Afsted til Færøerne!

Så er dagen kommet hvor jeg skal rejse til Færøerne

Jeg glæder mig - til at opleve naturen, til at møde Bjørk igen 

og til at møde de andre kommende ikonmalere! 

Spændt på om jeg virkelig har fået det hele med.

Et helt ikonværksted pakket ned i en kuffert på max. 20 kg.

Nu er der ingen grund til bekymring.  

Alt er pakket og klart.

Alt er som det skal være.

Sidste melding fra Bjørk var en temperatur på ca. 9 grader - 

så det er det varme tøj der er med.

Her i Tisvildeleje regner det...

for vi trænger til lidt vand i blomsterbedet.

Høres  om en uge!

Fred i dit, mit og alles hjerter

Anne-Marie

Maria, Jesu moder, Gudsmoderen, Karmels moder og Dronning

Fra hjemmesiden: Karmels Sekularorden:

Jomfru Maria, Karmels Moder og Dronning

Karmel er en helt i gennem mariansk orden. Det allerførste karmelitiske fællesskab indviede sin kirke til Jomfru Marias ære. Den første officielle titel de bar var ”Brødrene af Jomfru Maria af bjerget Karmel”.

Skapularet, som bæres af karmelitter, fremkom ved en vision, som ordenens general i 1250-erne, Simon Stock, havde. Han plejede. at bede Jomfru Maria om et specielt privilegium for sin orden. En dag (måske den 16. juli 1251) viste Jomfru Maria sig for ham, i hånden bar hun ordenens skapular. Hun sagde: ”Dette er det privilegium, jeg giver dig og alle karmelitter. Enhver som dør iklædt denne dragt, vil blive frelst”. Skapularet er i dag en del af ordensdragten. Det kan fås, som to stykker stof, der bæres i en snor rundt om halsen. Lægkarmelitter bærer den normalt som en medaljon. At bære skapularet er som at være iklædt Jomfru Marias dragt, at være klædt i hendes nærvær. Samtidig er skapularet et ydre tegn på et liv under Jomfru Marias beskyttelse. Igennem hende lader vi os føre til Jesus.

Maria er ur-billedet på en kontemplativ person. Hun er derfor et eksempel på det liv, en karmelit prøver at leve. Maria lever uafbrudt med og overfor Gud. I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord. Hun levede helt vendt mod sin Søn.

Sådan står der at læse på Karmels Sekulærordens hjemmeside.  

Jeg aner ikke engang hvad Karmels Sekulærorden er.

Nu aner jeg en lille smule om Karmelitsøstrene i Hillerød.  Men det der står skrevet her er jo noget jeg med hele mit hjerte kan underskrive.

 I hvert nu spørger hun Gud, hvad det næste skridt skal være. Denne tillid til Gud og fuldstændige overladelse af sig selv til Guds vilje er kilden til et kontemplativt liv. Maria levede i stor stilhed i en stadig lyttende modtagelighed for Guds ord.
    
Det er jo ganske nøje det der også står i Et Kursus i Mirakler.  Jeg ved ikke hvad noget er til for.  Jeg bliver nødt til at lytte ind til mit rette selv - til Helligånden og Kristus i mig - der finder jeg svaret.
Nu er det ikke fordi jeg prøver på at forbinde katolicismen med EKIM.  Men det glæder mig på en vis at der er  lighedspunkter... Gud er Gud.


Læs også : http://www.sekularkarmelit.dk/sekularordenen/sekularordenen.php

Fred i dit, mit og alles  hjerter,
Anne-Marie

What is love anyway?

 I like these words by Osho:

Love relates, but it is not a relationship. A relationship is something finished. A relationship is a noun; the full stop has come, the honeymoon is over. Now there is no joy, no enthusiasm, now all is finished. You can carry on with it, just to keep your promises. To do so is comfortable, convenient, and cosy. Perhaps you do it because there is nothing else to do. Perhaps you think that if you disrupt it, it is going to create much trouble for you… Relationship means something complete, finished, and closed.

Love is never a relationship; love is relating. It is always a river, flowing, unending. Love knows no full stop; the honeymoon begins but never ends. It is not a novel that starts at a certain point and ends at a certain point. It is ongoing. Lovers end, love continues. It’s a continuum. It’s a verb, not a noun.

And why do we reduce the beauty of relating to relationship? Because to relate is insecure, and relationship is a security. Relationship has a certainty; relating is just a meeting of two strangers, maybe in the morning we say goodbye. Who knows what the morrow brings? We would like tomorrow to be according to our ideas; so we reduce verbs to nouns.

You are in love and immediately you start thinking of getting married. Make it a legal contract. The law comes
into love because love is not there. It is only a fantasy, and you know the fantasy will disappear.

If you enjoy being with somebody, you would like to enjoy it more and more. If you enjoy the intimacy, you would like to explore the intimacy more and more. And there are a few flowers of love that bloom only after long intimacies. There are seasonal flowers too: within six weeks they are there, in the sun, but another six weeks and they are gone forever. There are flowers that take years to come… The longer it takes, the deeper it goes. But it has to be a commitment from one heart to another. It has not even to be verbalised, because to verbalise it is to profane it. It has to be a silent commitment, eye-to-eye, heart-to-heart, being-to-being. It has to be understood, not said. Forget relationships and learn how to relate.

Relating means you are always starting, you are continuously trying to become acquainted. Again and again, you are introducing yourself to each other. You are trying to see the many facets of the other’s personality. You are trying to unravel a mystery that cannot be unravelled. That is the joy of love: the exploration of consciousness.

Excerpted from Love, Freedom, and Aloneness:
A New Vision of Relating. Courtesy:
Osho International Foundation/www.osho.com


                                                   ***

St. Josefs Karmel

At jeg skulle møde og være så forbundet med Karmelitersøstre fra den katolske kirke - det ville jeg aldrig have troet...

Hvilken fred det er at besøge og være med til messe i deres lille kirke.

Hvilken fred det er at tale med søstrene i deres samtale værelse.

De må aldrig, efter løftet er afgivet - komme udenfor deres kloster.
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!

Vi har noget til fælles.

Vi har ikonmaling til fælles - og Jomfru Maria.

Det er rigeligt for os. For mig. Der er mange ting jeg ikke er enig med,

 i deres tro - det er uden betydning. 

 Det der er vigtigt, er det der er fælles.

Glæden til livet, til det at male ikoner,

til at lære af livet, til tilgivelse, til at se læren i alle ting der sker,

 til farver og til smukke ikonplader! 

De er altid bag en slags tremmer i deres kirke, og i deres samtalerum. 

 De er adskilt fra verden.

Det har de valgt.

Jeg har valgt anderledes.

Men vi kan mødes i fælles forståelse, tænker jeg.

I accept af hvem vi er og hvor vi er.

Tak kære søstre!
Kik  ind på deres  hjemmeside her:
Her bliver malet de aller smukkeste ikoner... med hjertet!
Karmeliter søstre i Hillerød

Fred er en egenskab i mig

Dette er  det første skridt på vejen til at opnå en varig fred.

Når jeg endelig bliver klar over at årsagen til min egen verden af smerte og sorg, hvor jeg er offer for alskens "ulykker"

kun findes i mit eget sind - så er dette første skridt taget.

Lad mig se på mine projektioner som en gave - 

for jeg ser jo i andre det som er i mit eget sind.

De er der for at minde mig om 

hvad jeg ikke kan holde ud at se i mig selv.

Jeg kan be om hjælp til at se det på en anden måde.

Kristus  hjælper mig til at vælge igen,

vælge at se og tilgive det jeg troede min bror gjorde mod mig...

I enhver vanskelighed, i al nød og trængsel, kalder Kristus på dig og siger mildt:

"Min bror, velg på nytt" 

(T-31.VIII.3:2)

og når det rigtige valg er truffet 

 finder jeg freden

 i mig.

Jeg må altså stadig vælge, for det er som om den ikke er varig endnu denne fred.

Min opgave er at vælge, hele tiden være vågen og at vælge igen  - når jeg føler ufred.

Og så er det godt  at huske på det her: 

 Når denne rejse først er begyndt - da er slutningen sikker.  Ingen kan mislykkes i at gøre det Gud har udpeget ham til at gøre. 

 Når du glemmer

 så husk at du vandrer med Ham 

og med Hans Ord i dit hjerte.

Fra  Et Kurs i Mirakler, Epilogen, Håndbog for lærere

Fred i dit, mit og alles hjerter

Anne-Marie

I dag vil jeg se alle ting på en ny måde

Lad mig huske at mine reaktioner er bestemt af de beslutninger JEG træffer.

Jeg vil træne mig selv i at beslutte at se mennesker og begivenheder med kærlighed i stedet for frygt.

Hver gang jeg i dag føler frygt eller uro siger jeg til mig selv:

Jeg er fri til at vælge.

I dag beslutter jeg mig for 

at se tingene på en ny måde.

Gang på gang befinder jeg mig i en sindstilstand hvor jeg er ked af det eller bare trist...

Jeg bliver ved med at tro det er de andres skyld, eller vejret eller...

Ofte er det de samme ting som "gør mig ked af det".

Så behændige er projektioner.

Men jeg giver ikke op!

Så gang på gang - vælger jeg igen.

Kun jeg kan vælge - og jeg vælger fred og glæde

NU og i alle dage. 

Fred i dit, mit og alles hjerter

Anne-Marie

*** 

Is life serious? Never mind - I choose joy!!

“To me life is not a serious affair. It is playfulness. It is fun. It is overflowing energy of existence—for no reason, for no purpose. For no goal, for no end. Just for the sheer joy of it. This whole universe is just a big joke. That’s why it cannot be explained. There have been so many philosophers, theologians, trying to explain it. They have all failed for the simple reason because it is not something that can be explained. Either you get it or you don’t get it.” -Osho
                                                          ***