


Please join me in this prayer:


Dear God,

 For the children of Gaza and for the children of Israel,
for the leaders in their right mind and for the leaders who are not,
may Your Light pour forth
upon a darkened place.
Work a miracle
and end the war,
end the violence,
end the hatred
that has engulfed two peoples ...
who are One in You.
Lift their relationship
to divine right order,
out of darkness and into Light,
out of war and into peace,
out of fear and into Love.
Heal all hearts
of judgement and blame.
May insanity end,
and forgiveness prevail.
Touch them all, dear God,
and us.
Amen


~ Marianne Williamsen

15. jul. 2014

Enter with love the temple of the heart...


 
 




"Ramana's Song" by Kirtana - just wonderful.

Lyrics:

Why do you seek the path that leads away
Deeper into the woods
When home is your aim
Why do you pitch your tent on foreign land
Turn toward the Self
Go back the way you came

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still and know that I AM
I AM that I AM
Be still and know that I AM
I AM that I AM

Knowing the world of form to be a dream
Fashioned from consciousness
Mind is quelled
Everything that is
Is only Self
How can you be attracted or repelled?

Give up for good tomorrow which is false
Immerse yourself and dwell in the heart instead
And in the presence of that holiness
Do not even raise your head

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM

Though you may run to the end of the earth
In an effort to find the Self
Your search is in vain
Like looking for the necklace that never left your neck
Why not end this ceaseless strain

Enter with love the temple of the heart
Heart is the holy sanctum where I reside
Offer to me the ruby of your mind
That is the sweetest offering
A mind that has died

Be still, know that I AM
I AM that I AM
Be still, know that I AM
I AM that I AM