Tilgivelse - oversat fra "Take me to Truth"

Tilgivelse

Oversat fra ”Take me to Truth” af Nouk Sanchez og Tomas Vieira, med tilladelse…

Tilgivelse er muligvis den mest værdifulde gave vi overhovedet kan bruge til at transformere vore specielle forhold til Hellige forhold.

Virkelig tilgivelse har en fuldstændig forskellig mening fra den konventionelle form for tilgivelse vi kender.

Problemet med den form for tilgivelse vi (egoet) bruger er at den uundgåelig beskylder den som skal tilgives for synd og dermed gør den virkelig; og så ved tilgivelsen sætter man sig I et bedre lys ved at blive opfattet som et hjælpeløs og uskyldigt offer. Egoet skiller og dømmer.  Dette er egoets tilgivelse.

Quantum Tilgivelse bliver brugt af Gary Renard (Gud ER) til at beskrive den enormt transformative oplevelse af den nye slags tilgivelse.  Denne form for tilgivelse er en mirakuløs dynamik med Helligåndens Kraft i sig.  Hvis der findes en ting som kan opløse mange års smertefulde forhold og straks bringe os i en permanent tilstand af Enhed – ja så er det Sand Tilgivelse.

Når vi praktiserer Sand Tilgivelse husker vi at der kun findes to mulige svar i vor virkelighed: Kærlighed og råbet om kærlighed.  Råb om kærlighed viser sig som regel udad som dømmende og angribende.  Quantum el. Sand Tilgivelse ses bagom ego illusionen og erkender den eneste virkelighed, at den såkaldte synd er et råb om kærlighed og som sådant fortjener et kærligt svar.  Men det betyder at man i første omgang erkender at der ikke er begået nogen synd, der findes ingen synd – kun fejl begået i egoets sind.  Løsningen er ikke at forstærke fejlen ved at gøre den sand, det er at overse fejlen og spørge Helligånden om at stå mellem os og de fantasier af fordømmelse som vort ego måtte have.

Hvis din partner eller nogen anden dømmer dig, husk denne vigtige Sandhed: enhver fordømmelse eller dom du reagerer på er altid din egen dom over dig selv som bliver reflekteret tilbage til dig gennem an andens angreb.  Hvis du kan overse denne ego fejl i den anden person, er du i Sandhed, og tilgiver og helbreder din egen underbevidste synd.  Når du med rette ser den anden persons dom som kun et råb om kærlighed, ja så helbredes din egen ubevidste skyld SAMT den der angriber.  Og hvis vi kan sætte vort ego til side for et øjeblik vil vi være i stand til at se i et glimt at der i virkeligheden ikke er nogen andet, vi er ET.

Det er her vi kan kalde på det dyrebare NU.  Det kræves af os at vi bevidst VIL fred og klarhed blandt vrede og utilfredshed.  I dette vigtige øjeblik, bed om at få træde til side fra alle fortidige følelser, tanker og tro, og ønsk at se denne person fuldstændig fri for fortid.  Se denne person på ny, uden fejltagelser.  Fokuser så på Fred, Kærlighed og total forbindelse med hinanden.  I dette øjeblik, når du ser den anden person uden fordømmelse, så er du også blevet fri for de mange lag af fordømmelse..  Din gave i dette øjeblik sætter jer begge fri - for altid.

Dette forhold er givet os for at lære tilgivelse.  Det er et personligt klasseværelse hvor vi finder daglige muligheder for at lære den lektie der er til os og til sidst bestå eksamen. Vi skal hele vejen huske vort mål som er fred – specielt når vi bliver fristet til at agere ukærlige, føle sig angrebet, angribe igen osv.  Når vi er klar over dette ser vi også at enhver frustrerende ting vi oplever faktisk aldrig er hvad den giver sig ud for at være.  Derimod giver den os muligheden for at genfortolke fejl og vælge glæde og fred i stedet for, fordi i Sandhed afhænger vor lykke og frihed på at se ethvert angreb som en mulighed til at tilgive.

Ved at praktisere quatum tilgivelse lærer vi at overse ego reaktioner i andre og det betyder at du dyrker evnen til at se lige gennem det skrøbelige gennemsigtige, illusoriske selv.  Dette betyder at du lærer ikke at tage ting personligt, for ved at gøre det, involverer du dit eget ego og ikke Helligånden som den identitet der skal være ansvarlig for at forstå situationen. Husk, der er ingen orden af illusioner og derfor er det en lige stor fejl at blive fornærmet som at angribe el. fordømme.

Hvis vi er besluttet på at aflære egoet, er quantum tilgivelse den hurtigste vej til frihed.  Hvis vi har en speciel person vi kan agere med – giver det os en unik mulighed for at praktisere tilgivelse. Vi kan blive givet mangfoldige muligheder for at tilgive- men vi bliver også udfordret af en fælles frustration.  Vi kan tilbyde tilgivelse ved at overse den andens fejl, men vi FØLER os ikke tilgivende.  Først føles det som en mekanisk proces, som sker i sindet med den hensigt at tilgive. Men husk det er en beslutning taget med Helligånden, som måske kan eller måske ikke kan indebære følelsen af tilgivelse.  Nogle gange tilbyder vi tilgivelse for en andens åbenlyse angreb, føler os fri som en konsekvens, men senere vender vreden og såretheden tilbage. Så kan vi tænke at den tilgivelse vi gav ikke virkede.  Jo – det gør den – det gør den altid!  Når lag på lag af vrede og sårethed kommer frem, kan vi bare overgive dem til Helligånden.  Vor bevidste hensigt at overse fejl er en kontinuerlig proces og i begyndelsen bliver vi måske nødt til at lade som om – indtil det virker. (Fake it till you make it).  Vær sikker på at dit tilbud om quantum tilgivelse altid virker.  Du føler det måske ikke sådan lige der, men dens mirakuløse gevinster vil vise sig som du lærer at stole på selve processen.

Kurs i ikonmaling

5 dagers intenst arbejde med at male  Ærkeenglen Gabriel er overstået.  Nu er køkkenet ryddet igen og her er alt tilbage som det plejer.
Det har været 5 dage fyldt med fred og glæde og et intenst samvær. Denne gang var det 5 norske kvinder som havde taget vejen helt il Danmark for at male ikoner.
Her har været tale om en helt speciel form for synkronisitet, alle har fulgtes ad og arbejdet med næsten akkurat samme hastighed og med  samme farvevalg (bortset fra Reiduns kant) :))
Hver eneste dag har vi nået lige præcis det jeg havde forestillet mig - og den sidste dag var vi færdige ca. 1 time før "tid".  
Det har været dejligt at starte hver morgen med den lille meditation og bøn - en usædvanlig givende måde at starte  dagen på.  Nu vil jeg savne jeres selskab i min morgenmeditation...
Det er en stor glæde at undervise  ivrige kursister - som er så lydhøre.  Resultatet taler også for sig selv.
5 meget smukke ikoner, harmoniske i farvevalg og malet med hjertet.

Må ikonerne for altid minde beskueren om Guds Kærlighed til os alle - til alle tider.

Til lykke til hver og en af jer med den nye smukke ikon!

På gensyn i Skien til juni!

Jeg ønsker mig Guds Fred.

Hva er Guds fred egentlig mon tro?  Jeg forestiller mig en fred som ikke kan la sig forstyrre overhovedet - av noe som helst og som varer evig. I et Kursus i Mirakler står der at det er en fred som ikke er av denne verden.
Den opnås når jeg ikke lengre ser eller er i fortid eller framtid.
"Fortiden glir bare bort, og i dens sted er evigvarende stillhet....Stillheten har utbredt seg for å dekke alt".
Ok det er greit.  Nå vet jeg det - det er det jeg vil ha.  Men HVORDAN, HVORDAN?

Ja, lengre ned i teksten i sps. 20 i Håndbok for Lærere står det heldigvis:

  "Derfor blir tilgivelse en nødvendig forutsetning for å finne Guds fred".
Der er det igjen - TILGIVELSE.  Det er det eneste jeg behøver tenke på faktisk og koncentrere meg om.

Tilgi mine brødre for det de IKKE har gjort, for uanset deres opførsel, så er andre mennesker ikke problemet; vi er ikke i konflikt med dem, men med oss selv. Det er mine projektioner som skaber opfattelsen.  Som det også står, så repræsenterer det jeg ser kun en konflikt i mitt eget sind, et ytre  bilde av en indre tilstand.
Jeg kan kun komme til mit mål  ved å se på egoet med Jesus og si:  "Jeg ønsker deg ikke mere.  Du løy, og ga meg ikke den fred og lykke du love t meg.  Jeg har kun mottatt smerte og lidelse av deg".  Jeg vil ikke lengre ha egoets fornektelse av sannheten. På denne måten virker tilgivelse: egoet opløses  ved at se på det uten skyld.
Tilgivelse gir plass for fred.  Tilgivelse fjerne mørkets slør og lar Guds fred skinne som den egentlig alltid har gjort.  Det er vår frygt for freden, som forklarer hvorfor det er så vanskelig å gi slipp på å dømme og å oppgi angrepstanker. Det lyder utrolig - at jeg skulle være redd for freden?

Men jeg våger forsøket. Jeg tar simpelthen Jesus i hånden og lar Ham se sammen med mig på alle mine tanker og ord  om fordømmelser av meg selv og alle andre.

Mandag morgen meditation

Kristi ansigt er er det store symbol på tilgivelse.  Det er frelse.  Det er symbolet på den virkelige verden.  Han som ser dette, ser ikke længere verden.  Han er så nær Himmelen som det er mulig å komme udenfor porten.  Men fra denne porten er det ikke mere end et skridt ind.  Det er det sidste skridt.  Og det overlader vi til Gud.

Dette er fra Håndbog for Lærere i Et Kursus i Mirakler, fra Begrebsforklaringer, afsnit 3, Tilgivelse - Kristi Ansigt.

Det er svaret på mit spørgsmål denne morgen: Hvordan skal jeg tilbringe dagen idag?  Min opgave i dag, i morgen, denne uge, år og dette liv er ganske enkelt at se kærlighed og uskyld i alle mine medmennesker.

Og så fik jeg inspiration  til at invitere til  "mandag morgen meditation", som en hjælp og støtte til mig selv og andre som finder glæde og inspiration i fælles meditation...

Mandag morgen kl. 10 i Tisvildeleje.
Første gang bliver mandag den 2. april.

Angsten for at dø...

Hjemme igen efter 10 dages ferie på Gran Canaria.  Gran Canaria? Det som for de fleste står for dase- og badeferie - eller fest og farver og grisefest...
Nej, Gran Canaria er meget mere!  Kører man ind i landet er der et stort bjergmassiv - og der er flere nationalparker og fredede arealer - meget øde og med et utal af stier og vandringsleder. Og der er frem for alt - stille.  I 8 dage har vi vandret området tyndt (næsten) og vi mødte ikke flere end kan tælles på en hånd.  Utroligt!
Og så er der det med at "leve Et Kursus i Mirakler" (igen)...
For cirka et år siden skrev jeg på min blog om en tur til Vietnam og den rædsel jeg oplevede på en tur i bjergene og en meget stejl vej...
Det oplevede jeg så igen  - altså rædslen - denne gang på en lidt anden måde.
PÅ en af vore ture fra Cruz Grande til St. Bartholomé skulle vi over et bjergpas.  Den lille sti ( en camino real)  op over passet var stejl, MEGET stejl... På visse steder så det ud til atstien forsvandt ud i ingenting .. På et tidspunkt måtte jeg kalde på Erik for at han kunne gå tilbage og hjælpe mig.  Så kunne jeg holde fast i hans rygsæk rundt om et lille sving hvor der var en afgrund på flere hundrede meter lige ned. Meget nemt kunne jeg være blevet overmandet af angst - og jeg havde lyst til bare at sætte mig ned og bede om hjælp fra en helikopter til at hente mig.  Ikke turde jeg gå ned, og heller ikke op. Puhh.. Det med at bede om hjælp - det er vel nok vigtigt at kunne! Ikke altid nemt. 
Tænkte på at jeg intet har at frygte og fik fat i den del af mig hvor roen er.  Videre - ikke lade mine tanker køre afsted med mig, frygttanker om at falde ned og dø...
Endelig oppe ved  passet - skønt - så skulle vi så bare nedad. Men et lille blik ud over kanten var nok, hjææælp! Her slyngede en lille sti sig ned af skråningen, i ydersvingen var der flere hundrede meter lige ned!  Nu er det om at tage indersvingen og kikke lige ned på stien og ikke ud til siderne...  Bare jeg havde haft muligheder for at tage skyklapper på!
Rolig nu - ikke lade tankerne få overhånd.  Et skridt ad gangen. Alt er OK - der er intet at frygte.

Her går stien ned til højre for skiltet - ud i intetheden?

Et skridt ad gangen og tiltro - det var løsningen for mig.  Stille og roligt - og ikke lade tankerne få overhånd.  Og tillid.  Tillid til at alt er som det skal være. Tja, er det nødvendigt at sige det gik godt? Min frygt var fuldstændig ubegrundet.  Selvfølgelig skal jeg passe på, det er ikke en vandring man bør foretage i tåget og regnfuldt vejr. Men der er heller ingen grund til at lade ubegrundet frygt tage overhånd!

Det har bare været til så stor en hjælp for mig igen at blive konfronteret med min frygt for at dø. Langsomt vokser min tillid til Gud og min villighed til at overgive mig. 

Det takker jeg for - og jeg takker for mit liv og min glæde ved det.

***

   

Knowledge is timeless...

The questioning mind perceives itself in time, and therefore looks for future answers.  

Knowledge is timeless, because certainty is not questionable.  

You know when you have ceased to ask questions.

***

En ny Camino

På mandag går turen igen ud i det blå...  Sidst år planlagde jeg en vandring på El Camino Frances - men når tiden nærmede sig, blev det klart for mig at det skulle jeg IKKE.  Det med vandring har ligget stille lige siden.
Indtil i lørdags hvor en artikel i Berlingske fanget min interesse.  Det var en beskrivelse af Camino Santiago på Gran Canaria.  Den havde jeg aldrig hørt om.
Inden klokken var 20 om aftenen var alt klappet og klart - dvs. alt indebærer her bestilling af flybiletter til og fra Gran Canaria, sammen med et par gode venner.
Så enkelt kan det være, som om nogen (læs Helligånden) sagde:" Se her: en lille fin vandring i smukke bjerge, ikke for langt og i sol og varme omgivelser."
YES!! Det var jo det jeg skulle.
Skønt at tage afsted uden at vide så forfærdelig meget om noget som helst egentlig. Nu har jeg fundet et overnatningssted de 3 første døgn.  Hvad vi skal derefter vil tiden vise. 
Hele den centrale del af Gran Canaria består af bjerge.  Og der er et utal af afmærkede stier, en del af dem, Camino Real (kongelige stier el. veje).  dvs. stier som den spanske konge engang på 1700-tallet lod belægge med sten så bønderne nemmere kunne komme ned til kysten med sine varer...


Det er sådan det er  når jeg lytter efter og ikke er helt fremme i skoene og tror jeg ved alt om hvad det er jeg skal.
Når jeg lytter - er vejen fra  ide til handling selvfølgelig - og alt foregår  enkelt og uproblematisk. 
Og vi rejser let, kun med håndbagage dvs.  en sæk på ryggen - og så er vi afsted.


Buen Camino!