6. feb. 2020

ALT - bliver skiftet ud - ser det ud til...

Det er nu 1 år siden vi flyttede fra vort hus på Dyrekærskellet i Tisvildeleje- for at bo midlertidigt i Rågeleje.  Denne midlertidiige bopælhar vi haft nu i 1 år.  Vi har været super heldige med dette lejemål, lejen er lav, vi kan bo så længe vi vil og sidst men ikke mindst har vi nogle virkeligt dejlige naboer. Vi vil savne dem når vi flytter om nogle måneder.


Nu begynder vores hus at tage form. Det er nu det begynder at rykke!
I næste uge sker der virkelig meget. Elektrikeren kommer for første gang, og VVS manden kommer for at sætte varme på.  Det indebærer også at vi nu endelig skal tage stilling til hvor alle kontakter og el stik skal placeres.  Det kan jeg godt begynde at svede lidt over. Beslutninger, beslutninger.  Det er jeg vist ikke så god til alligevel. Vi har  taget virkelig mange beslutninger, og nu kommer det sidste seje træk... og om ikke så længe kommer maleren også på banen, altså den indvendige maler. Udvendig må vi vente til der bliver varmt i vejret dvs april-maj.
Vi har fået et super fint forslag til ny anlæggelse af haven, men når det kommer til stykket, er jeg lidt en kylling, (eller meget).  Jeg kan godt li det er lidt vildt og ikke for friseret, så jeg har svært ved at skulle gi grønt lys til at skrælle jorden væk og plante helt nyt.  Det går ikke.. Vi får tage et skridt ad gangen.  Foreløbig har vi fundet ud af indkørslen og indgangspartiet.  Resten må komme hen ad vejen.
På lørdag kommer skovfolkene igen.  Der er en kæmpestor silkefyr som skal væk.  jeg kan godt se at den jo tager alt for meget lys, og skygger på vore solpaneler, det er i alle fald ikke hensigtsmæssigt.  Den har været beskåret for nogle år siden kan vi se, det bliver sjældent pænt.  Der er heldigvis en masse andre træer tilbage...

Et så stort skift som vi nu er i gang med er ganske afslørende, hvis man, som jeg observerer indad, tanker og følelser.  Jeg synes selv jeg er god til at bevare min ro, selv i stormvejr, men ser nu at der er enkelte ting jeg ligsom har holdt skjult for mig selv.  Bl.a. det at jeg i bund og grund er perfektionist.  Er tingene ikke helt som jeg synes, bliver jeg urolig.  Tag nu f.eks. haven.  Den ligner nu er frygtelig rod, fordi noget jord er gravet væk langs med huset, der ligger materialer og "roder" næsten alle vegne, og jeg vil jo så gerne have det pænt og ryddeligt og blomstrende og smukt! Det er det bare ikke - overhovedet. Jeg vil også gerne at det HURTIGT bliver et glansbillede igen - det kan bare ikke lade sig gøre.  Og så mærker jeg denne uro - tydeligt!
Heldigvis er det også sådan at jeg ved at jeg kan bede om hjælp til at se på min uro, og så kan jeg med fordel gentage lektionen fra Et Kursus i Mirakler for nogle dage siden, nemlig lektion 34: 

Jeg kan se fred i stedet for dette

Jeg kan vælge at erstatte følelsen af uro og bekymring  med fred.  Jeg afsætter nogle minutter,, lukker øjnene og gentager for mig selv:

Jeg kan erstatte mine urolige tanker om byggeriet, med fred.


Fred i sindet er et indre anliggende!

Jeg vil tilbringe dagen i dag i fred og kærlighed.






1 kommentar:

Ilse sagde ...

Ja, store og små omskiftelser og uro af enhver art giver os mulighed for at kigge indad og vælge fred og glæde. Enhver situation rummer i sig valget af sandhed som mål og formål. Det er en spændende periode af omskiftelser, du og I befinder jer i med mange muligheder for at lære det, som du ikke har lært endnu. Jeg kender det jo så vældig godt fra mig selv og mit liv, uanset hvordan en situation synes at være.

Perfektionisme er dybest set frygt og intet andet, siger hende, der endnu ikke helt har sluppet sin egen perfektionisme. ;-)

"Forvent kun det godt" sagde den indre stille stemme til mig for år tilbage. Det øver jeg mig i at huske.