24. feb. 2011

Egentlig ingenting...



I dag har jeg undervist i ikonmaling det meste af dagen - privatundervisning - en enkelt elev. Og selv har jeg malet videre på de to ikoner jeg nu er i gang med. Den hvide Engel og Maria Oranta.

Herligt at konstatere at jeg er glad - uden nogen speciel grund. Bare sådan en god fredelig følelse indeni, følelsen af at når jeg gør lige det jeg gør, så er det helt perfekt.

Der er ingenting som mangler, intet at lægge til eller at trække fra.

Tak for det.

20. feb. 2011

Om at blive stille...


Hvor stille er jeg på en skala fra 1-10?

I Et Kursus i Mirakler læser jeg det igen og igen - bliv stille. Bliv stille og hør den lille stemme inden i. Bliv stille og hør Guds stemme som taler til dig hele dagen igennem.
Bliv stille et øjeblik osv. osv..


Hvad er det egentlig at blive stille? I perioder har jeg troet det er noget jeg opnår når jeg en dag bliver rigtig dygtig til at meditere. Bedre end jeg er nå. Når jeg virkelig har fået alle tankerne til at holde op. Når jeg, når jeg... Altså en eller anden ting jeg skal opnå i fremtiden.
Muligvis er det fuldstændig forkert! Godt nok står der også at jeg er alt for slap når det drejer sig om at jeg lader tankerne vandre... Jeg skal træne mit sind står der.
Det er helt sikkert rigtigt - men hvordan?
Jeg tænker jeg skal trænes i at vælge - vælge ikke at høre på egoets stemme. Men hvordan?
Tja - først skal jeg jo finde ud af hvilken stemme er egoets og hvilken er Den Rette?
Tror egentlig det er såre simpelt. Egoets tanker er alle enten i fortid eller fremtid. Planlægger, funderer, dømmer og fordømmer, bekymrer og frygter.


Så hvad med Den Rette Stemme? Resten. Freden og bekymringsløsheden, det som er når jeg lader tingene være præcis som de er. Når jeg ikke hægter mig på en tanke og lader den gallopere af sted med mig.
Er der så overhovedet en stemme? Jeg har længe ventet på Stemmen. En stemme fra det høje som med en lidt dyb og venlig røst talte til mig. Men sådan fungerer det ikke - ikke for mig.
Jeg skal slippe alle mine forestillinger om hvad jeg er, og hvad Gud er, alle forestillinger jeg har om verden, kort sagt alle de tanker som jeg selv har lavet og løsninger jeg har fundet frem til.


Jeg skal også slippe mine forestillinger om hvordan jeg skal være og hvad jeg skal sige og gøre i alle mulige situationer. Glem det du!


Vil jeg så ikke fremstå som en totalt dummernikkel? Det er muligt - men jeg tror jeg vælger det.
I lektion 189 står der: "Tag ikke med dig en eneste tanke som fortiden har lært dig, og heller ikke en eneste forestilling som du tidligere noensinde har lært af noget som helst. Glem denne verden, glem dette kursus og kom med helt tomme hænder til din Gud".
Nå? Glem dette Kursus? Ja, jeg vil glemme det - og lade alle ting være præcis som de er. Jeg skal holde op med at finde løsninger på alt mellem himmel og jord og forholde mig til alt muligt ...

Kurset kan ellers meget nemt blive en gud i sig selv.
Jeg skal slippe tanken om at jeg nu ved hvad jeg skal gøre. Jeg skal nemlig ikke gøre en fløjtenes fis. Jeg skal ikke vælge den vej jeg skal gå til Ham - Men jeg vil være fuldstændig åben for at lade Ham komme til mig. Det tror jeg er det sikreste. Så kan jeg også slappe helt av.
Og nyde stilheden!

23. jan. 2011

Hell explained...



BY A CHEMISTRY STUDENT

The following is an actual question given on a University of Arizona chemistry
mid-term, and an actual answer turned in by a student.

The answer by one student was so 'profound' that the professor shared it with
colleagues, via the Internet, which is, of course, why we now have the pleasure
of enjoying it as well :

Bonus Question: Is Hell exothermic (gives off heat) or endothermic (absorbs
heat)?

Most of the students wrote proofs of their beliefs using Boyle's Law (gas cools
when it expands and heats when it is compressed) or some variant.

One student, however, wrote the following:

First, we need to know how the mass of Hell is changing in time. So we need to
know the rate at which souls are moving into Hell and the rate at which they are
leaving, which is unlikely.. I think that we can safely assume that once a soul
gets to Hell, it will not leave. Therefore, no souls are leaving. As for how
many souls are entering Hell, let's look at the different religions that exist
in the world today.

Most of these religions state that if you are not a member of their religion,
you will go to Hell. Since there is more than one of these religions and since
people do not belong to more than one religion, we can project that all souls go
to Hell. With birth and death rates as they are, we can expect the number of
souls in Hell to increase exponentially. Now, we look at the rate of change of
the volume in Hell because Boyle's Law states that in order for the temperature
and pressure in Hell to stay the same, the volume of Hell has to expand
proportionately as souls are added.

This gives two possibilities:


1. If Hell is expanding at a slower rate than the rate at which souls enter
Hell, then the temperature and pressure in Hell will increase until all Hell
breaks loose.

2. If Hell is expanding at a rate faster than the increase of souls in Hell,
then the temperature and pressure will drop until Hell freezes over.

So which is it?

If we accept the postulate given to me by Teresa during my Freshman year that,
'It will be a cold day in Hell before I sleep with you,' and take into account
the fact that I slept with her last night, then number two must be true, and
thus I am sure that Hell is exothermic and has already frozen over. The
corollary of this theory is that since Hell has frozen over, it follows that it
is not accepting any more souls and is therefore, extinct..... ....leaving only
Heaven, thereby proving the existence of a divine being which explains why, last
night, Teresa kept shouting 'Oh my God.'

THIS STUDENT RECEIVED AN A+.

14. jan. 2011

Visualisering og manifestering..


Ja, jeg tror faktisk på det er muligt at manifestere ting i denne verden - ved at tænke positivt, være og blive ved med at være overbevist om effekten; altså at TRO det er muligt. At det er muligt at genvinde helbred, få nogle flere penge, finde en bedre bolig eller en ny ven.

Men hvorfor er det lige at jeg skulle ønske at noget specielt skulle manifesteres for mig? Det er primært fordi jeg tror det ville gøre mig mere lykkelig. Jeg ved det er muligt, men er det varigt?

Disse tanker bliver jeg fanget i, igen og igen.


Men den egentlige grund til at jeg skulle ønske noget manifesteret er at jeg helt har glemt at det jeg tror mangler - jamen det har jeg jo allerede!!


Hvem er det som har brug for flere penge, bedre helbred osv. for at være lykkelig? Korrekt - der er kun et svar og det er mit ego. Det er mit ego som ønsker det her. Den del af mig som tror jeg er adskilt fra min Kilde og som har glemt hvem jeg i virkeligheden er.


Det med at visualisere er et smart trick af egoet - det får dig nemlig væk fra Nuet og det forhindrer dig i at rette dit focus indad.


Og så længe jeg bliver ved med at lede udenfor mig selv for det jeg tror mangler , så bliver jeg ikke i stand til at opdage min naturlige arv, som er Guds rige.


Og hvor er Guds rige? I Lukas Evangeliet 17:21 står der: "Heller ikke skal de sige: Se her eller se der er det! For Guds rige er inden i jer".

Nu er det ikke fordi jeg læser meget i Biblen - men for en gangs skyld er der overensstemmelse mellem Biblen og Et Kurs i Mirakler. Kurset siger: T-4.VI.7:7-8 " Fordi du er Guds Rike, kan jeg føre dig tilbage til dine egne skabelser. Du genkender dem ikke nu, med det som er blevet adskilt findes der fortsat".

På denne måde prøver egoet at holde sig i live. Egoets mantra er "Søg og find ikke". Det kan godt være at det jeg visualiserede og manifesterede binger mig lykke,men før eller senere vil det som er manifesteret ud fra frygt (separationens illusion) bibringe en eller anden form for lidelse, og det er dermed ikke varigt. Så er det sådan set ikke meget værd...
Altså - ligemeget hvad det er jeg søger udenfor mig selv - det vil aldrig bringe mig fred på den lange bane..
Dette er også et tema Nick Arandes bringer op i sin bog: "What happens when you let God?"

Der er forskel på visualisering og det engelske ord visioning (brug af ret syn) Brug af ret syn er modsat visualisering, fordi det her ikke handler om billeder af noget vi ønsker, men vi tillader billeder til naturligt at optræde på vor "skærm" når vi er bevidst opmærksomme. For at sige det enkelt: Du spørger ikke Gud om det du ønsker; med du gør dig selv tilgængelig så Gud kan bruge dig. Denne process er ikke bare nemmere - den er naturlig.

Forskellen på visualisering og retsyn - er simpelthen at retsyn helt mangler forventninger. Her overlader jeg det bare - i fuld tillid til Gud. Det lyder jo enkelt - så det vil jeg gøre.
LET GOD!!

12. jan. 2011

"What happens when you let GOd?



Jeg har for nylig købt Nick Arandes bog "What happens when you let GOd".
Jeg har ikke læst hele bogen endnu - men jeg er godt på vej.
Det der er fantastisk ved denne bog er at vi her har en ACIM student som klart og tydeligt forklarer at han ikke KAN være lærer - der findes kun to du kan vælge mellem, egoet eller Helligånden. (I bogen "Take me to Truth" af Nouk Sanchez og Tomas Vieria kaldes Helligånden for Intuitionen eller mavefornemmelsen - vælg selv...)
Nick Arandes siger i kapitelet "Vor dybe higen efter at hjælpe andre" bl.a.

"At vi skal være på vagt overfor egoets trick når det kommer til spørgsmålet om at hjælpe vore medmennesker. Ud af vor dybe længsel efter at hjælpe, finder egoet en anden måde at holde sig i live på. Det får os til at tro at vi har alle svarene og derfor kan lette andres tilsyneladende smerte.
Dette giver egoet en falsk følelse af magt, overlegenhed, som i sin tur får os til at føle os godt tilpas."
Han forklarer endvidere om hvordan han, når han begyndte at studere spiritualitet, healing, metafysik osv. fik en slags indre "skub" til at dele alt det han lærte, med den hensigt at hjælpe andre. Han ble glad og taknemlig når han kunne fremkalde smil i et andet ansigt, eller kunne få dem til at tro mere på sig selv.
Men når han fortsatte at lytte til diverse lærere, var det noget indeni som ikke gav genklang. Der var noget mere i det end det der blev undervist i.
"Og det er fordi den del af mig som ønskede at hjælpe andre gennem processer og teknikker jeg havde lært gennem årene, var egoet som var forklædt som frelser"
Han oplevede også hvordan disse mange forskellige ACIM lærer (og andre spirituelle lærere) ikke var konsistente i deres undervisning, og han fant ud af at det var det han selv gjorde.
Det ledte ham til en erkendelse af at Gud er min eneste Kilde
Han forstod at det er umuligt at lede andre til Sandheden hvis man opererer ud fra egoet - egoet kender jo ikke Sandheden!
Det er grunden til at vi ser så mange lærere som underviser i teori uden faktisk at leve deres sandhed.
Efter at have læst dette kapitel - forstår jeg nu at mit ego OFTE er forklædt som frelser.
Det første skridt til afviklingen er at få øje på og se - så er vejen åben til afviklingen!