One of my greatest joys!

One of my greatest joys:

A new, clean, white and untouched iconboard.

Waiting just for me.

...Archangel Michael this time.

But I promised myself to clean the windows up here first.. will only take me an hour or so.

Have a wonderful day!

***

Tilgivelse er nøglen til lykke...

Jeg tilgiver, fordi jeg ved det giver mig fred i mit sind.

Jeg tilgiver, ved at bede om hjælp til at se tingene på en anden måde.

Jeg tilgiver min broder, for det han IKKE gjorde mod mig.

Jeg tilgiver mig selv for at føle mig angrebet.

Jeg tilgiver, fordi jeg er færdig med at bære nag.

Jeg tilgiver, fordi det er den eneste udvej.

Jeg tilgiver mig selv, når jeg mærker jeg har valgt ufred.

Jeg tilgiver ved ikke at dømme mig selv for mine valg.

Jeg gør det ikke alene.

Gud er med mig overalt hvor jeg går.

*

Spurvehøgens angreb...

 Her i vort æbletræ har vi masser af fuglemad i alle afskygninger.  Der er jordnødder, solsikkefrø, hjemmelavede fedtkugler, fedtkugler specielt indkøbt til rødhalsen - og det er nærmest som at være i et voliere når vi sidder i vort køkken og iagttager fuglelivet.

På det sidste har der været rigtig mange småfugle...
Der er en kæmpeflok med grønsisken og gråsisken som kommer - sikkert over 50 i flokken - de larmer og spiser og hygger sig...
Der har været flere par både af  halemejser, rødhalse, dompapper og spætmejser hver eneste dag. Ind i mellem har vi også besøg af bogfink og grønirisk, flagspætte
Ja, og så selvfølgelig skovspurve, blåmejser og musviter som rigtig hører til - de har sine redekasser her og er født og opvokset på Dyrekærskellet...
Vi har også et par skovskader som kommer hver dag - de har specialiseret sig i jordnødderne - her kan de lige hænge  og få hakket sig til en jordnød eller to.Flotte er de i sin fjærdragt, primært  beige og lysende blå.
Jeg elsker at kikke på fugle...

En gang i mellem bliver der underligt stille.  Ikke en fugle at se - eller høre.  Så kommer der pludselig, som lyn fra en klar himmel - en hurtig skygge - svisch - lavtflyvende og akrobatisk.  Det er spurvehøgen som er på spil!
Den har held med sig ind i mellem.  I går fik den fat i en  grønsisken, som den fortærede nede i havens hjørne, siddende på hegnet.  Mynthe og jeg gik ned for at kikke lidt nærmere på den - og den fløj ikke væk. Den havde sikkert fået så meget småfugl - at den ikke rigtig kunne lette... Først når vi var helt tæt på,  fløj den afsted.
Det var en han kunne vi se, på størrelse med en due, rødlig i siderne mellem den lyse underside og grå overside.

Og i morges - kom den igen.  Denne gang havde den frækheden at sætte sig i æbletræet.  Midt blandt alle fedkugler og  frøautomater.  Men der var kun skovskaden der turde nærme sig.
Erik fik et smukt foto af skønheden.  Hr. spurvehøg er godt nok flot!  Og fræk.

Den må også godt være her.

Forgiveness is my function

Forgiveness is my function as the light of the world.

I would fulfil my function that I may be happy.
Lesson 62 A Course in Miracles

Meaning? To me this means I must be willing to look inside...
Checking my mind for grievances, for jugements and any thought that makes me uneasy...and I am never alone in this. 

Jesus is by my side - always.

You are never alone 

Havgus

Havgus - gus fra havet i dag.  Den kom væltende op ad bakken til vort hus...  Du kan muligvis ane det på billedet herover.  Det er ganske flot når naturen sådan med et bliver pakket ind i hvidt slør.

Og så denne smukke hybenrose som stod med frostperler på.

Tak til naturen. 

I open my heart

The sun is here - the ice is melting ...

Slowly, slowly, it gives way to the heat of the sun.

I open up my heart to let the light in

So it can shine away every dark corner,

where fear has been hiding for so long.

Finally.

Tilbage til hverdagen...

Den første sol i laaang tid - sådan føltes det.  Skønt, når lyset kom tilbage - indeni, og udenfor.
Det har været lange, og tildels tunge dage, hvor jeg ikke formåede at beholde min indre fred, men blev voldsomt påvirket af det der foregik udenfor mig selv.
Det har været helt usædvanligt lærerigt - og sådan skulle det være.
Her gik jeg (igen) og følte mig på toppen af verden... men jeg skulle altså lige lære lidt mere.  Tiden var inde til det!

Jeg takker.

For en stund svigtede jeg mit hjerte og min intuition - i min iver efter at behage og gøre alt godt.
Jeg forstår det ikke duger.

Jeg skal være langsom.  Jeg skal trække vejret dybt.  Jeg skal mærke efter. Jeg skal huske der intet er at frygte.  Og så skal jeg handle.

..og så skal jeg huske at jeg ALDRIG - ALDRIG er alene.

***