Jeg kan vende mig om - og gå hjem...

Har du det ikke også sådan en gang i mellom - eller næsten hele tiden?
Jeg længes hjem - til Gud.
Egentlig ved jeg det, har sagt det til mig selv mange, mange gange, at det er selve
ønsket om genforening som forhindrer mig i at nå noget som helst...

Jeg har ikke hørt nogen forklare det så klart som Rupert Spira i denne video.

Jeg er jo selve det jeg længes efter.. Lyt selv:

 Klik her: Turn your longing around...

Vi søger alle efter den samme ting - vi kalder det bare en masse forskellige navn...  Han siger det så klart Rupert Spira synes jeg.

"GOD" is a religious name for happiness...

Klik her:  Happiness is what I seek..

Og til sidst en meditation om det at være bevidst om det vi oplever. Han taler om nuet, om tiden, rummet, tanker - ja alt vi kan være bevidst om.  Han taler om alt det som er foranderligt og om det uforanderlige.

Alt jeg oplever er jeg bevidst om.Klik her: Det jeg oplever er jeg bevidst om...


Dette har jeg virkelig haft så godt af at høre. Takk Rupert!!

God weekend til dig der læser.

Alle kan lære at male en ikon!

Jomfru Maria - undervejs...

Ja, det er så min påstand.  Det er noget jeg har sagt i alle de år jeg har undervist i ikonmaling, når nogen kommer og siger: jamen jeg kan ikke tegne, jeg har aldrig malet o.s.v.

Det havde jeg heller ikke når jeg første gang var på kursus.  Jeg troede heller ikke jeg kunne tegne eller male.  Men i virkeligheden var jeg ret god til det.  Men jeg havde faktisk gennem hele livet fået indpodet (af andre og mest mig selv) at jeg ikke kunne...

Min første ikon så selvfølgelig ikke ud som den jeg nu maler efter 12 års træning, men jeg var simpelthen så glad for den og alt hvad den har betydet for mig.  

Jeg vidste med det samme at det var dette jeg havde søgt, at det var ikonmaling jeg skulle beskæftige mig med resten af mit liv.  Og sådan er det...

Pga. et afbud er der en ledig plads på kurset fra den 24.-27.november, den kan blive din.

Elsk dig selv som din næste...

Vi er alt for mange som ender  stressede, deprimerede og til sidst udbrændte. Hvordan kan jeg opdage hvor jeg er på vej hen? Hvordan standser jeg op i tide?

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv.  Jeg opdagede lidt for sent hvor jeg var på vej hen.  Eller, jeg kan også sige at det var lige på det tidspunkt hvor jeg var parat til at se hvor det bar hen.  Det kunne have været anderledes tænker jeg, hvis jeg bare havde lært en lille smule om medfølelse med mig selv. Nogle mennesker skal altså lære tingene "the hard way".  Jeg var så en af dem.  Men det er ikke nødvendigt at skulle lære tingene på den måde.  Det er muligt at stoppe op i tide og sadle om!  Og hvordan gør jeg så det? 

Det kan jeg gøre hvis jeg holder op med at ignorere alle de signaler som kroppen giver mig, og holder op med at sige "det skal nok gå" til mig selv.  Hvordan giver jeg mig selv medfølelse og plejer mig selv i denne situation?
I stedet for at dømme og kritisere mig selv for det jeg ikke helt formår, og der jeg kommer til kort, så betyder selv-medfølelse at jeg er god og forstående mod mig selv når jeg står ansigt til ansigt med personlige nederlag. Jeg fornægter ikke de signaler kroppen giver mig, jeg lytter! Det er  vigtigt at kikke på om jeg prøver at dulme signalerne ved at "præmiere" mig selv med f.eks. mad, alkohol eller indkøb...   Hvorfor tror jeg at alt skal være perfekt?  At jeg skal være perfekt?

Det vigtigste jeg kan gøre i denne situation er at vise mig selv selv-medfølelse, at værdsætte og acceptere at jeg kun er et menneske og at jeg er perfekt akkurat sådan som jeg er. Det kan være jeg ændrer levevis som gør at jeg bliver mere sund og glad, men det gør jeg fordi jeg holder af mig selv og ikke fordi jeg synes jeg er værdiløs som jeg er...
Måske er det vigtigste at acceptere at jeg er menneskelig, jeg er ikke et supermenneske. 
Jeg vil møde modgang og jeg vil mislykkes, jeg vil møde sorg og tab af kære og nogle gange ikke leve op til mine idealer.  Men sådan er det jo at være menneske, sådan er det for os alle! Jeg vil favne mig selv, som Maria favner sit barn.

Det er vigtigere end nogensinde at jeg åbner mit hjerte,  overfor mig selv og mine medmennesker.  Jo mere jeg er i stand til at åbne mit hjerte, jo lettere er det også at vise mig selv medfølelse.

JEG ELSKER OG VÆRDSÆTTER MIG SELV OG ALLE MINE MEDMENNESKER.

Kære Gud:
Hjælp mig til at se kærlighed og uskyld i mig selv og alle mine medmennesker bag den maske som vi alle bærer.
Amen.

Overlever jeg - eller lever jeg?

 

Forleden var det international tilgivelsesdag. For mig er det tilgivelsesdag hver eneste dag.  Det er i alle fald min intention, det er ikke altid jeg lykkes...

I går var det kræftoverlevelsesdag. Jeg er en af dem som har hatt kræft.  Jeg liker slett ikke betegnelsen kræftoverlever.  For mig siger ordet ingenting egentlig.  Det er så begrænsende. En kræftoverlever kan også være en tidligere kræftpasient som ligger  for døden, eller en som  har overlevet de 5 år som er normalt for å bli kaldt frisk.

Etter at have overstået de 2 operationer og 24 strålebehandlinger blev jeg også betegnet som rask.  Til lykke - du er nå rask.  Jo takk!  Jeg følte mig ikke syg inden, men mørbanket og utilpass bagefter  det var jeg. Specielt var det ikke sjovt at skulle forholde sig til 5 år med antihormoner, som var "standard" i mit tilfælde.  Men når jeg kom helt til hægterne - og fik taget styringen over mit eget liv igen, droppet jeg antihormonerne, selv om min onkolog (lad mig se dig i kærlighed) mente mine chancer for at overleve ville falde meget hvis jeg stoppede.

Jeg synes aldrig jeg har kæmpet.  Jeg har bare grebet livet an på en anden måde end før. Jeg har fundet ud af hvad som er godt for MIG.  Jeg har sat mig selv i første række og undersøgt nøje alle de gode ting jeg overhovedet kunne finde - som kunne være til nytte.

Den største hjælp jeg fandt var GUD.  Nå havde jeg brug for Gud og heldigvis var Han der for mig.  Så kunne det ikke gå helt galt. 
Min mor kom til meg med et gullkorn i en meditation: "Ikke bekymre deg om dagen i morgen!"
Sådan ja!  Når jeg ikke bekymrer meg om fremtiden - kan jeg leve fuldt og helt her og nå.

Alle mine gode tiltag førte mig frem til bogen "Et Kursus i Mirakler" som er en ny slags bibel, uden den træning af sindet som den indebærer, var jeg ikke den jeg er i dag og der jeg er i dag.  Jeg er dybt taknemlig for at bogen krydsede min vej.

Omtrent samtidig begyndte jeg at male ikoner - og som de fleste ved optager det en stor del af mit liv.

Så set lidt fra oven - er det nemt at få øje på hvad diagnosen kræft satte i gang hos mig. En helt ny måde at leve på - først og fremmest uden frygt.

Jeg vil ikke kalde mig selv  kræftoverlever.  Jo, jeg har overlevet kræft  indtil nu, men det er da også så mange andre ting jeg har overlevet!

Fundet i Wikipedia: "Some people reject the term survivor as being a narrow conceptualization of highly variable human experiences. Alternatives include alivers and thrivers, which put emphasis on living as well as possible, despite limitations and disability, This idea of survivorship emphasizes and values longevity of life after diagnosis, while overlooking issues of quality of life.^[3]".

Dette er jeg enig i - og jeg vil heller kaldes levende end kræftoverlevende.  Jeg er levende - rett og slett! 



og tak kjære Gud og hurra for det!

Ja, jeg er veldig glad i oppmerksomhet... Takk alle sammen!!

Så veldig deilig å få så mye oppmerksomhet - bare fordi jeg fyller 67.  Nå er jeg skikkelig pensjonist - både på dansk og norsk.

Tusen takk til alle dere som sendte meg fødselsdagshilsen på Facebook og Messenger, på telefon og SMS.  Jeg er veldig heldig synes jeg!

Dagen blev afsluttet med en lille intimkoncert med Findlay Brown i Pakhuset på Tisvildeleje Station.
Smuk oplevelse!
Lyt til "Come Home" her:

Skytsengle

De er der altid - hele tiden og venter kun på at være til hjælp - skytsenglene.

De venter kun på at vi skal huske. De venter på at vi skal huske at be om deres hjælp.

Mange gange kommer hjælpen næsten før man er færdig med at be om den!

Ingenting er for stort - og intet for småt til at bede om hjælp til.

Nu er jeg blevet færdig med endnu en skytsengel - sådan som jeg ser den.

Et fint, fint væsen, kærlig, imødekommende, fredfyldt og urokkelig i sin fred, altid parat til at hjælpe.

Nu er den "hængt til tørre" - indtil den finder sit blivende hjem.

Og imens, minder den mig om - at huske...

Jeg er nok

Jeg er nok.

På alle områder og på alle måder!

Jeg er først og fremmest god nok.

Og jeg er også dygtig nok.

Snill nok er jeg også, og venlig nok.

Dessuden er jeg pen nok, tynd nok og gammel nok, eller er det ung nok?  Jeg tar begge deler. Jeg er både ung nok og gammel nok- alt ettersom...

Gavmild nok og taknemlig nok er jeg.

Jeg er en god nok mor.

At være mormor og farmor er jeg også god nok til.

Jeg er god nok som hustru og kvinde.

Listen vil fortsætte i det uendelige.

Jeg er simpelthen god nok til det hele.

Og sådan er det.