Viser opslag med etiketten frygt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frygt. Vis alle opslag

3. apr. 2016

Glæden som forsvandt


Inspireret af en samtale jeg havde i går med en god ven, skriver jeg nu dette indlæg...

Blandt mange spændende emner vi snakket om, var det vigtigste nok vor snak om GLÆDE  - og hvor altafgørende det er at have glæde i sit liv.
Glæden er selve pejlemærket - er du på ret kurs eller er du på vej ind i en blindgyde?
Det er vigtigt at minde mig selv om ikke at tage tingene så alvorligt, ikke at tage selve LIVET så alvorligt.  Og jeg synes selv jeg er rimelig god til lige det.  Det er i allefald noget jeg tror.
Vi var rørende enige i det - GLÆDEN skal altid være til stede, det er jo selve vor funktion!

Og så slog det mig at jeg de sidste to dage har været ganske urolig, og utilpas.  Hvorfor nu det?  Hvad i al verden er det jeg har byttet - mod min glæde?

Jo, det skal jeg fortælle...

Jeg er så veldig glad for min nye ikon.  For nogle dage siden var jeg kommet til punktet hvor glorierne skulle laves.  Jeg har fået et nyt slags lim, som virkede lidt skidt sidst gang jeg prøvede.  Men det blev super flot til sidst.  Jeg tænkte jeg ville bruge det igen, og så bare lade det tørre endnu længere.

Umiddelbart så det også ud til at gå godt, guldet blev lagt på, men var kun lidt ujævnt i farven.  I min iver efter at få et perfekt (?) resultat besluttede jeg at lægge et nyt lag lim på, af min gamle slags, ovenpå det første.  Men, men, men, katastrofen viste sig umiddelbart.  Det guldet krympede sig fuldstændig, og rynkede og boblede.   Jeg besluttede at lade det være og se på det næste dag.

Og her viste manglen på glæde sig umiddelbart. Jeg havde virkelig svært ved at lade hel denne guldprocess hvile.  Mine tanker vendte tilbage, gang på gang.  Hele aftenen, og de flere gange om natten hvor jeg vågnede og tænkte og tænkte på hvad jeg mon skulle gøre, hvordan det ville se ud næste dag osv. osv.

Jeg bad om hjælp, jeg prøvede at acceptere tankerne, jeg prøvede at holde dem væk, jeg talte får, vejrtrækning, ud og ind, Gud i mig - jeg i Gud.  Alle mine "tricks" blev brugt.
Men det var som om jeg ikke ville tillade mig selv at vælge glæden igen. 
Bekymringen derimot brusede frem hele tiden.

Fred fandt jeg først da jeg kom op til min ikon næste dag og nyt guld blev lagt på.  Og det var en katastrofe.  Aldrig, ALDRIG har jeg set noget lignende.  Det så ud som om det var blevet lagt i sand fra Sahara!

Ingen af mine elever har nogensinde præsteret guldarbejde af så ringe en kvalitet.  Og det er vel det jeg havde så svært ved at acceptere.

Nu har jeg endelig fået øje på hvad jeg har gang i. Nu har jeg accepteret guldet som det er, og kan tilmed grine lidt af mine egne "dumheder".  Det er jo altså kun 3 glorier.  Hvad er problemet?  Hvorfor skulle jeg tage det så alvorligt, og lade det forstyrre mig, min søvn og mit glade sind på denne måden?

Tja, det er ikke godt at vide. Men ganske sikkert har det at gøre med de krav jeg stiller til mg selv! Jeg vender nu tilbage til en mere afslappet tilgang - også til guld.  Jeg anser det som en perfekt måde at lære det, at fastholde glæde på.  Være opmærksom i det øjeblik jeg skifter glæden med noget som jeg jo IKKE ønsker!  Mærk det! Og så tilgive mig selv for at jeg valgte uhensigtsmæssigt.

I morges byttet jeg igen glæden ud med noget andet,  Med frygt denne gang.  På min  morgentur med Anton, kom en hundelufter med 2 kæmpestore og 1 lille hund os i møde. ca. 100 meter fra os slap han den ene hund løs.  Jeg blev umiddelbart fuldstændig skælven inden i.  Jeg bryder mig stadig ikke om løse, store hunde som kommer brasende frem mod mig.

                                                         Det lignede denne store, flotte hund.

Jeg fik råbt om han ville tage sin hund i snor, hvilket han gjorde efter et godt stykke tid. Den havde standset ca. 10 meter fra os...  Og der stod jeg som en saltstøtte.  Han fik den i snor, jeg forklarede ham at jeg var utryg, og så gik vi videre...
Men igen - vips, så var både min glæde og fred væk, og tilbage var frygten.

Jeg standsede op, og bare VAR i denne frygt. Og langsomt, langsomt, fortog den sig.  Det underlige var at den fortog sig ovenfra og ned.  Den sidste del af mig som var urolig, var mine underben..
Igen havde jeg altså valgt  frygten. 
Kære engle, kære Helligånd og alle mine andre hjælpere,  jeg ser at jeg valgte frygten igen, den frygt som har til huse i mig.  Nu giver jeg Dig min frygt.  Husk mig på at det ikke er nødvendig at vælge den igen, nogensinde. 

ALT er såre godt.  INTET SKETE.  DER ER INTET AT   FRYGTE.

OG SÅDAN ER DET.

AMEN



12. okt. 2011

Der er intet at frygte

Læste lidt i NTI, Helligåndens fortolkning af det Nye Testamente her til morgen - og dette vil jeg gerne dele med dig: 

"Frygt er en misopfattelse, og det er det fordi der intet er at frygte.  Det vi som mennesker flygter fra, er vor egen indbildning,og når vi flygter forestiller vi os endnu mere.
Dette er hvad Jesus lærte os fra korset:
"Der er intet at frygte"
Dette er en lektion. som du nu er klar til at acceptere.
At leve uden frygt er at leve uden indbildning.
Det vil sige at forblive i nuet og i mit hjertes sande ønske. Ved at holde sindet i nuet og med den sande hensigt at Kende mig Selv, har jeg ingen falske forestillinger, heller ikke forestillinger om frygt.
Når frygt synes at komme overdig, spørg: "Hvad gør jeg nu?" Du vil se at det er noget du indbilder dig, og at denne indbildning er frygt.  Mind dig selv om at ved at indbilde dig frygt, så skaber du din egen misopfattelse.  Vær villig til at standse med den aktivitet og dermed kan du give slip på selve det at skabe frygt.
Frygt har med aktivitet at gøre.  Ved at ophøre med at deltage aktivt,ophører selve frygten.  Dette kan du gøre ved at lade den rejse sig over dig, uden din deltagelse.
Lad dit sind vende tilbage til nuet og dit hjertes sande ønske.  På denne måde vender dit sind tilbage til Kærligheden. Et sind i Kærlighed kan ikke kende frygt, fordi frygt, som ikke er virkelig,  er det modsatte af Kærlighed, akkurat som uvirkelighed er det modsatte af virkelighed."


Frit oversat fra NTI 1 Peter,Chapter 4. (The Holy Spirit's Interpretation of The New Testament, A Course in Understanding and Acceptance by Regina Dawn Akers)


***

6. okt. 2011

Hindringer for fred


"Så lenge du tror at din eller din brors virkelighet er bundet til en kropp, vil du tro på synd.  Så lenge du tror at kropper kan forenes, vil du finne skylden tiltrekkende og tro at synden er verdifull." ACIM.19.III.7.

Det er sådan det henger sammen.  Så lenge jeg leter efter kærligheden udenfor mig selv vil jeg altid mislykkes, og det skaber følelse af skyld, og frygt for hævn.  Så er jeg fanget i den uhellige treeninghed: synd, skyld og frygt.  Jeg tror jeg har begået en synd, føler mig skyldig og frygter straf.
Men der findes en vej ud!  
Tilgivelse; jeg tilgiver mig selv for at have valgt med egoet, for at jeg troede jeg vidste hvad som var det bedste for mig.
Og hvordan tilgiver jeg?  Ja, jeg er ikke i stand til selv at gøre det, men jeg kan give hele molevitten til Helligånden, alle mine tanker og følelser af skyld og frygt giver jeg til Ham.Jeg kan se på det hele uden at dømme mig selv for noget.  Acceptere at det er sådan det er, og ikke dømme eller fordømme.
Så vil jeg ikke se synden særlig lenge. Den blir usynlig.  Feilen blir gjenkjent og straks korrigert, for å helbredes, ikke for å skjule.
I Kurset står det videre: (19.3.10,1:7)
"I det hellige øyeblikk vil du se Himmelens smil skinne over både deg og din bror.  Og du vil stråle til ham i glad anerkjennelse av den nåde som er gitt deg.  For synden vil ikke seire over en forening som Himmelen har gitt sitt smil til.  Din oppfattelse ble helbredet i det hellige øyeblikk som Himmelen ga deg.  Glem hva du har sett og løft ditt blikk i tiltro til hva du nå kan se.  Stengslene mot Himmelen vil forsvinne for ditt hellige blikk - for du som var blind, er blitt gitt den sanne synsevne, og du kan se.  Let ikke etter det som er fjernet, men etter den storhet som er gjenopprettet for at du skal se den."
Jeg har valgt igjen - og det førte freden med sig.