Fri - på vej til Færøerne

I flyet -  på vej.

Jeg sidder i flyveren på vej  til Færøerne  og en tiltrængt lille ferie hos min gode veninde Bjørk. Og jeg har god tid til reflektion over livet og min tilstand.

Jeg kørte op til Erik på Trongården ved 14 tiden med en lille rullebag med hans tøj og toiletgrej til en uge. Fik pakket ud og installeret billedramme, barbermaskine og telefon.. Erik er ikke glad, og han vrisser ad personalet, og misforstår oplysninger. Jeg prøver at rette ud så godt det går.

Det er fredagsbar på Trongården i dag, med musik og dans. Det lyder hyggeligt, og Erik vil gerne derhen. Han går afsted mens jeg pakker det sidste ud.  Inden jeg kører igen, stikker jeg lige næsen forbi baren, og møder Erik som er på vej ud igen. Han vil tilbage på værelset og i seng. Jeg siger at klokken jo kun er 15, og at det er for tidligt... og foreslår at han går tilbage til fredagsbaren - men det vil han IKKE!

Ok, jeg siger farvel igen og kører hjem og pakker min egen kuffert færdig. Kunne have ønskes en bedre afsked. Jeg håber han får nogle gode dage - han fortjener det. Han kæmper for at holde fast på sig selv, det må være usigeligt tungt og trist, og der er en hel del områder som han slet ikke har styr på, det er f.eks. datoer og ugedage,alle digitale hjælpemidler, fjernsynet er svært at betjene, ligesom kaffemaskine og kogepladen. Det er stadig sværere for ham at dække bordet. 

Det er svært at være vidne til, men det må være grusomt at være i hans krop - han har mange klare øjeblikke hvor han jo har indsigt i hvad han kan og ikke kan. Tågen og skumringen kommer og går stadig, men for det meste er det tusmørke. Han har det godt og er glad for de 3 aktiveringsdage han har om ugen på Trongården- det er så godt for ham!

Nu er vi ved at lande - vejret er stille og roligt, ingen tåge og 5 glade dage venter på mig på Færøerne!

Tak for at jeg er så heldig❤️

Tåredis

 Hvad er tåredis? Og nej, det er ikke en stavefejl.

Tåredis?  Tåredis kan været følelsen af at kroppen græder, men at der ingen tårer er.  Der er en dis som ligger som et lag over mine øjne. Måske som en beskyttelse? Tårer som er færdiggrædt, tårer som nu er samlet som en tynd hinde, næsten altid  tilstede. Disen er usynlig, men kan mærkes i øjnene som efter en lang grædetur.

Forskellen er at denne dis er permanent - eller den virker som om den er.  Den skal nok forsvinde, giv mig lidt tid!

Det hænger sammen med den skumring Erik er på vej ind i.  Siden sidst jeg skrev, er der sket en hel del, og det er ikke ret meget positivt. Eriks demensudredning er færdig,(den14/1-25)og det viser sig at diagnosen er vaskulær demens og Alzheimer. Det betyder at demensen er forårsaget af en hel del mindre blodpropper i hjernen, og i tillæg til det, er der også tydelige tegn på Alzheimer. Det er ikke mulig at sige nogen om hvad som kom først, men det er også ligemeget. Sygdommen ser i Eriks tilfælde til at have udviklet sig meget, meget hurtigt.  Til tider har det været rigtigt svært at følge med, og at erkende at de mange forandringer i hans væremåde, færdigheder, sprog og humør, alt sammen har noget med sygdommen at gøre. Det kræver en virkelig stor portion tålmodighed, det er jeg ikke en mester i.

Jeg plejer at sige at det er en lektion jeg skal lære i det her liv.   Men jeg har jo haft denne lektion en gang før i livet! Jeg er opvokset med en bipolar mor.  Dvs. det vidste jeg jo ikke noget om, det er som om jeg først blev det fortalt når jeg var teenager, det at min mor var psykisk syg.  Jeg tror ikke jeg  var i stand til at forstå hvad det indebar før jeg var HELT voksen.  Jeg flygtede jo nærmest til Danmark når jeg var 21... Denne lektion kan ikke have været helt bestået, siden  jeg nu skal på den igen.

Den erkendelse ser jeg gennem tåredis. Åh nej, ikke igen.  Alt det uforudsigelige, alle de evige forandringer i temperamentet, ikke at kunne vide noget om sygdommens udvikling.  Altid på vagt.  Det er en meget usikker situation at leve i, for at sige det mildt.    

For en ting ved vi som er usvigelig sikkert:  Det går kun ned ad bakke.  Og det ser ud til at gå hurtigt.

Godt at vide at vor søn altid er parat til at støtte.  Rigtig god og uvurderlig hjælp fra vor datter har gjort forberedelserne  til et liv med en dement noget nemmere, end for mange andre.  Fremtidsfuldmagten er tinglyst og aktiveret, Erik er skrevet op til plejebolig, han er i aktivering på Trongården 3 gange om ugen. I denne uge skal han 1 uge på et aflastningsophold, mens jeg passer på mig selv - på Færøerne.

Jeg glæder mig til at gense denne engel på Mykines. Angel of hope.

Og den vil jeg se uden tåredis...  Bare giv mig lidt tid!

Skumringen...

 

Har du tænkt over hvornår skumringen starter? Nej vel? Den kommer helt, helt umærkeligt. Og pludseligt er det mørkt!  Hvis du begynder at lægge mærke til hvornår skumringstimen starter - så finder du ud af at den jo er fantastisk - helt uden at du ved af det er du taget fra dagslys til det helt mørkeste mørke.

På denne måde har jeg haft en oplevelse som begyndte for nogle år siden.

En herlig tur til øen Patmos, satte gang i nogle funderinger. Erik havde svært ved, på den lejede scooter, at finde hjem til vor lejede bolig.  Det var der ikke noget mærkeligt i sådan sæt. Det tænkte jeg ikke nærmere over.

Men en anden oplevelse bed sig fast i mig.  Han kunne ikke få åbnet den lille boks hvor min håndtaske lå, med penge og nøgler osv. Afsted til udlejeren, men først satte han mig af på en restaurant hvor vi ville spise frokost, og han kunne få vist hvordan lågen kunne åbnes til det lille rum.

Han kom tilbage efter 10 minutter og ville vise mig hvordan - det var bare det at han i mellemtiden havde glemt hvordan (igen).  Jeg havde ikke hørt eller set hvordan det skulle gøres, jeg kunne det heller ikke.  Jeg spurge en tilfældig kvinde som stod parkeret med en lignende scooter, og hun viste os det. Vips - så var det åbnet.

Vi havde nogle gode uger på Patmos, besøg hos Svanecentret Kondo hvor jeg fulgte hendes kursus nogle dage, og resten af tiden nød vi bare øen og kirkerne og den skønne mad, stemningen og det gode vejr!

Måneder eller halve år efter, begyndte det så småt for Erik med at knibe med at holde koncentrationen ved bilkørsel.  Han fik ikke drejet af ved Kildevejen når vi skulle til Helsinge, og kørte fejl tilbage fra hytten i Sverige på vej til Helsingborg. Det er ting som før i tiden gik helt automatisk!

Men det tænkte jeg heller ikke så nøje over.

Skumringen. På vej ind i mørket.  Sådan har det været de sidste par år.

Flere og flere meget små ting kom til.Og tilsammen gjorde det at jeg fik bange anelser.   For mere end et år siden tog jeg til lægen for at få lavet "den lille demenstest".  Det gjorde jeg primært for at vise Erik at det ikke er "farligt".  Og jeg foreslog at han også burde få lavet sådan en test.  Langt om længe indvilligede han i det. Men han kunne overhovedet ikke se nødvendigheden af sådan en test.  

Et af kendetegnene ved demens, er den manglende indsigt i egen sygdom.  I et helt år kunne han overbevise egen læge om at sådan en test ikke var nødvendig, han havde ingen problemer osv. osv.  Desværre ville lægen ikke lytte til mig. Men syntes vi "skulle se tiden an". I juni brast min tålmodighed både med Erik og  lægen og jeg truede nærmest med at flytte hvis der ikke blev gjort noget. Vi ventede så i næsten to måneder på en ny tid.

For 14 dage siden, efter konsultation hos Hukommelsesklinikken på Hillerød sygehus, fik Erik diagnosen DEMENS.  Nu går et apparat i gang, med en masse yderligere undersøgelser, han har været til M R scanning, nu venter CT scanning blodprøver osv. osv.

Og skumringen fortsætter jo  - og Erik er på vej ind i det tiltagende mørke.

Det nederste chakra - roden

 Dit nederste chakra er rod chakraet - sanskritnavnet er Muladhara, som betyder rod eller fundament.

Chakraet er malet som en cirkel med fire ydre, røde kronblade, som traditionelt står for glæde, nydelse, lidenskab og koncentration.  

Den leder tanken hen til en firebladet lotus.

For et par uger siden var jeg på besøg hos min storesøster i Halden. En hel dag blev brugt til at vandre rundt i byen, Her var virkelig mange mange minder fra barndom og ungdom som væltet ind over mig.Vi var også på vandring på "glemte" stier" på byens festning Fredriksten, selve hjertet i byen...

Jeg flyttede fra Halden nogle måneder efter min far døde,i 1971 og planen var at jeg skulle arbejde som sommerfugl i SAS  København i nogle måneder.  Det blev til et helt liv i Danmark... pog 27 år i SAS.

Et eller andet sted føles for mig som om jeg først nu har fået kikket grundigere på mine rødder, og det har været så godt for mig.

Denne mandala malet jeg færdig straks efter jeg kom hjem fra Halden, min norske fødeby.  Jeg havde også været til 61 års reunion med klassekammerater fra 7. klasse!

Her er det jeg forbinder allermest med Halden og Norge: 

Elgå fossen

og festningen:

Det var en rigtig god tur - hvor jeg fik kikket på vigtigheden af at have godt fat i sine rødder! 

Der er intet at frygte!

 Jeg havde besluttet mig for at male de 4 ærkeengle - og begyndte med Raphael.  Den blev solgt nærmest inden malingen var tørret.  Det er selvfølgeligt glædeligt. Det gav mig samtidigt muligheden for at lave en lille smule om på min oprindelige tegning. Det har jeg gjort - og arbejdet er i fuld gang.

I stedet for at holde en globe, har Raphael denne gang fået en tekstrulle i hånden, og jeg har ikke kunnet vente med at videregive beskeden på rullen.

DER ER INTET AT FRYGTE

Der er næsten ikke noget som er vigtigere at huske på, end disse ord.  Der er intet at frygte.  Kun hvis jeg husker på det, er det muligt at leve her og nu.  Det handler om mine tanker... Kommer tanker om fremtiden, er min opgave at kunne slippe dem, ved f.eks. at sige: "Tak, men ikke nu", og lade tanken passere forbi.

Mens jeg var i gang med at male skriften på rullen, var mine tanker tilbage i folkeskolen, Halden Pikeskole. Her gik jeg de første 4 år. Den gamle karakterbok har jeg endnu, og på alle "skudsmål", som vi fik 2 gange om året, står der: "Anne-Marie må arbejde mere med skriften", eller "Skriften MÅ bli penere". Ellers var jeg flink og snill - med SKRIFTEN!!! Jeg husker det ikke helt, men sandsynligvis syntes jeg det var kedeligt.  Det skulle gå hurtigt, det var ikke noget for mig og sidde og nørkle med formskrift. Men i dag kan jeg så skrive de flotteste bogstaver, hvis det er det jeg vil. 

Jeg ved der er mange som skriver først på milimeterpapir, og måler hver enkelt bogstav op osv. Det gjorde jeg også, skrev først på millimeterpapir, men kom meget hurtigt tilbage til pladen og kopierede mit første forsøg over.  Det blev ok. Men kunne været bedre.  Alle kan læse det, det står klart og tydeligt. Så er det på plads.

Jeg fik i går min bestilling på ikonplader leveret, så yderligere 3 ens plader venter nu på hver sin engel. Det er simpelthen noget af det bedste, flotte, perfekte ikonplader, som nærmest ligger og råber på at blive til noget større end en blank plade.

Det kommer kære venner - tålmodighed!!

Selvportræt - interessant og svært!

 

Jeg er ikke helt sikker på hvor lang tid det har taget mig for at komme frem til dette resultat - det er flere uger. Jeg troede jeg var helt færdig forleden dag, men så havde jeg en tid hos frisøren...

Når jeg nu endelig havde fået et nogenlunde resultat, tænkte jeg at det ville være godt med et portræt som var "up to date". Det tænker jeg det er nu. Håret er rettet, så det ligner dagens frisure.

Undervejs har jeg haft forskellige næser.  De var alle for store i begyndelsen, var det mon fordi jeg i hele mit liv har tænkt at min næse var ALT for stor?  Den endelige udgave har en næse som ligner min.  Jeg synes faktisk nu den er ret pæn.  Det har taget mig 74 år at kunne se.

Jeg har malet på en meget elendig canvas købt hos landhandleren i Hishult i sommer engang. Nu spekulerer jeg på om det kunne være sjovt at prøve igen, i et lidt større format og på et ordentlig lærred. 

Det hele gik egentlig ud på at male ud fra salme 123, og det var ikke tænkt som et selvportræt, men det blev det så, for det er jo jeg som siger ordene - og beder Gud om hjælp.

Det var min fars salme egentlig.  Tror det blev hans, dengang min mor blev syg og indlagt i måneder, og min far var alene med 3 børn.  Jeg var 2 år og min søster 4 og min bror 3 år eldre.  Kan godt forstå han ikke vidste hvad han skulle stille op.  Alle i gaden gik i søndagsskole i baptiskkirken Tabernaklet, og det var derhen han gik for at søge hjælp.

Jeg for min del kom i tanker om hans salme, den dag for over 20 år siden, hvor jeg fik besked på at jeg skulle opereres igen, fordi der alligevel var spredning til lymfekirtler efter den første operation for brystkræft. Jeg var overbevist om at det var hos Gud jeg kunne hente hjælp og tro. Og det selv om jeg de første ca 50 år af mit liv ikke havde haft et særligt tæt forhold til Gud eller Jesus.  Men jeg vidste faktisk ikke hvad jeg elelrs skulle gøre...

Det var et klogt valgt. Jeg ved ikke helt hvordan jeg skulle have klaret mig igennem uden min tro.

Nu ved jeg hvor min hjælp kommer fra - altid!

De 4 ærkeengle

 For et godt stykke tid siden, besluttede jeg mig for at male de 4 store ærkeengle igen.  Denne gang så de fremstod, om ikke ens, men at der var en klar sammenhæng, og jeg har lagt ud med ærkeenglen Rafael. 

 Det tog mig nogle uger - før jeg (og englen) blev tilfreds med resultatet.  Jeg var nu klar til at gå i gang med Gabriel... Men ret hurtigt blev denne smukke Rafael solgt, og jeg har nu besluttet at "starte forfra" med de 4.  Så jeg er gået i gang med en ny Rafael, og jeg er allerede meget tilfreds med den nye tegning jeg har lavet. Ny plader i samme størrelse (21 x 35) er undervejs.  I dag er jeg kun blevet en smule "forstyrret" af min beslutning om at vække min gamle hjemmeside til live igen.  Det er 1 år siden der er sket noget overhovedet på denne blog.  Jaja, sådan er det.  Men altså, inden jeg går i gang med at male i dag, ville jeg lige lave en lille opdatering her. Sådan ser den nye Rafael ud, tegningen er overført til pladen - og jeg er klar til at male de første strøg.

Ærkeenglen Rafael

I dag bliver hele pladen grundet med oxyd gul og jeg vil lægge de første bundlag på selve englen.

Oh happy day!

20 års jubilæum del III - ikonmaler, pilgrim og spædbarnsbehandler

 Skridtet ind i ikonernes verden påvirkede mig mere end jeg troede var muligt. Jeg var klar over, allerede på kurset med Søster Abraham, at det her var noget jeg skulle beskæftige mig med resten af mit liv.  Som jeg skrev i går, var det som at komme hjem.  Men jeg havde jo hverken tegnet eller malet overhovedet inden, alligevel var det virkelig bekendt for mig, og min glæde over at jeg kunne frembringe noget somMaria med barnet og så en Maria Magdalena.Jeg syntes dengang at det nærmest var et mirakel der var sket, jeg viste mine ioner til alle jeg kunne kom til.

Jeg gik i gang med at finde materialer til selv at lave ikonplader, købe gesso og harelim, for at lave pladerne korrekt. og så male.  Gentage og gentage - og forære ikoner til familie og venner som hele tiden mente det var smukt det jeg lavede.  Jeg var vildt entusiastisk og troede også selv det var noget helt specielt jeg var i gang med :-) 

I alle fald var det specielt, det som ikonmaleriet og ikonerne gjorde ved mig.  En usigelig fred fulgte med. Og glæde! Jeg gentog de samme motiver igen og igen, ændrede på farver og udtryk, de fleste ikoner jeg kunne finde af Maria, ja der syntes jeg hun så så trist ud, men det gør mine udgaver af Maria aldrig. Mangehar spurgt mig om jeg ikke bliver træt af at gentage det samme igen og igen - og svaret er nej.  Der har hele tiden været udvikling i mit ikonmaleri.  

Til udlandet for at lære mere...

Jeg fandt hurtigt ud af at der ikke rigtigt var så meget mere at lære i Danmark.  Jeg fandt ud af at det finske ortodokse Nya Valamo klostret havde undervisning i ikonmaling. Rigtig ikonmaling som foregik ved brug af æg tempera.  (Søster Abraham brugte guache farver) . Jeg fik en meget flot julegave af Erik det år.  Et ophold i udlandet med undervisning i ikonmaling  efter frit valg.  Da havde jeg allerede fundet Valamoklostret og jeg tog afsted efter nytår på min første ikonuddannelses rejse.Vi skulle forberede os hjemmefra ved at tegne en Maria i helfigur ikke noget med at kopiere)

Det er ingen overdrivelse at sige at jeg var ovenud lykkelig for mit resultat. Jeg bare eeelsker denne min første rigtige Maria.  Den har jeg så malet i, jeg ved ikke hvor mange udgaver, den ene smukkere end den anden,for jeg blev ved og ved med at gentage, en smule bange for at "det ville gå væk" - det at jeg kunne male.  Var det rigtig at jeg kunne? Ja, det var det, ikke bare kunne jeg, det blev jo også bedre og bedre for hver gang.  Jeg var nu sikker på at jeg havde været ikonmaler i et tidligere liv. Det er blevet til mange rejser efter denne første - men det vender jeg tilbage til.

Caminoen- den første... 2004

På et tidspunkt begyndte ordet camino og pilgrimsvandring at fylde i mit sind.  Jo, det var det jeg skulle nu.  Vandre, se om jeg kunne, nu når jeg var ved at "komme til mig selv" igen. Men et nyt selv...Jeg talte med min Pernille om Caminoen og vi besluttede os til at tage afsted-  Vi skulle gå de sidste 120 km til Santiago de Compostella.  Vi øvede ikke meget, Vi tog bare afsted, med en god rygsæk og nye støvler. Vi havde dog også et par klip/klappere hver.  Det var en uforglemmelig oplevelse. Dagen hvor vi tog de første skridt på Caminoen glemmer jeg aldrig!  Også her var fornemmelsen at jeg havde været der før.  Genkendelse og tårer over endelig at være tilbage!  Det var hårdt.  Det var regnfuldt.  Vi havde vabler - store vabler!!! Vi var sultne og vi var våde og vi var kolde.  Vi var jublende glade!  Vi var det hele faktisk! Og som altid når vi er sammen kan vi også grine, så tårerne triller og vi tisser i bukserne.  Så er alt som det skal være.  Vi fik en svingom på et ældrecenter vi blev inviteret ind i i Portomarin tro jeg det var, altså - det var en fest!

Vi fik vort bevis, vi blev nævnt ved messen, og jeg havde virkelig følelsen af at være fuldstændig tilbage til normalen, friskere end nogensinde før i mit liv.!  Tak kære Gud! Og tak for dig Pernille!

Spedbarnbehandler

Svanecentret i Tisvilde tilbød en ny uddannelse og det var med stor entusiasme jeg meldte mig som deltager.  Det var lærerigt.  Ud over spædbarnsmassage,indehold undervisningen læren om  Facie release, akupressur og Kraniosakral terapi.  Det var en ret omfattende uddannelse.  Samtidig skulle jeg også tage forløbet med anatomi, fysiologi og sygdomslære - det hørte med. Det blev en dejlig tid, med mange nye, dejlige bekendskaber.

Jeg begyndte at praktisere sammen med Pernille, som havde taget en uddannelse som Zoneterapeut.

 

Til eksamen på anatomikurserne tog jeg en af mine ikoner med.  Der var mange som var vildt nervøse og jeg tænkte det kunne hjælpe med Marias energi.  

En af de andre deltagere - Christiane Zeuten. spurgte mig med det samme om jeg ikke ville komme til hendescenter i RødeKro og undervise i ikonmaling? Christiane var Nordlys massageterapeut bl.a. "Christiane - jeg er jo begynder - det kan jeg da ikke", mente jeg.  Men hun fik mig overtalt. Et weekendkursus i hendes dejlige center med 8 deltagere som alle malede Maria Kazanskaya, gik rigtig godt.  Christiane kan jeg takke for at jeg begyndte at undervise og i de mange efterfølgende år underviste, første hjemme i Tisvildeleje men senere også i Norge og Sverige og på Færøerne.  Jeg skylder dig en stor tak Christiane - du skønne, skønne kvinde. 

Christiane mistede livet i 2009 på Air France flyet som forulykkede på vej fra Brasil til Paris. 

RIP kæreste Christiane

Efter et stykke ti, hvor jeg både behandlede spædbørn og underviste i ikonmaling, forstod jeg at jeg skulle vælge.  Jeg bad om hjælp til at finde ud af hvad jeg skulle gøre.  Det gik helt af sig selv.  Pludselig var min afalebog med  spædbørnbehandling nærmest tom - men mine kurser i ikonmaling havde venteliste!  Det var en meget nem beslutning så.  Jeg droppede spædbørnene og valgte ikonerne. Jeg var aldrig i tvivl om mit valg.

Fortsættelse følger

20 års jubilæum II - min plan.

 Der blev et meget skarp skel før og efter diagnose og operationer. I foråret 2002, købte vi hus i Tisvildeleje, et funkishus fra 30’erne, som skulle gennemgå en grundig renovering.  Som bestilt var huset  færdig til indflytning den dag jeg blev opereret gang nr. 2. Så når jeg kom hjem fra hospitalet havde familien sørget for flytning! Jeg kom hjem til et nyt hus, hvor alle møbler var på plads, alt i køkken og bad, kælder og førstesal - jamen de havde haft travlt… og der var faktisk ikke ret mange ting jeg selv synes jeg skulle ændre på. Hvor var det bare en glædens dag!

Hospitalets plan

Denne plan gik kort fortalt ud på at jeg skulle have 23 strålebehandlinger.  Der var for lang ventetid på Herlev, så man foreslog mig at det skulle foregå i Hamborg  i stedet for, 5 gange om ugen, fri til hjemrejse i weekenden, og så tilbage igen.  Det lød alt for besværligt, så jeg ville heller vente til der var plads på Herlev. Der var over en måneds ventetid, men så kunne jeg nyde vort nye hus, stranden og havet og skoven lige udenfor døren!!

Strålingen gik som denslags gør. Ikke specielt sjovt sted at være. Jeg blev slemt forbrændt på brystbenet og under brystet, men det var jo småting alt taget i betragtning! Talkum og aloevera hjalp noget, tiden hjalp mest.  Når dette kapitel var overstået, skulle jeg i gang med antihormoner, og jeg var nu tilknyttet Hillerød hospitals onkologiske afdeling.Man har et fuldstændig fastlagt skema over hvordan sådan en efterbehandling skal foregå, alt efter knudens størrelse og dysplasigrad (hvilket stadie kræften var på) og spredning.  Jeg var over overgangsalderen, og siden kræftformen var østrogenpåvirkelig, var det jo en fordel.  Men altså: antihormoner, dvs. Tamoxifen i 5 år. Fem!! Ok - jeg gjorde som de sagde - i hvertfald for et stykke tid.

Min plan

Min egen plan gik som jeg skrev tidligere, at finde alt detr gode jeg kunne gøre for mig selv.  Jeg var klar  over nu, at jeg i hele mit liv havde sørget for at alle andre havde det godt, fra famile og venner til passagererne ombord på SAS fly hvor jeg jo havde tilbragt 27 år af mit liv. Det første jeg gjorde var at melde mig til et hold med meditation og yoga på Svanecentret her i Tisvildeleje. Samtidig med det startede jeg også et forløb med Nordlysmassage, 12 + 1,en  healingmassageform kombineret med selvudvikling, det foregik også på Svanecentret med Pernille Kondo.

Jeg fik akupunkturbehandling i nogle få måneder en gang om ugen, for at styrke min krop, og jeg fik lagt en kostplan hos Horneman-Thielcke Klinikken.  Anne-Grete sørgede også for at jeg fik de rigtige kosttilskud med vitaminer og mineraler, så jeg var fyldt op på alle mulige måder.  Kostplanen blev lagt efter min + - balance, og jeg fulgte den slavisk i et par år.

Jeg deltog i et forløb i Kræftens bekæmpelse, kaldet stifinderdage. I forløbet indgik også meditation. En af dagene skulle vi tegne vor oplevelse, og jeg husker så godt min modstand på det.  Jeg som ikke kunne tegne! Men jeg gjorde det - og det blev til denne tegning:

Lige præcis den tegning blev afgørende for resten af mit mit liv.  Jeg sidder i meditation, med Kristus bagved mig, over mit hoved en smuk elipseformet “regnbue”/aura. Med min tegning kom denne smukke sang: 

Bred dina vida vingar 
O Jesus over mig 
Och låt mig stilla vila 
I ve och väl hos dig…

https://youtu.be/_21AfBmKxbQ

Findes der tilfældigheder?

Denne tegning viste jeg til Pernille Kondo, hun mente det lignede en moderne ikon.  Ikon tænkte jeg, hvad er det egentlig?  Omtrent på samme tid havde jeg blandt mange andre, en drøm om at en som hed Abraham skulle hjælpe mig. Jeg vidste ikke med hvad.  Nogle få dage efter den drøm, kom der et brev til mig fra Nordlyscenteret i Silkeborg. Det var en invitation til at deltage i et kursus i ikonmaling.  Undervisningen var ved Søster Abraham! Det var jo en klokkeklar besked om at det var noget jeg skulle deltage i.  5 dages undervisning i ikonmaling. Det var som at komme hjem.

Fortsættelse følger.

20 års jubilæum - del I

 I rigtig lang tid har jeg været i tvivl om jeg skulle skrive dette blogindlæg.  Og jeg har udsat det, igen og igen.  Jeg har ikke været helt sikker på om det har nogen værdi i virkeligheden, eller om det har nogen interesse.  Men som I kan se, så besluttede jeg mig for at skrive dette indlæg. Det jubilæum fejrer jeg i år, fordi det nu er 20 år siden jeg fik diagnosen brystkræft. 20 år er lang tid. Om jeg den gang troede på jeg skulle leve 20 år efter? Det kan jeg ikke svare på.  Jeg tænkte simpelthen ikke så langt frem i tiden!

Beskeden

Den dag jeg skulle have svar på hospitalet var Pernille med mig, og vi var ved rigtig godt mod, men et sted i mig vidste, at den lille kul jeg kunne mærke, nok var brystkræft. Men når ordene var sagt - og de hang der i luften - så var jeg som frosset, og uendelig trist.  Jeg husker det som var det i går. Alt gik stærkt, få dages ventetid til operation, dagene var fyldt op med forberedelse, fysisk og psykisk. Knuden var lille, så jeg ville få en brystbevarende operation.  De ville lave en skildvagtsoperation, dvs. at jeg fik kontrastvæske, så man kunne se hvilke lymfekirtler som lå lige efter knuden, altså hvor den ville sprede si, altså  hvis kræften havde spredt sig.  Det er jo rigtig smart,  så kunne de fjerne de kirtler lige med det samme under operationen.

Operationen

Alt gik godt. ingen spredning til de 3 lymfekirtler som blev fjernet. Men alas; 10 dage efter kom beskeden om at der alligevel var spredning, og jeg skulle opereres igen.  Det blev jeg 14 dage efter, og det gik også godt. 23 kirtler fjernet, som senere viste sig at være raske - alle sammen!!

Livet efter...

Det slog mig næsten ud, at jeg skulle opereres igen.  Men så var det at jeg virkelig vågnede op.  Jeg vandrede rundt nede på engen i Annisse og græd, og råbte og bad til Gud. Som jeg sagde til Ham, Gud altså, jeg har altid troet på dig men ikke rigtigt haft brug for dig.  Nu må du vise du er der, for nu har jeg brug for dig! Jeg blev fuldstændig klar lige der, efter min samtale med Gud.  Jeg besluttede at tage ansvaret for mig selv, og finde ud af hvad jeg skulle stille op. Forude ventede 26 strålebehandlinger og 5 år med antihormoner..

Jeg lavede en liste over alle de gode ting jeg ville gøre for mig selv. Den var lang den liste! Yoga, meditation, akupunktur,  kostomlægning og massage. Tanken om at jeg fra nu af, hver morgen skulle vågne op, og så komme i tanker om at jeg havde kræft, var ikke rar.  At jeg hver morgen skulle vågne op og tro at jeg nok skulle dø af det.  Det fik mig til at beslutte, at sådan skulle det ikke være.  Jeg blev nødt til at finde en måde at bekæmpe min frygt og angsten for at dø. 

Hvor skal min hjælp komme fra?

Min hjælp kom i mange forklædninger og ad mange veje.  Men den kom!  Først kom den fra min (afdøde) mor, som kom til mig i en meditation med en besked.  Hun kom gående mod mig nede på stranden hvor jeg sad, smilende med denne besked: "De skal ikke bekymre dig om dagen i morgen Anne-Marie". Det var det hele.  Jeg syntes jeg kendte ordene, gik hjem og fandt min bibel (fra søndagsskolen i Tabernaklet) med akkurat det vers selvfølgelig.

Når jeg nu havde fat i Biblen, tænkte jeg at jeg ville finde min fars yndlingssalme, noget med.. hvor skal min hjælp komme fra... og fandt Salme 121. 

121 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 2 Fra Herren kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 3 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 4 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 5 Herren er den, som bevarer dig, Herren er din Skygge ved din højre; 6 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 7 Herren bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 8 Herren bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid!

Så min Gud, min mor og min far var med mig, og min frygt den fortog sig! Jeg kunne vågne op om morgenen og være glad, jeg havde en opgave foran mig som jeg gik ind i med liv og sjæl - og det er helt sandt! Jeg havde en plan og den fulgte jeg. 

Planen i al sin enkelthed var at sige ja til livet - og det, det måtte indebære. Jeg havde fået en gave.

Fortsættelse følger...

  

Tak til Dig som inspirerer mit sind

 Jeg har forberedt to lerreder, 50 x 70 cm.  Det er en meget stor dimension i min verden.  De er begge malet knald røde i bunden, og så ventede jeg. bare på hvad der skulle ske med dem.

Det ved jeg nu.

Den første jeg gik i gang med blev en Kristus, som stille og rolig viste sig undervejs i processen. De af jer som har været på kursus her hos mig ved, at jeg undervejs "snakker" med mine ikoner, det er noget som kommer helt naturligt.  Sådan også med denne Kristus. Der er blevet rettet og fortalt og givet anvisninger undervejs.  Dette er det foreløbige resultat.

Jeg ville så gerne skive en tak og vise min kærlighed, men jeg har ikke rigtig ord for det - eller de rigtige ord... Men som du kan læse her nedenfor - blev disse ord givet til mig!

Forlaget Lemuelbooks har nettop udgivet en ny bok: Sufi-Perler, af Hazrat Inayat Khan, oversat til dansk af Erik Stinus ((1934-2009). Lars Muhl havde lavet et opslag på Facebook om  bogen, som han har skrevet forordet til.  Jeg bestilte den med det samme og fik den leveret 2 dage efter. 

Lars Muhl skriver på bagsiden:

    

"Denne lille perle af en bog er svaret på enhver pilgrims og ethvert søgende menneskes bøn. Og det af den simple grund, at dens ord taler så rent til hjertet, at selv det mest forhærdede hjerte må kapitulere overfor dens stille kraft."

Bogen indeholder Khans universelle sufi-budskab, delt op i tre hovedafsnit: Gayan, som betyder sang, Vadan Guddommelig Symfoni, og Nirtan Sjælens Dans. Teksterne er  også klacificeretyderligere i f.eks. Alapa, Improvisation, Boula - Sangtekst,  og Gayatri - Hellige sange, bønner.

Efter at have læst Lars Muhls forord, slog jeg vilkårlig op i bogen.  Jeg blev nærmest lammet...

På side 190 stod de ord, som jeg ønskede jeg havde været i stand til at formulere, men ikke har været i stand til:

Du som inspirerer mit sind, du som vederkvæger mit hjerte, du som helbreder min ånd, 

 Din nærhed løfter mig fra jord til himmel, 

 Dine ord strømmer som den hellige flod, 

 Din tanke vælder frem som en guddommelig kilde, 

Dine nænsomme følelser vækker sympatien i mit hjerte 

 Elskede læremester, selve dit væsen er tilgivelse. 

 Dit gennemtrængende blik spreder tvivlens og frygtens skyer; 

 Al uvidenhed svinder bort i din lysende nærhed; 

 Et nyt håb tændes i mit hjerte, når jeg indånder din fredfyldte atmosfære. 

 O inspirerende Vejleder på livets forvirrede stier, 

 Hos dig modtager jeg velsignelser i overflod.

AMEN

Bogen kan bestilles hos lemuelbooks.dk

                 

Kærlighed er: at slippe frygten

Hvis jeg ønsker fred, interesserer jeg 

mig kun for at give. Jeg skal ikke prøve på at opnå noget, eller tænke på hvorfor jeg ikke opnår det. For at 

opnå fred i dit sind kan du gøre følgende: 

Læg al din opmærksomhed i at give, og hav ikke noget ønske om at skulle få noget fra eller ændre  en anden person.

For en gangs skyld - et nytårsfortsæt...

 

De sidste mange dage har jeg vågnet om natten med en følelse af vrede - ikke engang en lille vrede - men en stor.  Jeg har brugt dagene til at finde ind til hvorfra denne vrede stammer, og tænker jeg har svaret.

Det handler om følelsen af at friheden og glæden syntes at være fjernet, og ikke kun handler det om mig, det handler om mine nærmeste, familie og venner, det handler om mit nærmiljø  min kommune, det handler om Danmark, det handler om europa og det handler om hele verden! Det er store kræfter som er på spil.

Men hvad er det som har ændret sig? Det ser ud som om det er en massepsykose, frygten og vreden har fået overtaget.  Jeg er glad for at jeg har forstået det er det,som sker i mig og omkring mig.  Så er der nemlig en mulighed for at gøre noget ved det.  Jeg er godt klar over jeg ikke kan ændre på ret meget udenfor mig selv. Men det er heller ikke nødvendig.  Men jeg kan ændre på mine handlingsmønstre og mine egne tanker og måden jeg ser verden på.  

Jeg blev fanget i dette Corona spil, jeg tog hurtigt beslutningen om at IKKE ville vaccineres, jeg ville IKKE være bange for at blive smittet og jeg tog mine egne forholdsregler. Det er også gået rigtigt godt, i november 2021 blev jeg testet positiv, med en forholdsvist mildt sygdomsforløb og nu er jeg stort set som før.  Dog har jeg lagt mærke til at min glæde, min glæde ved livet, ved naturen ved alt og ingenting er dæmpet en hel del.  Hvad sker der? Ja, jeg er blevet voldsomt påvirket af den energi som er i hele vort samfund; angsten for sygdom og død, angsten for frihedsberøvelse, der er angst og vrede i begge "lejre", og jeg er blevet påvirket af det hele. Jeg har simpelthen ikke været vågen nok.  Det blev jeg klar over den nat hvor vreden var størst! VÅGN OP!

Så nu er jeg vågen, helt vågen. Jeg har for en gangs skyld lavet et nytårsfortsæt. 

    Intet kan forstyrre min glæde og fred

Tænk jeg havde glemt det, midt i dette cirkus, og jeg var blevet en aktiv deltager. Nej, jeg vil ikke lade noget forstyrre min glæde.  Jeg er herre over mine tanker, jeg bestemmer. Så nu handler det om både at våre meget årvågen overfor det som foregår i mit sind, men sandelig også udenfor.  Det handler nu for mig om at jeg IKKE hele tiden synes jeg skal opdateres om de nyeste "afsløringer" om det jeg anser som Covid-løgnen, eller om antal smittede osv.osv.  Det er helt og aldeles unødvendigt.  Det er slut med Twitter opdateringer, og nyheder.  Det er alt sammen bare gentagelser i forskellige forklædninger.

Jeg vil leve i GLÆDE.  Det kan jeg, uafhængigt af smittetal og antal personer i respirator.  Nu skal jeg virkelig igen tage fat på og finde det som gør mig glad igen. Tænk at jeg kunne glemme? Jeg har slet ikke fået malet så meget som jeg plejer, ikke øvet mig i øjne og nye folder, mine daglige gåture er blevet kortere, (det er muligvis pga. at jeg lå lidt for længe med feber) kort sagt har jeg ladet mig påvirke i ALT, ALT for høj grad af verden omkring mig, og glemt at holde fast i mig Selv.

 Det har været en gave at jeg fik taget mig sammen til at lave en ny omgang af "mine" mirakelkort.  Er det ikke helt vildt skønt, at nettop i dag skal jeg i gang med kort nr. 15 som lyder sådan her:

I mig findes et sted uberørt af verden.

" I mig findes et sted hvor jeg kan beslutte mig for fred. I mig findes en beslutningstager.  Hwer er vejen til mit højeste Selv, evigt og uforanderligt og kun kærlighed og fred.  I alle situationer og til alle tider kan jeg finde det sted hvor freden og glæden er.  I dag vil jeg minde mig selv om at: I mig findes et sted uberørt af verden".

Tak kære Gud for mit liv, tak for at jeg er blevet mindet om at jeg selv er herre over mine tanker og mit liv. 

I nat starter et nyt år.  Et år i glæde og fred venter os alle - hvis det er det vi vælger.

Godt nyt år!

Kærligste hilsner

Anne-Marie

Det Hellige Forhold

“Jesus does not exist in my relationship with you. He exists in my mind. The holy relationship is not my relationship with you with bells going and angels singing. The holy relationship is my joining with Jesus in my mind. Once I am with him, all my relationships become holy." ~ Ken Wapnick

Sommerens skytsengel

Efter utallige forsøg med at tegne den nye skytsengel, er jeg nu kommet så langt at jeg er klar til at "prøvemale" den skytsengel, som deltagerne på ikonkurset i juli skal male.

Foreløbig er jeg kun lige begyndt - jeg tænker det bliver godt.

Skytsengel

Jeg poster det her på denne min blog, siden jeg fortiden har problemer min min hjemmeside www.ikonmaling.dk.  Jeg er ikke helt klar over hvad problemet er - det er forhåbentligvis forbigående...

Ikkonen skal males i tetrachrome, dvs. jeg bruger kun fire farver, og det er titanium hvis, engelsk rød, oxydgul og mars sort.

Nu vil jeg ud for at nyde det gode vejr, galleriet har jo haft åbent i dag lørdag, som altid fra 13-16.

God weekend!!

En helt igennem ny tid

 Det ser ud til at den forandring der skete i foråret på næsten alle områder vil vare ved. En permanent forandring!  Jeg ser på forandringen med positive  øjne, og jeg ser forbedringer som jeg håber bliver varige.

Når det drejer sig om mit eget lille område, som jo er ikonmaling og undervisning bliver tingene ikke som de har været de sidste mange år.  Jeg vil fremover ikke tilbyde så mange kurser som jeg har gjort før, og foreløbig bliver der heller ikke holdundervisning som tidligere. i løbet af foråret og sommeren har jeg haft hold med kun to deltagere og en hel del eneundervisning - og det har passet mig ganske fortræffeligt.

Holdet i november, hvor vi skal male "Den Samaritanske Kvinde ved Brønden" opretholdes, men det bliver med kun to deltagere.

Når det drejer sig om undervisning i 2021 vil det foreløbig kun foregå som eneundervisnig til kr. 5000  for 5 dage, eller undervisning med to deltagere til kr. 4000 pr. person for 5 dage, inklusive alle materialer. Fordelen er at man selv kan vælge de datoer som passer!

Er du interesseret i at høre nærmere er du velkommen til at kontakte mig!

I efterårsferien fra den 10.10 og ugen ud, vil der i galleriet være udstilling med den svenske kunstner og forfatter Marie Ek Lipanovska,  Marie viser sin nye billeder med afset i den kristne tro.

Fernisering med foredrag bliver den 10.10 kl. 13.00 - 16.00. ( kun 10 besøgende ad gangen). Udstillingen er åben i efterårsferien hver dag fra 13.00-16.00.

På gensyn i Tisvildeleje!!

Eneundervisning i ikonmaling!

Den almindelige holdundervisning, som jeg har lavet i årevis, duger ikke i disse corona tider. Jeg har besluttet mig for for at tilbyde eneundervisning i løbet af foråret og frem til sommerferien – og muligvis også videre. Tiden vil vise.

Prisen vil være den samme som for holdundervisning, kr. 2750.

Kontakt mig hvis du skulle være interesseret i det, eller vil høre lidt mere! (Ugerne 20, og 24 er optaget.)

Tlf. 40106630 eller email

May God Bless You - Lars Muhl

From the danish poet, musician, author, healer... - Lars Muhl:

Please fell free to share it with everybody.

This is our blessing to ALL human beings everywhere. If we want to, we can heal ourselves and each other.

Let's forget our differences and concentrate on the Power within that unite us in love and forgiveness.

We are human beings, and we were meant to be dancers, poets, singers, lovers, storytellers, prophets and healers.

May God bless youand your loved ones.May His light shineon you always.

’Cause there’s a light that shines foreverhidden deep within our hearts.And every breath we take is sacredFeel its presence in this now!

May God bless youand your loved ones.May His light shineon you always.

And there’s a song that sounds foreverall the way through space and time.Hear it calling, feel it fallingFrom your heart right into mine!

May God bless youand your loved ones.May His light shineon you always.

Malkoota, HallelujahAhava, Hallelujah.Malkoota, HallelujaAhava, Hallelujah.

Online undervisning

Jeg er tidligere- og nu igen blevet opfordret til at undervise online.  Det har jeg overhovedet ikke været interesseret i.  Men så, med et  - er situationen for os alle blevet en anden. Derfor har jeg nu fået ideen til at lave en serie videoer, hvor jeg vil vise alle trin i frembringelsen af en ikon. Det er gratis at følge med...
Ærkeenglen Rafael stod aller først - selvfølgelig, det er den engel der skal males, helbredelsens og healingens engel.
Rafael betyder ” Gud har helbredt.” 
Rafael er menneskehedens vogter. Det betyder at han oftest hjælper til både når vi healer os selv, men også hjælper de mennesker der healer andre. Han fungerer her oftest, som så mange af englene, som en slags transformator -“energibro” hvor energien kan flyde til os mennesker i forhold til de dimensioner som energien kommer fra.
Rafael karakteriseres ofte som en engel, der er stærkt knyttet til alle de skytsengle som omgiver os.
Jeg er allerede gået i gang med at tegne Rafael.  Når tegningen er færdig vil jeg starte med at male, og optage processen på video.
Hvis du vil være med i en fælles appel til ærkeenglen Rafael, så er det en god ide at følge min blog, tilmeld dig ved at "rulle" helt nederst  på forsiden nederst på dette link:
http://www.ikonmaling.dk
 På den måde vil du få besked i din mail når jeg poster den første, og efterfølgende videoer.

Indledende øvelser - ærkeenglen Rafael

Mangler du en plade at male på kan du købe en "prøveplade" i birketræsfiner som er gessobehandlet.  Du skal selv slibe den - prisen er kr 100 + forsendelse. Send mig en mail hvis du vil bestille sådan en.
De rigtig gode lindetræsplader kan du købe her i min lille butik..
Jeg glæder mig til at være sammen med dig i denne process.
Velkommen!

Bed for os Rafael !

ALT - bliver skiftet ud - ser det ud til...

Det er nu 1 år siden vi flyttede fra vort hus på Dyrekærskellet i Tisvildeleje- for at bo midlertidigt i Rågeleje.  Denne midlertidiige bopælhar vi haft nu i 1 år.  Vi har været super heldige med dette lejemål, lejen er lav, vi kan bo så længe vi vil og sidst men ikke mindst har vi nogle virkeligt dejlige naboer. Vi vil savne dem når vi flytter om nogle måneder.

Nu begynder vores hus at tage form. Det er nu det begynder at rykke!
I næste uge sker der virkelig meget. Elektrikeren kommer for første gang, og VVS manden kommer for at sætte varme på.  Det indebærer også at vi nu endelig skal tage stilling til hvor alle kontakter og el stik skal placeres.  Det kan jeg godt begynde at svede lidt over. Beslutninger, beslutninger.  Det er jeg vist ikke så god til alligevel. Vi har  taget virkelig mange beslutninger, og nu kommer det sidste seje træk... og om ikke så længe kommer maleren også på banen, altså den indvendige maler. Udvendig må vi vente til der bliver varmt i vejret dvs april-maj.
Vi har fået et super fint forslag til ny anlæggelse af haven, men når det kommer til stykket, er jeg lidt en kylling, (eller meget).  Jeg kan godt li det er lidt vildt og ikke for friseret, så jeg har svært ved at skulle gi grønt lys til at skrælle jorden væk og plante helt nyt.  Det går ikke.. Vi får tage et skridt ad gangen.  Foreløbig har vi fundet ud af indkørslen og indgangspartiet.  Resten må komme hen ad vejen.
På lørdag kommer skovfolkene igen.  Der er en kæmpestor silkefyr som skal væk.  jeg kan godt se at den jo tager alt for meget lys, og skygger på vore solpaneler, det er i alle fald ikke hensigtsmæssigt.  Den har været beskåret for nogle år siden kan vi se, det bliver sjældent pænt.  Der er heldigvis en masse andre træer tilbage...

Et så stort skift som vi nu er i gang med er ganske afslørende, hvis man, som jeg observerer indad, tanker og følelser.  Jeg synes selv jeg er god til at bevare min ro, selv i stormvejr, men ser nu at der er enkelte ting jeg ligsom har holdt skjult for mig selv.  Bl.a. det at jeg i bund og grund er perfektionist.  Er tingene ikke helt som jeg synes, bliver jeg urolig.  Tag nu f.eks. haven.  Den ligner nu er frygtelig rod, fordi noget jord er gravet væk langs med huset, der ligger materialer og "roder" næsten alle vegne, og jeg vil jo så gerne have det pænt og ryddeligt og blomstrende og smukt! Det er det bare ikke - overhovedet. Jeg vil også gerne at det HURTIGT bliver et glansbillede igen - det kan bare ikke lade sig gøre.  Og så mærker jeg denne uro - tydeligt!
Heldigvis er det også sådan at jeg ved at jeg kan bede om hjælp til at se på min uro, og så kan jeg med fordel gentage lektionen fra Et Kursus i Mirakler for nogle dage siden, nemlig lektion 34: 

Jeg kan se fred i stedet for dette

Jeg kan vælge at erstatte følelsen af uro og bekymring  med fred.  Jeg afsætter nogle minutter,, lukker øjnene og gentager for mig selv:

Jeg kan erstatte mine urolige tanker om byggeriet, med fred.

Fred i sindet er et indre anliggende!

Jeg vil tilbringe dagen i dag i fred og kærlighed.