23. okt. 2010

Alt har en glædelig udgang - Lektion 292


"Guds løfter gør ingen undtagelser.
Og Han garanterer at kun glæde kan blive det endelige resultat for alt som findes. Men det er op til os hvornår dette skal opnås - hvor længe vi tillader at en fremmed vilje tilsyneladende får modsætte sig Hans Vilje. Og så længe vi tror at denne vilje er virkelig, vil vi ikke finde den afslutning som Han har bestemt som udgangen på alle de problemer vi opfatter, alle prøvelser vi ser, og alle situationer vi møder. Aligevel er udgangen sikker. For Guds Vilje sker på jorden som i Himmelsen. Vi skal lede, og vi skal finde i overensstemmelse med Hans Vilje, som garanterer at vor vilje sker.
Vi takker Dig, Far, for at Du garanterer for at alt til sidst får en glædelig udgang. Hjælp os i ikke at gribe ind og dermed forsinke den glædelige udgang som Du har lovet os for alle problemer vi kan opfatte; for enhver prøvelse som vi tror vi fortsat vil møde".

Og hvad betyder så dette for mig?
Det betyder for mig at jeg endelig kan slutte med at bekymre mig om fremtiden. For den glædelige udgang er jo sikker.
Det betyder at jeg ikke selv skal prøve på at finde løsninger på alskens problemer jeg synes at møde - og at jeg kan have fuld tillid til at ALT løser sig til det bedste.
Det betyder også at jeg ikke modsætter mig Hans Vilje ved at tro jeg ved bedre.

Men hvor finder jeg Hans Vilje så?
Den finder jeg i mit hjerte. Den finder jeg i min intuition eller min mavefornemmelse.
Jeg finder den ikke i en stemme fra det høje som befaler mig det jeg skal sige eller gøre.
Jeg skal lede og jeg skal finde. Svaret og løsningen findes i mig.

4. sep. 2010

Jeg er helt speciel...

Det første skridt i det at tilgive - er at være ærlig. Ærlig overfor mig selv. Se ærligt på hvem jeg tror jeg er - med alle de fejl og mangler, dårlige sider osv. som det indebærer. Jeg skal også turde kikke på hvilke motiver jeg har i mine forskellige forhold, forhold til familie, venner - bekendte - tilfældige osv.osv. Mine motiv? Ikke det jeg tror på overfladen. Jeg vil gerne opnå noget - ha noget den eller de andre har som retmæssigt tilkommer mig...Alt sammen er med til at styrke min tro på at jeg er adskilt, og dermed opretholder og forstærker jeg min skyldfølelse. Fred i mit hjerte og med Gud kan jeg ikke opnå så længe jeg føler skyld - skylden tiltrækker mig faktisk - det er jo egoets livret!

Altså første skridt er at være ærlig, sygdommen kan ikke kureres før den er erkendt.

Næste skridt er at forbinde det at jeg faktisk vælger i mit sind at forstærke min "specielhed", med at jeg derved skaber skyld og den smerte jeg oplever. Hvorfor bliver jeg mon ved? Jeg kan se årsagen - mit valg - og virkningen -uro, smerte og frygt.

Når det nu er mig selv som vælger - kan jeg altid bestemme mig til at vælge om. Og det er helt sikkert at hvis jeg vælger om vil resultatet blive anderledes!

Sidste skridt er at bede Jesus eller Helligånden om hjælp til at træffe et andet valg. Måske ikke kun bare bede om hjælp til at træffe et andet valg - men virkelig også VILLE give slip på ønsket om at være speciel.

Fred og kærlighed finder jeg aldrig udenfor mig selv. Det er umuligt at finde det der. Det er jo inde i mig selv - hvor svært kan det være!!