8. maj 2016

Jeg er nok


Jeg er nok.
På alle områder og på alle måder!

Jeg er først og fremmest god nok.
Og jeg er også dygtig nok.
Snill nok er jeg også, og venlig nok.
Dessuden er jeg pen nok, tynd nok og gammel nok, eller er det ung nok?  Jeg tar begge deler. Jeg er både ung nok og gammel nok- alt ettersom...



Gavmild nok og taknemlig nok er jeg.

Jeg er en god nok mor.
At være mormor og farmor er jeg også god nok til.

Jeg er god nok som hustru og kvinde.
Listen vil fortsætte i det uendelige.

Jeg er simpelthen god nok til det hele.

Og sådan er det.




3. apr. 2016

Glæden som forsvandt


Inspireret af en samtale jeg havde i går med en god ven, skriver jeg nu dette indlæg...

Blandt mange spændende emner vi snakket om, var det vigtigste nok vor snak om GLÆDE  - og hvor altafgørende det er at have glæde i sit liv.
Glæden er selve pejlemærket - er du på ret kurs eller er du på vej ind i en blindgyde?
Det er vigtigt at minde mig selv om ikke at tage tingene så alvorligt, ikke at tage selve LIVET så alvorligt.  Og jeg synes selv jeg er rimelig god til lige det.  Det er i allefald noget jeg tror.
Vi var rørende enige i det - GLÆDEN skal altid være til stede, det er jo selve vor funktion!

Og så slog det mig at jeg de sidste to dage har været ganske urolig, og utilpas.  Hvorfor nu det?  Hvad i al verden er det jeg har byttet - mod min glæde?

Jo, det skal jeg fortælle...

Jeg er så veldig glad for min nye ikon.  For nogle dage siden var jeg kommet til punktet hvor glorierne skulle laves.  Jeg har fået et nyt slags lim, som virkede lidt skidt sidst gang jeg prøvede.  Men det blev super flot til sidst.  Jeg tænkte jeg ville bruge det igen, og så bare lade det tørre endnu længere.

Umiddelbart så det også ud til at gå godt, guldet blev lagt på, men var kun lidt ujævnt i farven.  I min iver efter at få et perfekt (?) resultat besluttede jeg at lægge et nyt lag lim på, af min gamle slags, ovenpå det første.  Men, men, men, katastrofen viste sig umiddelbart.  Det guldet krympede sig fuldstændig, og rynkede og boblede.   Jeg besluttede at lade det være og se på det næste dag.

Og her viste manglen på glæde sig umiddelbart. Jeg havde virkelig svært ved at lade hel denne guldprocess hvile.  Mine tanker vendte tilbage, gang på gang.  Hele aftenen, og de flere gange om natten hvor jeg vågnede og tænkte og tænkte på hvad jeg mon skulle gøre, hvordan det ville se ud næste dag osv. osv.

Jeg bad om hjælp, jeg prøvede at acceptere tankerne, jeg prøvede at holde dem væk, jeg talte får, vejrtrækning, ud og ind, Gud i mig - jeg i Gud.  Alle mine "tricks" blev brugt.
Men det var som om jeg ikke ville tillade mig selv at vælge glæden igen. 
Bekymringen derimot brusede frem hele tiden.

Fred fandt jeg først da jeg kom op til min ikon næste dag og nyt guld blev lagt på.  Og det var en katastrofe.  Aldrig, ALDRIG har jeg set noget lignende.  Det så ud som om det var blevet lagt i sand fra Sahara!

Ingen af mine elever har nogensinde præsteret guldarbejde af så ringe en kvalitet.  Og det er vel det jeg havde så svært ved at acceptere.

Nu har jeg endelig fået øje på hvad jeg har gang i. Nu har jeg accepteret guldet som det er, og kan tilmed grine lidt af mine egne "dumheder".  Det er jo altså kun 3 glorier.  Hvad er problemet?  Hvorfor skulle jeg tage det så alvorligt, og lade det forstyrre mig, min søvn og mit glade sind på denne måden?

Tja, det er ikke godt at vide. Men ganske sikkert har det at gøre med de krav jeg stiller til mg selv! Jeg vender nu tilbage til en mere afslappet tilgang - også til guld.  Jeg anser det som en perfekt måde at lære det, at fastholde glæde på.  Være opmærksom i det øjeblik jeg skifter glæden med noget som jeg jo IKKE ønsker!  Mærk det! Og så tilgive mig selv for at jeg valgte uhensigtsmæssigt.

I morges byttet jeg igen glæden ud med noget andet,  Med frygt denne gang.  På min  morgentur med Anton, kom en hundelufter med 2 kæmpestore og 1 lille hund os i møde. ca. 100 meter fra os slap han den ene hund løs.  Jeg blev umiddelbart fuldstændig skælven inden i.  Jeg bryder mig stadig ikke om løse, store hunde som kommer brasende frem mod mig.

                                                         Det lignede denne store, flotte hund.

Jeg fik råbt om han ville tage sin hund i snor, hvilket han gjorde efter et godt stykke tid. Den havde standset ca. 10 meter fra os...  Og der stod jeg som en saltstøtte.  Han fik den i snor, jeg forklarede ham at jeg var utryg, og så gik vi videre...
Men igen - vips, så var både min glæde og fred væk, og tilbage var frygten.

Jeg standsede op, og bare VAR i denne frygt. Og langsomt, langsomt, fortog den sig.  Det underlige var at den fortog sig ovenfra og ned.  Den sidste del af mig som var urolig, var mine underben..
Igen havde jeg altså valgt  frygten. 
Kære engle, kære Helligånd og alle mine andre hjælpere,  jeg ser at jeg valgte frygten igen, den frygt som har til huse i mig.  Nu giver jeg Dig min frygt.  Husk mig på at det ikke er nødvendig at vælge den igen, nogensinde. 

ALT er såre godt.  INTET SKETE.  DER ER INTET AT   FRYGTE.

OG SÅDAN ER DET.

AMEN



15. mar. 2016

Mammut træet



Og "Den uberørte have" er langt fra uberørt mere...
Efter lange og tunge og svære overvejelser, blev mammut træet, Seqoiaen skåret ned i dag.
Det var ca . 30 meter højt, og  mellem 50 og 60 år gammelt.
Ella (den forrige ejer) bragte det i sin tid hjem fra planteskolen bag på sin cykel.
Glæden i vor nabos øjne var ikke til at tage fejl af! Han jublede over lyset der strømmede ind i hans have for første gang efter de købte huset for 12 år siden....
Jeg har snakket med træet og fortalt hvordan landet ligger. Træet stod for tæt på det kommende hus, og det var bare for stort til sådan en lille have.  Den slags træer hører hjemme i en park eller på et gods...  Og det er Aspevej jo ikke.
Den store vandgran som var genbo til Seqoiaen er nu blevet havens dronning - og princessen er det fine tulipantræ ved siden af.  De er rigtig godt tilfredse begge to, nu er det deres tur til at være store, g at kunne strække sig til alle sider...
Ca 3 meter af stammen står tilbage, og vil, med en bænk rundt om, blive lavet om til en pavillion.
 

Skoventreprenøren med 3 mand har brugt det meste af dagen på opgaven. Og alle stubbe fra tidligere fældninger er væk..
Lyset er kommet til Aspevej nr.8.


Og de 3 hunde!    Anton, her kan du  lære noget, noget af det medt velopdragne jeg har set!
Beslutningen blev taget - og lyset er kommet...

27. feb. 2016

Internatkursus i ikonmaling

 

 

Internatkursus i ikonmaling!

I samarbeide med Wenches Atelier tilbyder jeg nu et 5 dagers internatkursus i ikonmaling fra den
 
18.-22. maj 2016.
 
Kurset er både for nybegynnere og for deg som har malet noen få ikoner.
Kunne du tenke deg 5 dager i stillhet og fordypelse, så er dette kursus helt sikkert noe for deg!
Prisen er n.kr. 4000 inklusive overnatning og frokost. I tillegg kommer pris for lunch og middag som vi laver i felleskap.
Temaet for kurset er erkeenglen Michael (mulighet for å endre til dit eget ønske).
Du vil lære den grunnleggende teknikk i maling med eggtempera og du får øvelse i å blande dine egne farver. Vi maler på gessobehandlet lindetresplate.  Gullarbeid i 23,75 karat bladgull.  Alle materialer inngår i prisen.
HUSK: Alle kan lære å male en ikon, det kreves ingen forutsetninger, kun din  lyst!
Hver morgen etter frokost, starter vi med meditasjon og bønn innen vi begynner med ikonmalingen. Det er vigtig å gi slipp på dagligdagens tanker og bekymringer – det skjer nærmest automatisk når du fordyper deg i ikonmaleriet..
Undervisningen starter hver dag kl. 10.00 og slutter kl. 17.00 (Sidste dag kl. 16.00)

OM KURSUSSTEDET
Kurset vil foregå i Nössemark i Wenches Bedehus, (tidl. Filadelfia) adr. Nolby 410, Nössemark.
OM KURSUSSTEDET: Undervisningen forgår i Wenches Bedehus (tidl. Filadelfia) adr. Nolby 410, Nøssemark. Nøssemark er en bygd i Dals-Ed kommune i Dalsland, som ligger i Västra Götalands Län i Sverige. Det ligger tett ved Aremark i Norge. Bygden har 200 faste beboere, men Nössemark mottar mange sommergjester og besøkende som kommer for å nyte den vakre natur i området. Avstand fra Halden: 30 km.
Overnatning på stedet kan tilbys til 6 personer i 2 dobbeltværelser, 1 enkeltværelse pluss en ekstra enkeltseng. Der er to kjøkken og to bad (dusj) med WC. Noe sengetøj forefindes. Det er også mulighet for overnatting med telt/campingvogn eller leilighet på campingplass i nærheten (gangavstand).
Pris for kurset uten overnatting er kr.3500. Butikk finnes også i gangavstand og har du lyst på en dukkert kan du bade i Stora Lee.

Tilmelding og ytterligere opplysninger: kontakt  meg enten på tlf. +45 40106630 eller e-mail :anne-marie@valton.dk

7. nov. 2015

Kursus i ikonmaling

 


4 dage med fred i dit sind...
Alle kan lære at male en ikon - det er min påstand og det er min erfaring.  Der kræves ingen forkundskaber - kun din lyst og vilje!

Vi starter hver kursusdag med meditation og bøn, inden vi fordyber os i det "at skrive en ikon".  Du lærer ikonmaleriet fra bundet - på oprindelige måde.

Det indebærer at vi maler på en gessobehandlet, massig lindetræsplade - og vi bruger ægtempera farver, som du selv blander.


Vi bestemmer sammen hvilken ikon du skal male.





Hold 953: 17.-20. september    Tisvildeleje                      Uge 38
Hold 954: 23.-27. oktober          Sandavagur                  Færøerne
Hold 955: 19.-22. november      Tisvildeleje                   Uge 47
 

2016

Hold 156:  14.-17. Januar         Tisvildeleje                    Uge  2
Hold 157:  17.-20. marts          Tisvildeleje                    Uge 11
Internat: 18.-22.maj               Nøssemark,                  Sverige
Hold 158:  25.-29. maj             Farsund                           Norge
Hold 159:  9.-12. juni               Tisvildeleje                    Uge 22
weekend:6.,7.,13.,14. august  Tisvildeleje
Hold 160: 24.-28. august         Torshavn                      Færøerne
Hold 161: 22.-25. september     Tisvildeleje
Hold 162: 24.-27. november       Tisvildeleje

 

 

Alle dage undervises fra kl. 10.00 til 17.00.  Der er kun 4 deltagere på hvert hold i Tisvildeleje.
Alle materialer indgår i prisen, du skal kun medbringe pensler, pipette, blandeskål og et åbent sind…

Din tilmelding er endelig når jeg har modtaget et depositum på kr. 500. 

Indbetales på konto nr. 4845 3450026158.
Har du lyst og brug for 4 dage med fred i sindet - så er dette kursus måske noget for dig!



Kontakt mig på mail: anne-marie@valton.dk hvis du vil vide mer.







5. okt. 2015

En lille smule udenfor min komfortsone

Et kursus i portrætskulptur


I weekenden deltog jeg i et kursus i portrætskulptur.  Noget helt og aldeles nyt for mig.  For mange, mange år siden gik jeg en vinter til ler - det blev til en lille skulptur af en nøgen kvinde og en blomsterkrukke med vinranker.  Vi prøvede også at dreje et krus eller to, det var jeg ikke særlig god til, og det fængede mig heller ikke rigtigt.
For et stykke tid siden så jeg dette kursus i Helsinge, arrangeret af Kunsthus 51 i Tisvildeleje, og fik med det samme lyst til at deltage.  3 dage til at skulpturere en levende model i ler, altså kun ansigtet..

Pudsigt som jeg var lidt urolig på vej derhen, tanker som:  "Hvor gode er de andre, falder jeg helt udenfor, kan jeg overhovedet finde ud af det, kender de andre hinanden" osv. osv.  dukkede op på en lang snor. Men forholdsvis hurtigt fik jeg fat i Mig Selv - og grint lidt af hele tankerækken, som jo er fuldstendig uden betydning og berettigelse.

Første dag fik vi lavet en grundform og vor model var tilstede den sidste time.  Der blev taget en masse mål, så vi kunne gå i gang med at få hovedform på plads, og placering af øjne, næse, mund, tindinger, kindben mm.  Det var svært at se hvordan det nogensinde skulle komme til at ligne den dejlige model.

De fleste andre deltagere havde heller ikke prøvet at lave portrætskulptur tidligere så vi var alle lige på det punkt.  En ting slog mig, og det er hvor enormt høje krav vi stiller til os selv.  Jeg gør i alle fald.  Hvordan kunne jeg dog tro at jeg ville kunne lave en skulptur som var rigtig i dimensjonene og vellignede, den aller første gang jeg prøvede det?

Og  jeg måtte også minde mig selv om at dette gerne skulle give glæde, og ikke frustrationer!  Virkelig en øvelse i at ikke tage tingene så alvorligt og huske at grine ad det hele.
Den første dag tog jeg ikke noget foto, men det gjorde jeg dag nr. 2.  Da så mit portræt sådan ud:


 
 
Dette ligner jo virkelig en gammel kone - og det er modellen bestemt ikke.  Flere sagde at det jeg var i gang med jo var et selvportræt, på et tidspunkt lignede det mig selv - lidt... 
Jeg kunne godt se fejlene, men noget andet er at få formet det rigtige - i ler.
 
Her er et foto af min model - og modellen på den tredje og sidste dag:
 
 
Nemt at se fejlene! Der mangler hår på baghovedet - det havde jeg ikke begyndt på endnu,, næsen er for lang, hagen for spids  øret for stort! bl.a.  Nogle timer senere var tiden gået og vi skulle i gang med at udhule det hele så kunstværket ikke blev sprængt under brænding (om 3 ugers tid).
 
Dette var meget lærerigt.  Jeg var god til at se detaljer synes jeg, efter års ikonmaling.  Men at forme med hænderne er noget helt andet  end at male med en lille pensel, i alle fald for mig. Og det er jo også noget helt andet at forme i ler efter levende model end efter et foto... Men sjovt - det var det!
 
 
 
Sådan blev det endelige resultat.  Jeg har lidt ler tilbage. Muligvis må jeg tage mig sammen til at få lagt lidt mere hår på - hvordan laver man vellignende hår i ler?  
 
Tak til Jeanette for god undervisning!


29. sep. 2015

Jeg har aldrig været alene..


Efter flere dage med voldsom regn, kom det gode vejr med den røde fuldmåne.

Vi har været virkelig flittige, fra tidlig morgen til 6 tiden om aftenen har Erik sat døre og vindue i, beklædt væggene og sat loft- og fodlister op. Jeg har malet vinduer og indfatninger, kørt affald væk og så har jeg holdt...
Bygningen mellem de to hytter nærmer sig sin afslutning!


Søndag formiddag holdt vi fri, for at se om kantarellerne på vores sted var kommet.  Det var de!

Så kan fryseren igen blive fyldt op!

Ind i mellem har jeg taget mig tid til at male på min ikon, "The Virgin of the Passion".
Denne gang har jeg givet mig selv opgaven at gengive ikonen så præcist som muligt.
Jeg elsker denne ikon, hvor Maria  kysser Barnet, med næsen begravet i Hans hår...
Originalen fra begyndelsen af 1500 tallet hænger på St.Katharina klosteret på Sinaihalvøen.

Tættere kan de næsten ikke komme hinanden.
Tænker på om jeg langt om længe er parat til at slippe overbevisningen om at det at jeg følte meg forladt og overgivet til slægtninge som barn skal følge mig resten af livet?
Jeg er parat!

DET fortæller Maria mig.
Jeg ER ikke, og har aldrig været alene.