29. jan. 2020

Den lange pause..


Det er rigtig lang tid siden jeg har givet lyd mig her på min blog. Jeg har tænkt at skulle skrive - mange gange, men så er jeg gået helt tør for bogstaver.  Og tvivlen som kom: "Har jeg i virkeligheden noget at byde på overhovedet? Er der nogen som gidder læse det jeg skriver?" osv osv. Tankerne er mange. Jeg har f.eks. tænkt at jeg savner mit "gamle" kontor på Dyrekærskellet, at jeg ikke kan li' at bruge min nye (bærbare) computer, at jeg bedre kunne li' den gamle.  Ja, der er mange tanker og undskyldninger.
Men i dag har jeg altså besluttet mig til at skrive lidt. Selv om jeg ikke helt ved hvad jeg skal skrive om. Det har været mange grå dage synes jeg og lidt tunge, vejret har ikke været lyst.  Det påvirker mig at himmelen er dækket af et lavt, sammenhængende skydække, det virker trykkende.  Men her til morgen kunne jeg se en smule blåt udenfor! Hurra, den blå himmel er der endnu!
Min morgenmeditation  var i dag med temaet: "A loving heart" - smukt og meget givende. (Tamara Levitt, Daily Calm).
Facebook mindede mig om et billede jeg postede for 6 år siden,  nogle kloge ord fra Osho:



Og det hele passer så fint sammen med dagens lektion i Et Kursus i Mirakler: "Gud er i alt jeg ser". Som Jesus siger i teksten: Forsøg så, i dag, at begynde at lære hvordan du kan se på alle ting med kærlighed, taknemlighed og med et åbent sind.
Det er det jeg beslutter mig for i dag.

 I dag vil jeg fokusere på at møde alle med kærlig venlighed.


2 kommentarer:

elin sagde ...

Det er det bedste! Kærlig venlighed. Man kan øve sig, igen, igen.

https://ilsearanti.wordpress.com/ sagde ...

Jeg vil meget gerne læse dine tanker og de ord, du former dem i. Du har meget at dele. Det ved jeg fra vore samtaler og jeg vil meget gerne møde dine tanker også i det, du vælger at dele her. <3