I really like to see myself at the top...

This is how I like to see  myself - at the top...

I have often asked myself this question: "What is it I want?  What is my intension?"
I am thinking about my status quotes on Facebook, and what I write here on this blog. I have 3 different homepages that I regularly update. Why is that?
I do not have to find the reason why.  I could just accept, that is the way I am and smile at it all.
But the truth is that I think I know - but it is a little bit hard to admit.
I know what I do afterwards when I have posted something on this blog and linked it to Facebook or Twitter.
The next day (if I can wait that long) I will look at the status on the blog - there I can find out how many have visited.  If it is a lot - it makes me glad and satisfied.  I get the feeling of being seen and heard.  I LIKE IT!!

That is also the case if I post something on Facebook.  I am eager to se if there are any "likes".

Hmm.
 It is fine that I have discovered what is behind my doing.  I seek recognition and attention and I thrive in that.
Like when I post pictures of my icons - what is it I want?  Yes, people saying:" You are so good, talented, they look nice etc. etc." 

OK, I have to accept - that is the way I am, and it is important that I do not condemn myself for being that way. And then this "confession" because it is important not to underestimate the power of my ego.  By looking it straight in the eye - shedding some light on it - it will shrink.

My goal is the peace of God.  I cannot find it outside of myself.
It cannot be found in acknowledgements and praise of others.
Today I will seek and find the Peace of God.
It will be given me when I accept EVERYTHING, exactly as it is.

And I have to remember - that includes myself.

Jeg liker at se mig selv øverst!

Sådan liker jeg at se mig selv - øverst...

Ja, altså - det har jeg spurgt mig selv ofte på det sidste.  Hva er det jeg er ute efter?  Hvad vil jeg opnå? 
Jeg tænker på mine statusopdateringer  på Facebook og mine indlæg her på denne blog.  Jeg har 3 forskellige hjemmesider (!) som også jevnlig blir opdatert. Tja, hvorfor mon?
Sådan set behøver jeg jo ikke finne den egentlige årsak til at  jeg holder på med det her. Jeg kan jo bare acceptere, at jeg er sådan og smile lidt ad det hele.
Men  sannheten er  at jeg jo vet det - men det er litt vanskelig å innrømme.
Jeg er klar over hva jeg gjør efterfølgende når  jeg f.eks. har lavet et innlegg her på bloggen og postet linket til Facebook.  Neste dag kan jeg gå inn på min blog og kikke på status.  Der kan jeg nemlig se hvor mange som har læst min blog.  Og er det mange blir jeg glad og tilfreds. Jeg får følelsen av at jeg blir sett og hørt. Jeg liker det!
Det samme er når jeg poster noe på Facebook.  Da er det også "noe" som trekker i meg for å finne ud af hvor mange som "liker" det jeg har postet.
Hmm.
Det er ok jeg har opdaget at det er sådan det er fatt med mig. Jeg søker anerkendelse og opmærksomhed, og soler mig lidt i det.  
Også når jeg poster bilder af mine ikoner - hva vil jeg opnå med det?  Jo at folk sier "åh nej så pent, du er flink osv. osv."

Ok.  Der er ikke andet for, end at jeg bliver nødt til at acceptere at det er sådan jeg er.  Og det er vigtig at jeg ikke fordømmer mig selv for at være sådan. Og så har jeg kommet med denne "tilståelse". Det er vigtig jeg aldrig undervurderer egoets kraft.  Men ved at belyse det - krymper det.

Mit mål er Guds Fred. Jeg  kan ikke finde den udenfor mig selv. 
Den kan ikke findes i andres anerkendelse og ros. 
I dag vil jeg søge og finde Guds Fred.
Den kan gives mig ved at jeg accepterer ALLE ting præcis som de er. 

Også mig selv...

***

Just an ordinary friday..

A couple of days ago I received the linden icon boards I have been waiting for.  They came all the way from Serbia to me.  Absolutely beautifully made by Miroslav.  I am so grateful for these boards.
It is not possible for me to make them myself, the ones I make are of MDF (pressed wood) and has no "deepening" in the middle.  These are just the right thing.  But of course -impossible to find here in Denmark...
It was just like Christmas, birthday and 17th of May - all at the same time!

So today I started painting a new icon of  Christ.  Most of the day I have been painting - here is the result:

I am  satisfied - but I still have difficulties in lightening the red colour without it looking like tomato soup..

So I decided the lightening to be a light blue, and I think it will turn out just fine.

Needed some fresh air and have now spent  some time in the garden , thinning out in the loads of apples on one tree, enjoying the smell of the jasmin, and everything else around me.

 Too windy today to take a swim - but the sun is shining and I am satisfied with everything.

I chose peace today - and I got it...

                                                                          ***

Jeg hviler i Gud

Det virker som om jeg hele mit liv har levet for at opfylde alle andres forventninger til mig. 
Det virker som jeg har levet  hele mit liv i angst for at jeg ikke kan leve op til disse forventninger.

Sandheden er snarere at jeg har levet mit liv for at opfylde mine egne forventninger til mig selv.
Sandheden er at jeg har levet mit liv i angst for ikke at leve op til mine egne forventninger til mig selv.
Det er slitsomt.
Det er en lettelse at kunne lade alle  forventninger være - min glæde og lykke kan jo aldrig nogen sinde afhænge af at disse forventninger bliver indfriet. 
Hvad  jeg forventede?   Perfektion først og fremst - mit liv ville være bedst hvis alt var perfekt.  Perfekt hjem, perfekt mand. perfekte børn osv. osv.Det er godt nok slitsomt at tro jeg er den som skal holde alt det her sammen og tro at jeg er herre over det hele, og at hvis jeg var dygtig nok ville alt blive perfekt lykke.

Det blev simpelthen for hårdt - så mit liv ændrede sig på en måde så jeg blev i stand til at se jeg havde lagt focus et sted uden fremtid...

Den største forandring var at jeg indså at jeg ikke kunne forsætte i  troen på at jeg skulle klare alle ting alene.  Jeg blev simpelthen nødt til at bringe Gud ind i mit liv.  Indtil nu havde Gud kun være i baggrunden,  "tilgængelig hvis jeg skulle få brug for Ham" som jeg pleiede at sige..
Hvor er det dejligt at vide - at jeg aldrig er alene! Gud går med mig overalt hvor jeg går.
ALTID - 24/7.
At arbejde med Et Kursus i Mirakler viser mig hvordan jeg stille og rolig lægger alle mine tilknytninger til side - indser at de ikke vil lede mig nogen steder hen.
Det indebærer også at jeg lader alle jeg møder være akkurat som de er, øver mig i at se alle i kærlighed, uden at dømme eller fordømme.; at se med Kristus øjne,  ikke egoets.
Mit sind trænes i stilhed - at være stille og hvile og lade alle ting være.
Jeg har ikke brug for at lave noget eller nogen om.
Jeg har ikke brug for alle mulige ting.  Jeg har ikke brug for ting, ting, ting. Det kan aldrig give mig noget varigt.
 Jeg accepterer livets omstændigheder.. Jeg er ok akkurat sådan som jeg er. Jeg er taknemlig for alt som sker mig.
Jeg hviler i Gud.

                                                                           ***

Denne lille villighed...

..og om at være bevidst

Alt som behøves er en lille smule villighed står der i Kursus i Mirakler.  Skønt at der ikke skal mere til - for det har jeg.
Tror jeg nok.  I alle fald en del af tiden.  I perioder kører det bare for mig synes jeg.  Tilgivelse, fred, kærlighed og glæde. Denne glæde over ingenting og alt som er. Livet føles som på fotoet her ovenfor.Kun små ubetydelige krusninger på overfladen - stille vand.

Det er der hvor jeg kan få hvilet mig - indtil de næste lektioner skal læres.  Det er der brug for tænker jeg - ellers bliver det alt for anstrengende.  Vi får nemlig lige præcis den sværhedsgrad på lektionerne som vi kan klare - hverken mere eller mindre.  Nu har jeg "hvilet" mig et stykke tid - det var så godt.

Det er tid til at trække i arbejdstøjet igen.
Jeg har lige fået øje på tanker og følelser som ikke har stået så klart for mig før. Var ellers godt tilfreds med mig selv, tænkte der ikke var så meget tilbage i min rygsæk. Men, det er der. Og jeg er taknemlig for at jeg er i stand til at se på det og ikke bare putte det tilbage der ned i mørket.  Se på det, selv om det ikke er noget kønt syn.  Jeg skal ikke forholde mig til det - men blot observere- og ikke fordømme mig selv for at have de tanker og følelser...
Og så er det smart jeg kan bede Helligånden om  hjælp til det her!

Og så er det vidunderligt at  jeg har en ven jeg fuldstændig åbent kan berette om mine tanker og følelser og observationer, for på den måde kan jeg selv få klarhed og hjælp til at bringe det der skal op - op til overfladen.

Bringe lys til mørket. Det der har trivedes i mørket afskyr lyset.  Det dør faktisk af det.
Og sådan bliver Ego-sindets magt stille og rolig lyst væk.

Jippiiii - det kan jeg selv vælge - og det gør jeg nu - igen.

                                           ***

Rays of Love

I so enjoy this - and hope you will as well!

"Spirituel specielhed"

Så stor var min skygge i dag når jeg var på vej til stranden....

Læser igen Wapnicks  "Few choose to listen"...

Jeg kan se at jeg har så meget at lære her!!
Egentlig en ting jeg ikke har meget lyst til at se på - det er udtrykket "spirituel specielhed".  Det bliver beskrevet som ..."refererende til mennesker som udlever deres egos ønske om at være speciel - men som forklæder dette i en spirituel  overfrakke". (frit oversat).

Dette forekommer ofte, siger Wapnick i form af troen på at de  har modtaget specielle instruktioner,  specielle tjenester eller  specielle opgaver af en specielt hellig person som Jesus eller Helligånden, og alt dette kun med det formål at gøre disse personer spirituelt anderledes end andre  og derfor også mere specielle...
Hvis jeg ikke er vågen, kan jeg komme til at acceptere alt som nærer mit specielle behov for at andre skal være specielle, for derved at gøre mig selv  speciel  ved simpelthen bare at være i deres specielle nærhed.
De som på denne måde har dyrket egoets specielhed, ender med at tro på deres "sandhed" nettop fordi de modtager bekræftelse herpå fra andre. Cirklen er sluttet.

Det er her det begynder at blive interessant. 
For hvor er der mange i  Kursus i Mirakler kredse både herhjemme og specielt i USA som er faldet i denne grøft - tænker jeg.  Og så er det heldigvis at jeg griner af mig selv. :))

..og minder mig selv om at alt jeg ser er et ydre billede af min indre tilstand! 

If you spot it - you've got it!!

Så er det jeg er taknemlig for at jeg har fået øje på det her, at jeg igen og igen ser det -og observerer mine tanker omkring dette vigtige punkt.  Det er mit arbejdsområde kan man sige. Her drejer det sig virkelig om at være vågen.  Vi er som Jesus siger i Kurset alt for overbærende overfor vore galloperende tanker...

Kære Helligånd.
Hjælp mig til ikke at fordømme/dømme  mine brødre .
Hjælp mig til at se på mit eget ønske om at være spirituelt speciel uden fordømmelse.

Jeg takker for at jeg kan se tingene præcis som de er - og lade dem være sådan.