Friend request from Jesus...

I got a friend request this morning - and I was so happy!  I seem to forget.  I know how much  I want to be His friend - but I tend to forget HE wants to be my friend too!

I have pushed the confirm button.  Now that friendship will last forever!

***


“A decision must be made, and it can be
made now. It is simply this: ‘I will begin.’
And what must we begin? We must try to
be kind now—not appear kind, but be
kind. We must make the effort, no, the
struggle, to be happy now—and not
first gain what we ‘need’ in order to be
happy. We can’t just add the concepts of
kindness and happinessto our life. They
must be our life.”

Hugh Prathner in
Morning Notes:
365 Meditations to Wake You Up

En tåget morgen...

Genså dette foto fra sidst jeg var i Norge i oktober.  En tåget morgen var jeg på vej hjem til Danmark  fra hytta mi på Signebøenfjellet.  En nærmest trollsk stemning over Langevatn.... og stille.
Det er også et foto som får mig til at tænke på DAGEN. At sådan er starten på hver dag.  Jeg ved ikke hvad den bringer - jeg kan ikke se ud i fremtiden og er heller ikke interesseret i det.
Men jeg kan nyde mit liv og min morgen LIGE HER og nu. Uden at bekymre mig om fremtiden.
Det var så smukt den morgen.
Det er så smukt hver eneste morgen - skønt hver morgen synes forskellig...når jeg ser  ud af mit vindue - så kan jeg fylde dagen med lige præcis det jeg holder mest af, og det gør jeg, i glæde og taknemlighed.

***  

Ikonkursus...og min store Maria

Jeg arbejder videre med min store ikon  (ca. 30 x 40 cm)- og bruger membran teknikken som jeg har lært af Aidan Hart.  Alt bliver først malet i forskellige valører af grøn/sort, og så bliver der lagt tynde gennemsigtige lag af bundfarven ovenpå, og herefter starter arbejdet med at lysne og få frem folder og lysere partier......  en langsommelig og dyb proces.
Marias maforion er ikke helt færdig - og det er Jesusbarnets tøj heller ikke.  Det sidste laver jeg når ansigterne er ved at være færdige.  I dag skal jeg arbejde lidt mere med Marias udtryk, og barnets..
Baggrunden tænker jeg skal være mørk blå - muligvis.
Og så er kursusmateriale til det næste kursus som er fra 16.-19. januar sendt ud til deltagerne. Jeg glæder mig til et nyt kursus hvor 3 af de 4 deltagere har været hos mig før - og det bliver et glædeligt gensyn med Janet som kommer helt fra Freiburg..
Besøg min side om ikonmaling og oplysning om kurser: http://www.ikonmaling.dk

***

Nyd denne smukke video med ikoner af Malin Dimov - min næste lærer...

Hjertesang

På fredag skal jeg til hjertesang. Jeg bliver glad bare jeg hører ordet: hjertesang...

Det er en  særlig meditationsaften med spirituel musik, sang og meditation.  Måske er det også noget for dig?

Her er Baunegårdens invitation:

HjerteSang

Vi vil gerne fejre livet sammen med dig ... og derfor inviterer Baunegården til en fantastisk aften med spirituel musik, sang og meditation. Tag på en rejse tilbage til dit spirituelle hjerte i selskab med Kristian  Kjærgaard og Catharina Messell. De smukke og enkle sanskrit-mantraer virker forløsende og healende for sjæl og krop. Lad dig føre ind i en anden dimension med Kristians og Catharinas unikke musik. Aftenen vil begynde med en fælles meditation og bagefter åbner vi hjertet med lyd, musik og sang. Kom og oplev en uforglemmelig aften.

Sted: Baunegården

Dato: Fredag den 6. januar 2012 klokken 19.30 - 22.00

Pris: 150 kroner

Tilmelding

The inner condition...

The world I see is an outward picture of an inner condition.

Den verden jeg ser er et ydre billede af en indre tilstand.

Veiskillet - kap.22.IV - Et Kurs i Mirakler

Mit forrige indlæg handlede om en drøm jeg har haft. Om at jeg ikke kunne finde vej hjem.
Det er så helt naturligt at læse kap. 22.IV i Kurset.  Dette er fra den norske oversettelse av Kurset:


 Veiskillet.


1. Når du kommer til det sted hvor det er helt tydelig at veien deler sig, kan du ikke gå rett frem.  Du må enten gå i den ene retningen eller den andre.  For hvis du går rett frem kommer du ikke noe sted.
Hele hensikten med å komme så langt som hit, var å bestemme hvilken vei du skulle ta.  Den vei du kom, har ikke lenger noen betydning.  Den kan ikke lenger tjene noen hensikt.  Ingen som kommer så langt som dette kan velge feil - men han kan forhale det.  Og det finnes ingen del av vandringen som synes mer håpløs og bortkastet, enn når man blir stående der hvor veien deler seg uten å kunne bestemme seg for hvilken vei man skal gå.
2.  Det er bare de aller første skritt på den riktige veien som synes vanskelige, for du har valgt - selv om du fortsat kanskje tror at du kan gå tilbake og gjøre et andet valg.  Slik er det ikke.  Et valg  som er tatt med Himmelens makt som støtte, kan ikke gjøres ugjort.  Din vei er fastsatt.  Det finnes ingenting som du ikke skal få beskjed om, hvis du erkjenner dette.
3.  Og så står du og din bror her, på dette hellige sted, fremfor syndens slør som henger mellem dere og Kristi ansikt.  La det bli løftet!  Løft det sammen med din bror, for det er bare et slør som finnes mellom dere.  På egen hånd vil enten du eller din bror se det som en solid blokk, og ikke innse hvor tynt forhenget er som nå skiller dere.  Men det er nesten borte i din bevisthet, og freden har nådd deg til og med her, foran sløret.  Tenk på hva som vil skje senere.  Kristi Kjærlighet skal lyse opp ditt ansikt og skinne fra det - inn i en formørket verden som trenger lyset.  Og fra dette hellige sted skal Han vende tilbake med deg, og hverken forlate det eller deg.  Du vil bli Hans budbærer og gi Ham tilbake til Seg Selv.

***

Det er her jeg har stået -  ved en skillevej, og ikke helt været klar over hvordan jeg skulle komme videre.  Vendepunktet kommer nu hvor jeg er fast besluttet på at mit sind ikke længer skal have frit spil til at tage mig med rundt i drømme hvor jeg er adskilt fra min Sandhed, for det indebærer kun forsinkelse.  
Nu er jeg klar over at jeg ikke ER mit sind og jeg ikke ER mine tanker.  Nu vælger jeg Himlen og Himlen accepterer mit valg.
Jeg bestemmer ikke selv farten eller måden.
Jeg beder min Vejleder om at vise mig retningen.

Vær du min leder.  

For jeg vil følge Dig,

 sikker på at din ledelse vil give mig fred.

 

Jeg er at jeg er

I meget lang tid har jeg ikke kunnet huske mine drømme.  Så for et stykke tid siden bestemte jeg mig for at huske dem - igen.  Jeg ved de kan fortælle mig et og andet.  Og det har virket.
Forleden havde jeg en drøm som handlede om at jeg ikke kunne finde vej.
 Jeg var på vej hjem og skulle gennem en tunnel.  Den modkørende trafik kom fra snevejr, bilernes ruder var fyldt med sne, så føreren ikke kunne se ud.  Trafikken den vej jeg skulle stod helt stille.Jeg forstod det var nytteløst at fortsætte.  Jeg måtte finde en anden vej. Jeg efterlod bilen og fortsatte til fods, ad en anden vej, jeg var ikke alene.
For at gøre en lang historie kort endte drømmen med en meget enkel løsning. Efter mange forhindringer viste udvejen sig for mig. Jeg havde ikke tænkt på eller forestillet mig at lige det kunne være en løsning....og den var meget enkel og ligetil.  Jeg tog nemlig toget hjem.  Det gik lige præcis på det tidspunkt hvor jeg kom til stationen - og jeg kunne sætte mig på toget uden at bekymre mig om at finde vej selv og styre selv - bare nyde turen som jeg vidste ville bringe mig til mit bestemmelsessted.


Jeg har længe været opmærksom på hvor jeg havde tilknytninger, til penge, bolig, udseende osv. Og jeg har længe forstået vigtigheden af at slippe mine tilknytninger.  Dermed ikke sagt at de er sluppet.  Men jeg er opmærksom på de områder hvor det kan være svært og jeg observerer.  Og der har jeg stået længe...
Jeg har bare ikke tænkt på denne tilknytning som nok er den aller stærkeste:  Tilknytningen til mit sind...og til mine tanker.
Så tog jeg Regina Dawn Akers bog "the Teachings of Inner Ramana" frem igen.  Jeg har dog  aldrig lyttet til de 3 CD'er hvor Regina læser bogen op.  Det var som om jeg med et  fattet hvorfor jeg i lang tid har følt jeg stod ved en korsvej og ikke vidste hvor jeg skulle gå - eller at jeg på en vis måde  gik "på stedet".
Ja, se her: alle de gange jeg har gentaget "jeg" hvem "jeg"?  Hvad er jeg?  Den som observerer?  Er jeg observator? Nej.  Det er jeg ikke.  Er jeg den som tænker ?  
Min opgave er at ikke lytte til egoet, og ikke tro hvad mit sind fortæller.  Jeg skal frigøre mig fra min tilknytning til sindet.
Ramana Maharshi foreslår mantraet: Jeg er at jeg er.
Jeg er at jeg er. Det vil jeg gentage og overgive mig til. Når som helst jeg er opmærksom på mit sinds evindelige snak og larm - JEG ER AT JEG ER.

Jeg, og jeg og jeg...Jeg vil overgive mig skriver jeg - men hvem er "jeg" som vil overgive sig?  Og så oplever jeg at jeg faktisk ikke gør det alligevel - altså overgiver mig - hvem er denne "jeg" så?  Var det den samme "jeg"?  Hvad er det som ikke vil overgive sig?  Er det ikke sindet?  Hvorfor lytter jeg til tanker i mit sind?  Det må være fordi jeg   identificerer mig med sindet som om det var mig. Frem og tilbage. Vandring på stedet.
Ramana: "Tror du ikke at sindets tanker er som din hud og at det at være adskilt fra det som du tænker du ønsker, er lige så slemt som at  kroppen skulle adskilles fra sin hud?  Se på dette et øjeblik og spørg så: "Tror jeg jeg er mit sind?"

Dette skal være min opgave i året som kommer - ikke-identifikation med sindet og tankerne.
Jeg tror at denne tilknytning til mit sind har været  forhindringen til at kende mit Selv,  forhindringen til at lære at  lytte til Helligånden.
Så jeg vil bruge ordene "Jeg er at jeg er" og praktisere overgivelse, det vil sige - overlade styringen.    Jeg ved jeg på denne måde kan fjerne tilknytningen til mit sind;  lade være med at lytte til  sindet, som om det var mig.
Herved bliver jeg i stand til at lytte GENNEM sindet, og ikke lade det være en  barriere.
Jeg vil nu sætte mig på toget -  jeg kender ikke vejen, jeg skal ikke styre, det kan jeg  trygt overlade   til Ham som ved.

***